Dette er ikke en astronaut

Velkommen til gennemgangen dette års af antologi(er) fra Science Fiction Cirklen. Sidst var den røde tråd i min anmeldelse baseret på Paul Kincaids anmeldelser af de førende engelsksprogede årsantologier, hvor han mente at science fiction har opbrugt sine temaer. I år var det meningen at jeg ville basere den på noget Palle Juul Holm skrev i 1975. Men efter at have læst novellerne, besluttede jeg at ændre det lidt. Desuden var det meningen at jeg kun ville læse den af antologierne som jeg ikke selv har et bidrag i, men jeg blev lidt grebet af det, og besluttede at tage den anden med, dog uden at anmelde mig selv.

Palle Juul Holm skrev i ”Syzygy og den sorte stjerne”, gengivet i ”Den virkelige tåre i det fiktive bæger”: Science fiction er en litteratur, som betjener sig af en distancerende ramme, der fungerer som et sammenligningsgrundlag for og/eller korrektiv til forfatterens (og læserens) faktiske omverden. Elementerne i denne ramme udgøres af forhold på det sociale og videnskabelige område, fænomener i naturen eller forhold vedrørende naturkræfterne, som mennesket i dets hidtidige historie ikke har stiftet bekendtskab med, men som det med større eller mindre sandsynlighed vil lære at kende.”

Han fortsætter så: ”Denne ramme, som udgør den største del af hvad der faktisk står i teksten, udgør teksten billedplanet. De mere eller mindre problematiske forhold i forfatterens og vor virkelighed, som på denne måde bliver belyst, udgør tekstens realplan.” Senere bruger han denne tilføjelse til at frasortere science fiction uden ”realplan” som dårlig. Efter at have gennemlæst novellerne med det for øje, nåede jeg frem til at det er meget op til øjnene der læser, om der findes sådan et andet plan i teksten. Er astronauten bare en astronaut, eller er han metafor for noget helt andet på realplanet? Jeg synes heller ikke der er en klar sammenhæng mellem i hvor høj grad man kan ane et realplan og teksternes kvalitet i øvrigt. Så jeg nøjes med at bruge den første del af ovenstående definition på (god) science fiction:

1. Behandler novellen en mulig fremtidig udvikling af et problem eller fænomen fra nutiden?

Et andet kriterium jeg vil hive frem denne gang, er om novellen i virkeligheden er en kamufleret novelle fra en anden genre. George R.R. Martin har sagt at genre bare er nogle møbler man kan skifte ud i sin tekst/stue, og mange er enige med ham i det. Det er jeg så ikke. Science fiction kan nogle ting med en tekst, som kun science fiction kan gøre (godt). Så man bør bruge science fiction-genren i sin tekst, fordi science fiction er den genre den gør sig bedst i (sagde manden der bevidst har skrevet en novelle som er inspireret af en hel anden genre – men jeg mener det alligevel):

2. Er novellen en science fiction-novelle fordi den ikke ville fungere, eller ville fungere dårligt, hvis den ikke var skrevet som science fiction?

Altså: Kan man som Martin mener, bare skifte alle science fiction-elementerne ud med noget fra en anden gerne og få en lige så god eller bedre historie ud af det?

Endelig hiver jeg to af de gamle kriterier frem igen:

3. Er novellen godt skrevet?

Det vil sige er personer, plot, sprog m.m. velfungerende? Det betyder ikke at alle personer skal være troværdige og detaljerede, men de skal fungere på tekstens præmisser. Det samme med plottet – det skal understøtte den historie man vil fortælle, ikke få læseren til at tænke over ting som ikke vedrører den. Sproget er også afhængigt af historien: Hvis forfatteren har valgt at lade personerne tale med accent eller på anden måde underligt, er det ikke en fejl, men hvis det gør novellen næsten umulig at læse, uden at tilføje noget, er det dårligt skrevet.

Og jeg går stadig meget op i om:

4. Har novellen et velgennemtænkt univers?

Igen: Vi er i novelle-genren her, så man behøver ikke at få et helt leksikon over galaksen mellem linjerne, men det skal være nok til at læseren virkelig føler det som om den verden det foregår i eksisterer eller ville kunne eksistere et eller andet sted.

Men til novellerne. Inden jeg starter med at skyde løs, vil jeg gerne understrege at mit mål ikke er at være smagsdommer. Jeg er en læser, som godt kan lide science fiction, og det jeg skriver er med udgangspunkt i det. Men for at få lidt system i gennemgangen, bruger jeg de fire ovennævnte kriterier for god sf. Der kan være noget jeg overser, noget jeg misforstår eller noget som simpelthen ikke er min smag. Og der kan være tekster som er så fremragende i et af kriterierne, at de burde tælle for to eller tre point – men jeg giver kun nul eller et point. Så tag det ikke for mere end hvad det er. De point jeg giver for de fire kriterier står i parentes til sidst, hvor et ciffer angiver point for det pågældende kriterium. Jeg starter med den sidste antologi, ”Farvel, min astronaut”:
Unavngivet

”Mørkets hastighed”: Avancerede fremtidsmennesker finder degenererede mennesker i hul asteroide. Det er undertone af det moderne menneskes længsel efter den simple verden. Novellen kunne lige så godt være skrevet om et moderne menneskes møde med naturfolk, men den er velskrevet og de primitives verden er overbevisende beskrevet. (134)

”I sit ansigts sved”: Tre kræmmere kommer forbi Jens Hansens Bondegård i et dystopisk Sjælland. Det er den kloge bonde mod plattenslageren. Egentlig ikke meget sf i den, bortset fra rammen, men sproget rammer helt i plet i et velkomponeret plot og beskrivelserne fungerer så godt, at man næsten føler man er der. (34)

”Opvågnen”: Uheld på koloniskib giver computeren bevidsthed. Det er et klassisk sf-tema, men jeg synes det nogle steder nærmer sig lidt kliche. Andre steder virker det dog godt gennemtænkt, med hvordan sådan en computer ville opføre sig m.m. (24)

”Venter på fremtiden”: Hvad der sker med bevidstheden, når man kvante-teleporterer? Det er en rigtig sjov ide, men jeg synes ikke rigtig den fører nogen sted. En lidt mere overraskende slutning ville have givet point for velskrevet, og det er helt klart noget som kun ville fungere i en science fiction-historie. (2)

”Be my baby”: Forældre besøger børne-designeren. Godt start, men ender desværre som en ren trick-historie (Dvs. at det hele er hængt op på et plot med et tvist til sidst), som jeg ikke synes er gennemført godt nok – jeg bliver ikke overbevist om at man kan designe børn så præcist. Men det er stadig et meget nutids-relevant emne som kun kan behandles i science fiction. (12)

”Solens by”: Jeg er ikke helt med på hvad denne novelle handler om – det er meget forvirrende. Her er drager, dna-scannere og pistoler med affilet serienummer, og vi er … i en fremtid? på en anden planet? Forfatteren har en god fantasi, men der skal mere struktur på. Ingen point i denne omgang, sorry! ()

”Vejen hjem”: Krigsforbryder bortføres af rumvæsener. Det udnyttes godt at vi som læsere ved en del han ikke ved. Det er ikke strengt nødvendigt at den er skrevet i science fiction-genren, men der er en ganske sjov betragtning over evolution, som reddede min dag (og tekstens point for sf). Sproget er lidt telegram-agtigt, men det fungerer. Selv om ovennævnte ide var sjov, synes jeg dog ikke den virkede helt gennemtænkt, så jeg ender på: (23)

”Farvel min astronaut”: Ambitiøs datter vil være astronaut og melder sig til hemmelighedsfuldt projekt. (Det er hende man ser på forsiden af bogen). En lidt fortænkt, men interessant science fiction-ide. Jeg synes dog at personer og plot ofres til fordel for ideen, så det bliver til lidt af en trick-historie. Fremtidsverdenen virkede også lidt for skitse-agtig. Jeg tror det var muligt at få mere ud af ideen. (2)

”Manual til robotliv”: Et digt om en robot, der gør sit arbejde, men kasseres. Med lidt god vilje kan man fornemme et realplan med det moderne menneskes arbejdsliv. Der er ikke så meget andet jeg skal skrive af relevans for anmeldelse her, om et så kort og relativt ustruktureret digt. (1)

”Vold”: En række små sekvenser, hvor hovedpersonen dør på forskellig vis i forskellige verdener. Hun er tilsyneladende fanget i en eller anden slags spil – eller en drøm. Ikke rigtig noget jeg vil give point for. ()

”Biofeedback 2.0”: Fortællerens opfinder-ven sender ham på tidsrejse og prøver bagefter at hjælpe hans kræftsyge kone. Der er ikke meget af novellen som kræver at det er science fiction, men der er nogle tanker om fremtidens teknologi. Historien er velfortalt og gribende, og foregår i et bevidst ikke-troværdigt, men gennemført univers – utralight science fiction. (234)

”Gummianden”: Rumvæsner lander ved en dansk strand for at købe cigaretter. Der er ikke meget historie i det, så man når ikke rigtig at komme ind i den, før den er slut, og jeg kan ikke rigtig give nogen point for den. ()

”Copenhagen by night”: Frihedskæmpere i dystopisk, druknet København. Novellen er velskrevet, men kunne lige så godt være foregået i et borgerkrigshærget land i nutiden. Jeg ved ikke helt om jeg køber at København kunne udvikle sig til det her, men det fungerer. (34)

”En god dag”: Johannes og hans hamster flyver omkring i deres lille, hyggelige rumskib og venter på at blive reddet. En sød, lille velskrevet historie. Ikke mange detaljer om universet, som er lettere surrealistisk. Den kunne måske være skrevet i en anden genre, men at den foregår ude i rummet, gør temaet om isolation ekstremt. (23)

”Den tidsrejsende”: Professor Goebel laver en tidsmaskine. Vi starter med en god beskrivelse af universitetet hvor han arbejder, men desværre ender vi med en trick-historie uden så meget indhold. Det er dog helt klart en historie som kun kunne være science fiction. (2)

”Panelet”: En post-apokalyptisk verden hvor drengen skal overtage sin fars gamle job ved ”Panelet”. Den er tæt på at kunne få point i de andre kategorier, men får kun for at være velskrevet: Der mangler lidt mere arbejde med det samfund den foregår i, og hvilken forbindelse det har til vores verden, for at jeg ville give det point. (3)

Jeg går straks videre med den først udgivne antologi. ”Nær og fjern”:
Unavngivet

”Fyrtårnet”: Kolonister på en sær planet kommer ud for et uheld. Gode ideer og udmærket beskrivelse af en meget fremmedartet, og alligevel kendt verden. Desværre fungerer plottet ikke – vi får al info serveret til sidst og det virker ikke troværdigt. (24)

”Krigen i himlen”: Fjendtlige nano-robotter går amok i en gal mand. Sjov surrealistisk historie, som bruger sin genre og er godt skrevet, men uden så meget dybde og univers udenom. (23)

”Mobildoktor”: En række korte, forbundne historier med udgangspunkt i mobiltelefoner med læge-funktion. Jeg køber ikke helt at man kan have både lægen og laboratoriet i en telefon, men ideen med at kunne lave det hele hjemmefra er fin. Her er tanker om videreudvikling af nutidens teknologi, som kun ville give mening i science fiction genren, i en velskrevet historie, hvor det man ser af universet er velgennemtænkt. (1234)

”Tibetaneren Tilda og grønthandleren”: Tilda, der er fra planeten Apalja (men landede i Tibet), svigter grønthandleren for naboens æbletræ. En historie der handler om at være anderledes, med et gennemført (og meget surrealistisk) univers. Genre-elementerne virker mest som pynt, men det er godt skrevet – dog syntes jeg at vittighederne af og til er en smule uinspirerede. (134)

”Nær og fjern”: Hovedpersonens fly styrter ned på en ukendt planet, men reddes af rumvæsen. Fint fortalt historie, der lige så godt kunne være foregået på Jorden om mødet mellem to fra forskellige kulturer. Der er ikke gjort så meget ud af at gøre universet troværdigt. (3)

”Dr. Kincaids optegnelser”: Nogle forskere undersøger mikrober i en vulkan. Ganske kort novelle i dagbogsform. Der virker mere som en prolog til en historie end en afsluttet historie. Vi får nogle hints til hvad der foregår i den vulkan, men efterlades med en bunke ubesvarede spørgsmål uden egentlig at være kommet ind i historien. Jeg ville gerne give point for at der er noget med ukendte livsformer, men dem får vi også kun usammenhængende oplysninger om. ()

”Fanget i tiden”: En interaktiv historie, dvs. der skal bladres rundt mellem nummererede afsnit, ud fra nogle beslutninger læseren tager. Sjov ide at lave det til en tidsrejsehistorie, hvor man kan ende i en tidsløkke. Måden at komme ud, er så at der dukker nye handlemuligheder op, som kræver at man husker nogle bestemte tal (og instruktioner i at bruge dem). Det fungerede ikke så godt for mig – man bør notere det præcist ned, hvis man skal have en chance for at slippe helt ud. Historien er lidt tynd, når man først får den foldet ud, men der er lagt meget arbejde i at få det hele til at hænge sammen. Der burde være et ekstra point for at lave en anderledes form på historien, så jeg opfinder lige en kategori mere 5: Original form. (35)

”For sent”: Fint billedskabende digt, men der er ikke så meget andet end sproget jeg kan give point for. (3)

”PX21894 område DK-NORD”: Hovedpersonen flygter fra den dystopiske by, ud i den vilde natur. Ok historie, men jeg synes ikke de to samfund virkede helt troværdige. Temaet om opdragelse, der slås an i starten, blev heller ikke rigtig udforsket. (3)

”Et hændeligt uheld”: Jake Fujimoto kommer ud for et uheld på teleportations-stationen. Det er et klassisk sf-motiv, som nærmest er en kliche, men det fortælles rigtig godt. Jeg kunne dog godt have tænkt mig en mere gennemarbejdet verden – den virker lidt kulisse-agtig. (23)

”Chatbot”: Clara bliver venner med en chatbot. Her er tale om en teknologi vi vil se meget mere af i fremtiden, og novellen handler om den. Jeg syntes det går lidt trægt i starten, men en masse dialog og indre monolog, men det bliver bedre efterhånden. Den ydre verden hører vi dog ikke meget til: Er det nutid eller fremtid? (12)

”Jumpsession”: En slags ”vild med dans” revolution i et dystopisk samfund. Jeg havde svært ved at fange hvad forfatteren ville med den: Der mangler både noget konkret om verden, personer og hvad der sker. ()

”Verdens nye ende”: Verden bliver ved med at gå under og genopstå på ny. Nogle få kan huske lidt af den gamle verden. Der er flere ting på spil i novellen – er det fortælleren eller verden der er gal? Man kan måske diskutere om det er science fiction, men vi er klart i Phil Dick-land, og dermed er det. Teksten er nogle steder lidt tung, men jeg vil også give point for den og for det gennemførte, mærkelige univers den foregår i. (234)

”Mod bedre tider”: Hovedpersonen har været i fremtiden, vender tilbage og forsøger at ændre historiens gang til noget bedre. Plottet er meget kompliceret og det er ikke helt klart hvordan tidsrejser virker i novellens univers, så jeg tabte tråden. Men en klar science fiction-ide og byggestenene til en rigtig god novelle er der. (2)

”Tannhäuser gate”: Sidste, men ikke mindst, en metahistorie om science fiction, der laver en ”Gernsback Continuum” på William Gibson, samtidig med at den behandler udviklinger i nutiden og har et ganske overbevisende univers (selv om man kan diskutere om det er nutid eller fremtid). Jeg køber ikke helt at hackeren ikke ved hvad han hacker, men alt i alt en virkelig god science fiction-novelle. (1234)

Så er det tid til optælling:

1. Behandler novellen en mulig fremtidig udvikling? 7
2. Er novellen nødvendigvis en science fiction-novelle? 16
3. Er novellen godt skrevet? 17
4. Har novellen et velgennemtænkt univers? 10
I alt 31
Resultat 50/124

Desuden er det en enkelt jeg har givet point for usædvanlig form. Selv om jeg ved det er meget useriøst, vil jeg sammenligne med sidst, og sige at 50 ud af 124 mulige point er en klar forbedring. Det er også mit indtryk fra læsningen: Der var mange noveller som var virkelig gode. Hvor det stadig halter mest, er den med at inddrage noget for nutiden. Det er jo det brændstof science fiction startede på: Hvad vil fremtiden bringe os af gode/dårlige ting, hvis vi gør det rigtige / gør det forkerte? Og jeg synes brændstoftanken lyder lidt tom. Så prøv faktisk at tænke nutiden ind i jeres noveller næste gang, kære konkurrenter og medforfattere! Og den anden ting: Brug lidt mere tid på at tænke over novellens univers, i stedet for bare at tage de standard-varer, der ligger på science fiction-hylden. Og en del af jer kunne bruge noget mere struktur – prøv at studere nogle af de helt store novelleforfattere og lær af dem. Men ellers ser det rigtig godt ud!

Comments are closed.