Sidste år døde Torben Ussing efter en lang kamp med en kræftsygdom. Jeg var ked af at jeg ikke nåede at tale med ham før han døde, så det er først nu jeg har taget mig sammen til at blogge om Torben, som jeg har gjort det om flere andre mennesker jeg har kendt som ikke er iblandt os længere.
Torben var det stik modsatte af hvad der i dag går for at være dansk. Han var utrolig gæstfri, fordomsfri og meget, meget tålmodig. Jeg mødte Torben første gang for snart fyrre år siden, da han havde inviteret en flok mennesker til at deltage i noget Dungeons & Dragons rollespil via en annonce i Politiken. Det blev sidenhen til rigtig mange aftener med rollespil, hyggeligt samvær og te – dengang ofte Lapsang souchong (kinesisk røget te).
Hver mandag aften – i al den tid jeg kendte Torben – holdt han åbent hus for brætspillere, kun afbrudt af nogle få ugers ferie om året. Man dukkede bare op, og spillede spil som Mahjong, 1830 og Diplomacy med de andre mennesker som var dukket op den mandag. Det foregik i starten i Torbens lille lejlighed ved Sydhavnen. Siden i huset i Hvidovre. Som udkantsdansker, der for nyligt var kommet til hovedstaden, var det fantastisk at kunne møde en masse mennesker på en så uformel måde.
Hvor jeg efter nogle år fik andre interesser end brætspil at bruge mine mandage på, var jeg stadig med i en masse af Torbens rollespil i de følgende år. Udover det der foregik hjemme hos ham, var han meget involveret i at lave rollespil på kongresser, hvor jeg jævnligt deltog som testspiller og gamemaster helt frem til 2016.
Torben havde en utrolig fantasi og lagde et stort arbejde i alt det rollespil han lavede. I de senere år ofte historisk baserede scenarier, som den tidsrejsehistoie der blev det sidste af Torbens rollespil jeg deltog i. Torben er pt listet som en af de tre mest produktive scenarieforfattere på Alexandria.dk, der er en database over danske konkres-scenarier.
Torben var en som næsten alle der har deltaget i danske rollespilskonkresser de seneste fire årtier enten kendte eller vidste hvem var. Jeg kommer virkelig til at savne at møde Torben de par gange om året hvor vi mødtes på Viking-Con i Tårnby eller hjemme hos ham til spiltest. Han var et fantastisk og meget unikt menneske.