På årets Fantasticon var der ikke det helt store samtaleemne som sidste års panel med “De usynlige kvinder”, men dog alligevel mange ting som er værd at fremhæve.
Der var ligsom sidst to æresgæster, Rochita Loenen-Ruiz og Paul McAuley. Det var både en relativ ny forfatter og en veteran, en udmærket kombination. Jeg hørte desværre ikke interviewet med Rochita Loenen-Ruiz, hvor man havde lokket Karin Tidbeck til at interviewe, men fik mulighed for at møde hende ved flere andre lejligheder. Hun er blandt andet involveret i et projekt, som går ud på at få oversat mere science fiction og de andre fantastiske genrer. Det er planen at der skal være et panel og et møde senere om det senere i år på Worldcon i London. Hun skriver lidt om det her.
Paul McAuley hører til de britiske forfattere med videnskabelig baggrund, som begyndte at skrive science fiction omkring 1990, hvor Stephen Baxter og Alastair Reynolds nok er lidt mere kendte. Jeg havde fornøjelsen af at være i panel med McAuley to gange. Først havde vi et panel om “det nye solsystem” om lørdagen, hvor vi fik talt om mange af de ting man har opdaget her i vores eget solsystem de seneste år. Vi kunne uden problemer kunne have talt videre om det i timevis. McAuley bruger også flittigt af disse opdagelser i sine bøger i f.eks. hans “Quiet War”-serie. Det er i det hele taget en spændende tid vi lever i hvad rumforskning angår, selv om det er bedrøveligt så få nye projekter der er til udforskning af de ydre planeter. Der er simpelthen meget dyrere end f.eks. at udforske Mars.
Om søndagen var jeg også med i Fantasticon 2014’s afsluttende panel, om hvor vidt vi overhovedet har brug for science fiction i vores meget science fiction-agtige verden. Jeg kunne godt lide McAuleys svar på hvad science fiction kan, som en populær-videnskabelig artikel i et avis ikke kan: Han sagde at det er med den artikel en science fiction-historie starter. Science fiction skal altså ikke gentage hvad de fleste (der følger lidt med) ved, men prøve at gå ud over det. Alle paneldeltagere var da også enige om at der stadig er brug for science fiction.
En af de store publikumssucceser var panelet om mørk erotisk litteratur, lavet i anledning af forlaget Kandors antologi, som udkom tidligere i 2014. Der var meget stor spredning i hvordan forfatterene havde grebet opgaven an, fra meget horror og lidt erotik, til meget erotik og kun lidt horror. Lidt ærgerligt at kun to af forfatterne stillede op, men moderator Thomas Winther havde gjort et rigtig godt hjemmearbejde, så publikum alligevel fik et indtryk af hele antologien og hvad man i det hele taget kan lave af noveller med det oplæg.
Jeg havde også fornøjelsen af at interviewe Lars Konzack. Desværre var det samtidig med en af de andre store publikumsmagneter inde ved siden af. Men vi fik en god snak om science fiction og mange andre ting foran de få mennesker som gad høre på det. Blandt andet kom det frem at Lars’ roman 20.02.2020, der blev udgivet som en bog for børn og unge, faktisk var tænkt som en bog for voksne. Ind imellem de programpunkter hvor jeg selv skulle snakke, fik jeg blandt andet tid til at se lidt af interviewet med Ole Comoll (Dimensionsdetektiven) og jeg fik hørt Niels Ole Beks fortælle om sin gotiske detektiv-roman i H. Harksens forlags nye serie af gotiske krimier. Hvis han skriver lige så godt som han talte om sin roman, er den rigtig god!
På Fantasticon 2014 var der også et programpunkt som man kan håbe på bliver en fast tradition: Inden uddeling af årets Niels Klim Pris, blev nogle af de nominerede sat sammen i et panel, hvor de talte om deres syn på science fiction-genren. Det var spændende at høre hvor forskellige tilgange forfattere kan have. Uddelingen af prisen foregik umiddelbart efter panelet. Det var Majbrit Høyrup, Jesper Goll og Peter Adolphsen som var de glade modtagere af prisen i hver deres katagori. Rart at se at det var nogle andre end de sædvanlige prisvindere, der vandt denne gang.
Det to-timers panel om science fiction, der har kørt de sidste mange år, var igen på plads. Denne gang med romaner fra gamle dage. Vi startede med en fra 1954 og bevægede os så fremad i tiårs hop. Der viste sig mange forskellige opfattelsen af hvad de var godt og hvad der var skidt, blandt andet var der uenighed om Philip K. Dicks “The Martian Time-Slip”, men der var bred enighed om at mange af tidligere tiders romaner stadig er absolut gode og læseværdige bøger.
Som der er tradition for, sluttedes Fantasticon 2014 af med “dead dog party”, denne gang på Cafe Asta i det gode vejr vi havde den weekend:
