Jeg stødte første gang på begrebet rollespil i et katalog fra et amerikansk postordrefirma. Det løb som det jeg havde ønsket mig hele min barndom, så selv om jeg muligvis var blevet lidt for gammel til det, bestilte jeg det lige på stedet. Rollespillet hed Dungeons & Dragons. Det dukkede så aldrig op, men da min faste tegneserie- og science fiction-levenrandør Fantask i mellemtiden havde skaffet det hjem, købte jeg det en gang til. I starten spillede jeg det lidt med mine brødre, men ikke længe efter kiggede jeg ved et tilfælde annoncer i en avis og så at en hr. Ussing søgte spillere til sin Dungeons & Dragons kampagne.

På det tidspunkt var jeg flyttet til København og havde boet der i et par år, men kendte næsten ingen mennesker. Via rollespillet hos Torben Ussing, kom jeg da med i gruppen af mennesker som mødtes og spillede forskellige spil hos Torben. Så om ikke andet har jeg rollespil at takke for at jeg kom til at kende en masse interessante mennesker. I mange år var jeg ret bidt af rollespil og startede den ene kampagne efter den anden op samt deltog i mange som andre kørte. I starten var det Dungenons & Dragons, men efterhånden kom der andre spil til – Traveller, Rolemaster, Call of Cthulhu og Fantasy Hero. Jeg bidrog også med et scenarie næsten hvert eneste år til Viking-Con. Herunder kan man se hvad den amerikanske spildesigner Jason Morningstar fik ud af et besøg på Viking-Con i 2007. Hvis man ser meget godt efter, kan man se mig sidde (i en blå t-shirt) nær vinduet i starten af det klip der er fra et klasselokale.

[youtube_sc url=”http://www.youtube.com/watch?v=G155fDvrYxU”]

Ligesom med min interesse for science fiction, dalede interessen på et tidspunkt, og ligesom med science fiction genfandt jeg interessen nogle år senere. Det som fik mig interesseret i rollespil igen var traditionen fra Fastaval. Her opdagede jeg at man kunne lægge meget mere indhold i rollespil end blot en type-historie der foregik i et univers fra nogle regelbøger. Det kunne være en hel lille novelle med spillerne som hovedpersonerne. Jeg forsøgte mig da i de følgende år med selv at skrive historier løsrevet fra bestemte regelbøger og færdigstøbte universer. Det kom der en hel del scenarier mere til Viking-Con og et par stykker til Fastaval ud af. De sidste af dem også inspireret af “story now” fra “indie” bølgen fra USA, hvor spillerne skulle involveres meget mere i at skabe historien (i modsætning til at spillelederen laver alt undtagen at spille spillernes karakterer). De to sidste af mine scenarier kan ses under download.
Men alting får en ende. Rollespil startede som noget delvist socialt for mig, og eftterhånden som dem jeg kendte, der spillede rollespil, svandt ind (blev trætte af det eller gik over til computer “rollespil”), fik jeg spillet mindre og mindre. Jeg legede på et tidspunkt med tanken om at finde nogle andre at spille med, specielt fordi jeg var ret begejstret for nogle af de nye “indie” spil, men det blev ved tanken. Det store arbejde med at lave scenarier til kongresser synes jeg heller ikke var besværet værd mere, i forhold til at skrive noveller. Så i øjeblikket bliver det ikke til så meget, selv om jeg stadig spiller af og til. Men jeg tænker stadig på rollespil som noget de har givet mig mange gode oplevelser, og stadig er en fin måde at mødes med nogle af de gamle venner på.