For ikke så mange år siden var jeg af den opfattelse at science fiction var en genre der tilhørte det 20ende århundrede, og som nu var ved at dø ud. På det tidspunkt havde jeg faktisk ikke læst ret meget af nyere science fiction – var gået mere eller mindre i stå efter cyberpunk-bølgen ebbede ud i slut 80erne. Da jeg først havde fået læst nogle af de nyere romaner og noveller, skiftede jeg fuldstændig mening. Det at science fiction er en døende genre, er en illusion, der opstår hvis man kun kender til det der blev skrevet op til et bestemt tidspunkt, hvor man af en eller anden grund blev træt af science fiction. Man hører måske lidt om hvad der ellers skrives og læser måske en enkelt bog af en forfatter man en gang synes om, men som nu er blevet dårlig. På den måde går man helt glip af alt der der er sket med genren siden man slap den. Tilsvarende får dem, som aldrig rigtig har brudt sig om genren, den samme opfattelse gennem at de bøger der nævnes, når man taler om god science fiction, altid er de gamle klassikere. Det gælder også i høj grad, hvis man spørger science fiction fans om hvad de bedste bøger er. På den måde opretholdes illusionen.
Hvis rigtig mange tror på noget, så går det ofte i opfyldelse, ved at blive en selvopfyldende profeti. I dette tilfælde ved at potentielle læsere tror at al ny science fiction er dårlig, og ikke køber eller efterspørger det. Det synes jeg vil være en stor ulykke, da science fiction som litteraturgenre er ganske unik. Så derfor har jeg af og til prøvet at få folk til at interesere sig for den nye science fiction. Det er så også et af formålene med denne blog.
I en serie af indlæg her vil jeg prøve at fortælle lidt om det 20ende århundredes science fiction, så godt som jeg nu kan, ud fra hvad jeg har læst og hørt. Planen er at det skal munde ud i nogle indlæg om forskellige nyere science fiction-forfattere.