Facts om mink
Mink er et lille rovdyr af mårfamilien. De lever nær vandløb og søer, og har typisk et jagtområde på op til nogle kilometer i længden. Føden er typisk fisk og kaniner. De bliver i snit omkring seks år gamle.
Mink er også udstyret med en pels som mange mennesker værdsætter. De holder dem derfor i bure på omkring en halv gange en halv meter, og fodrer dem rester fra menneskers kødproduktion. De fleste af minkene opnår en alder af omkring et halvt år, før de slås ihjel og pelses.
I Danmark levede der mange millioner mink i bure i minkfarme, frem til 2020. I 2020 bredte virussen Covid-19 sig ud over det meste af verden, og førte til mange dødefald og et stort pres på sundhedsvæsenet. Det viste sig at virussen meget nemt kunne springe fra mennesker til mink, og tilbage til mennesker. De danske myndigheder holdt meget øje med det, da minkene kunne være en kilde til smitte for mennesker.
Det viste sig da, at der på minkfarmene skete et stort antal mutationer i virussen. Dette var bekymrende, fordi virussen kunne mutere til noget farligere, dels fordi virussen kunne mutere så de vacciner man var ved at udvikle ville have nedsat effekt. Men også fordi virus fra minkene tilsyneladende bredte sig fra minkfarm til minkfarm, og videre ud i befolkningen.
Danmark har et stort landbrugserhverv, så vi har love der kan hindre smitte i at brede sig blandt dyr, og giver myndighederne ret vide beføjelser til det. Man indførte nogle karantæne-zoner og fik aflivet de mink der var smittede eller havde været nær andre smittede mink. Men intet af det hjalp tilsyneladende. Det er stadig ikke undersøgt hvorfor, men en mulig forklaring er at minfarmerne snød med reglerne – det er i hvert fald senere kommet frem at de i nogle tilfælde gjorde det.
Samtidig havde man holdt øje med mutationerne, og havde fundet en særlig muteret variant af virussen, som man havde mistanke om kunne være det man frygtede – en virus som vaccinerne ville have mindre virkning mod. For at være sikker i deres sag, udførte man derfor et eksperiment, som kunne vise om mistanken kunne bekræftes. Det kunne den så, og 3. november 2020 sendte Statens Seruminstitut derfor et brev til regeringen, hvor de (mere eller mindre) opfordrede til at stoppe minkavl i Danmark. (En deltalje her, som mange journalister og politikere ikke forstod, var at det ikke handlede om den specifikke variant eksperimentet blev udført med, men om hvor vidt det var muligt at en vaccine-resistent virus kunne opstå).
Den danske regering reagerede meget hurtigt på den oplysning. Nogle mener for hurtigt. Statsministeren erklærede at man blev nødt til at aflive alle mink i Danmark. Senere viste det sig at de love man havde til at slå syge dyr ned, ikke kunne bruges på den måde regeringen havde tænkt sig. Som følge deraf måtte den minister hvor loven hørte under træde tilbage, og regeringen forsøgte at få hastebehandlet en ny lov, som ville give myndighederne ret til at aflive minkene.
Myter om mink
Regeringen havde indrømmet sin fejl. En skyldig for fejlen var blevet udpeget og straffet. Ingen mink var blevet slået ihjel af myndighederne. En ny lov var på vej. Krisen for vores sundhed (og landbrugs-eksporten, da man i udlandet var begyndt at overveje om man skule isolere et land der havde en farlig virus-mutant gående løs) var afværget.
Men i toppen af partiet Venstre, der hidtil havde støttet regeringen i de fleste af tiltagene mod Covid-19, holdt man nu et møde, hvori der blandt andet deltog en repræsentant for minkbranchen. På det møde besluttede man at Venstre ikke ville stemme for regeringens nye lov. Derved var det ikke længere muligt at vedtage loven med hastebehandling. Men heldigvis nåede der ikke at opstå nye, farlige mutationer inden man fik vedtaget loven, og kunne gå videre med aflivningen af minkene.
Det var så de facts der er i den sag. Men regeringens politiske modstandere, der hidtil havde manglet et projekt, fandt nu omsider deres projekt: Minkskandalen. Det er en myte som er sammensat af en række (forkerte) antagelser, som hver især optræder mere eller mindre hyppigt:
- Aflivningen af minkene var en forkert beslutning.
- Statsministeren overtrådte bevidst Grundloven.
- Statsministeren har slettet oplysninger der kunne have afsløret hende.
- Statsministeren vil kunne idømmes en straf ved en Rigsretssag.
Som nævnt var beslutningen om aflivning baseret på videnskabelige data og vurderinger. Det har intet på sig, at den beslutning var forkert. Minkkommissionen har gennem over et års arbejde ikke fundet noget belæg for at der skulle være tale om en bevidst overtrædelse af lovgivning. At man kalder det grundlovsbrud er for at få det til at virke mere alvorligt – ethvert tyveri er i princippet også et grundlovsbrud, fordi det overtræder andres ejendomsret. Der er heller ikke fundet nogen hemmelige oplysninger, selv om danske medier har haft stor morskab ud af de SMS-beskeder der blev offentliggjort. Og stort set alle eksperter i statsret er enige i at der ikke er grundlag for en rigsretssag.
Med myter er det sådan at når først de har bidt sig fast i befolkningen, er de svære at blive af med. Facts og rationelle argumenter preller mere eller mindre af på dem. Så det har været en ganske vellykket kampagne som Venstre startede dengang i 2020. Den arbejder også godt sammen med det forsøg på karaktermord mod statsministeren der har kørt med påstanden om at hun er “magtfuldkommen”. Hvilket er en ret besynderligt betegnelse for en leder af en mindretalsregering, der har måtte forhandle sig til alt det de har gennemført. Den oprindelige betydning af ordet er en som har uindskrænket magt.
Venstre har så forregnet sig, ved at to tidligere partimedlemmer er rendt med mange af deres stemmer. Men at vælte den socialdemokratiske mindretalsregering ser det ud til de har haft held med, godt hjulpet af Radikale Venstre, som forlangte at regeringen udskrev valg.
(Artiklen her er en slags opfølgning på denne artikel).