Året 2020 blev det år hvor vi fik en pandemi, som stadig spøger hist og her i 2022. Det var også året hvor min mor fik en alvorlig lungebetændelse, med nogle eftervirkninger som vi var bange for var permanente, i form af demens-lignende symptomer. Hun kom heldigvis over det igen først på sommeren, og blev rask nok til at kunne blive behandlet for den hudkræft hun havde fået konstateret i starten af 2020. Det blev starten på næsten et år hvor hun var under konstant behandling for såret efter operationen, som ikke ville gro sammen, og måtte opholde sig i sin lejlighed det meste af tiden. Hendes generelle helbred blev også dårligere i perioden.
Sommeren 2021 var såret omsider groet nok sammen til at lægerne erklærede hende rask. Men det var hun ikke. Kort før jul fik hun omsider en CT-scanning. Hun fik konstateret kræft fire forskellige steder i kroppen. Nogle dage efter hun var blevet sendt hjem, faldt hun og brækkede benet – sandsynligvis efter chokket over at havde fået kræftdiagnosen. Hun tilbragte de sidste tre måneder af sit liv i en seng, uden rigtig at forstå hvad der skete med hende. Jeg kan huske nytåret 2020, hvor vaccinen mod Covid-19 var på vej, og vi så frem til at være pandemien kvit. Det forfærdelige år var overstået. Men for min mor var der to forfærdelige årstal mere.
Efter mine brødre flyttede hjemmefra, og vi alle tre endte med at bo langt væk fra vores mor, var det mig der havde mest kontakt med hende. De sidste mange år besøgte jeg hende omkring ti gange om året, og vi var ofte på busture sammen, enkelte gange med fly til det sydlige Europa. Vi havde forskellige faste traditioner, så som at tage ned til byen og høre musik om lørdagen, og i Geografisk Have mindst en gang hver sommer. Det var også mig der bedst kunne overskue at være hos hende den sidste tid, hvor jeg havde taget plejeorlov så jeg kunne rejse over et par gange om ugen. Det har påvirket mig en del mere end jeg ville indrømme at se et menneske jeg holdt rigtig meget, og som altid havde været meget aktiv, blive til først en patient der skulle have hjælp til alt, og senere til en kold og død krop.
Det er så forklaringen på at der ikke har været opdateringer her på bloggen i halvandet år, og andre af mine projekter også har ligget brak. Jeg ved ikke hvor længe endnu der går før jeg har vænnet mig nogenlunde til ikke at have min mor endnu, men nu er jeg da begyndt at skrive om det, så det er vel en start.
