Dagen før den startede, blev jeg opmærksom på en science fiction, fantasy og horror bogmesse i Edinburgh, Skotland. Normalt ville det have været komplet umuligt for mig at deltage i sådan noget med så kort varsel. Men her under Corona-krisen har jeg ikke så mange aftaler i weekenderne, og også på grund af Corona, havde de lavet bogmessen virtuel. Så jeg meldte mig på som tilskuer til nogle af programpunkterne – med en virtuel bogmesse/con er det heller ikke enten-eller – man kan meget nemmere vælge at deltage delvist, end i et fysisk arrangement. Her følger en beskrivelse af mine oplevelser med det.
Konceptet
Der var – så vidt jeg kunne gennemskue, tre forskellige slags programpunkter:
- YouTube interviews og paneldiskussioner som var optaget på forhånd, men blev streamet på YouTube på det tidspunkt det var programsat. Der var mulighed for at indsende spørgsmål, men fristen var en uges tid inden.
- Zoom interviews og paneldiskussioner. Omtrent samme koncept, men de var live, og man kunne sende spørgsmål ind på en chat.
- Nogle workshops m.m. i Zoom, som muligvis var mere interaktive. Jeg fik ikke meldt mig til nogen af de programpunkter.
Det var helt gratis at deltage, men man kunne betale hvis man ville – pengene gik så til forfatterne. I princippet behøvede man ikke at tilmelde sig for YouTube-programpunkterne, men til Zoom skulle man tilmelde sig for at få et link (som er personligt i Zoom).
Der var ikke så meget mere end det, men de havde også kun haft siden en gang i marts til at sætte det hele op.
Indholdet
Jeg havde meldt mig til seks programpunkter, tre YouTube og tre Zoom. Det var:
- “Putting the folk into fantasy”. Tre forfattere fortalte om deres bøger og læste op. Jeg synes det kom til at handle mere om de tre forfattere end om temaet, så jeg var lidt skuffet over det. Men altid interessant at opleve nye forfattere.
- “The enduring dread”. Lisa Tuttle og Ramsey Campbell snakkede horror. Det var både om deres egne ting og andre forfatteres. Ganske spændende.
- “The modernisation of the monster”. En flok forfattere snakkede om deres bøger og om hvordan monstre er blevet mere menneskelige. Ok panel.
- “Supernatural noir”. To forfattere snakkede om hvordan man bruger det overnaturlige i krimier (sådan cirka). Lidt kedeligt.
- “Writing the weird”. Rigtig godt panel med to forfattere og en moderator (som selv er forfatter). Hvad er horror og hvad er weird? Er weird fiction bedst som noveller eller romaner? Mange gode spørgsmål og svar.
- “2000AD”. Tre forfattere som har skrevet Judge Dredd til 2000AD fortalte om deres egne ting og generelt om Judge Dredd og 2000AD (tegneserie-bladet han udkom i). Også om det politiske aspekt af Dredds verden. Meget spændende for en gammel Judge Dredd-fan som mig.
Jeg smugkiggede også lidt på panelet med Paul McAuley og Ken MacLeod. De havde en god samtale om genren, krydret med diverse anekdoter.
Det mindede meget om hvad man kan opleve på en sf con. Men siden det var virtuelt, var der ikke afsat pauser til at forlade lokalet og gøre klar til de næste, så alle programpunkter var en fuld time.
Indtrykket
Der mangler selvfølgelig noget af det sociale. Men for en som mig, der som regel tilbringer det meste af tiden på en con med at gå til programpunkter, er det et mindre problem. Jeg kunne dog godt have brugt en pause eller to i baren med lidt diskussion uden for de faste rammer. Og en afslutning der bestod i mere end en “tak for i år”-besked i chatten fra arrangørerne i slutningen af det sidste programpunkt, havde været rart.
En fordel er at det er så nemt at komme til og fra. Hvis du skal på toilettet eller ud at hente noget i køleskabet, kan du gøre det hurtigt, og uden at genere nogen. Men jeg må også erkende at jeg havde svært ved at koncentrere mig om hvad der foregik. Normalt sidder jeg og følger med og tager noter, men her tog jeg mig selv i flere gange lige at skulle se noget andet på computeren eller rode med min telefon.
Men alt i alt synes jeg det var et ok alternativ til en fysisk con. Også på længere sigt. Ikke mindst hvis der arbejdes lidt mere med at udvikle konceptet. Den fysiske con har jo haft snart et århundrede til at nå der hvor den er. At rejse langt væk til en con er både dyrt og besværligt, og mange fans og forfattere er godt op i årene og har måske svært ved at rejse. Jeg kommer nok stadig til at rejse ud så længe jeg kan, for at opleve fremmede steder, men så da gerne en post-pandemi-fremtid hvor der var plads til både fysiske og virtuelle cons.
Det tekniske
At deltage krævede blot en internetforbindelse og en computer med højttaler og en browser. Zoom krævede krævede installation af et lille program, men det gik automatisk og ret hurtigt, selv med min langsomme forbindelse. Hvis man var på programmet, skulle man helst have et headset med mikrofon, eller i hvert fald en løs eller indbygget mikrofon, samt et webcam (evt. indbygget).
En nyere telefon kunne også bruges. I panelet om “Writing the Weird” var den ene forfatter på Zoom med sin telefon: Det viser lidt om hvor sindssyg stærkt mobiltelefon-teknologien har udviklet sig: Hendes billede og lyd var langt bedre end hos de to andre, som var på med computere. Man kan nok få udstyr med langt bedre lyd og billede end telefoner, men der er ingen grund til at afholde sig fra at være med fordi man “kun” har en smartphone.