Noget der ofte irriterer mig, er når kreationisme bliver fremstillet som en alternativ forklaring på biologiske fænomener. På den anden side kan man ikke bare sige at folk tager fejl, uden at komme med argumenter – i så fald fremstår man jo som et mindst lige så stort vrøvlehoved, overfor dem der ikke ved bedre. Så hermed en utrakort forklaring på hvad jeg mener med overskriften.
Det sidste først: Darwins store geni var at han lavede en teori for hvordan liv udvikler sig på et tidspunkt hvor man faktisk vidste ret lidt om mekanismerne bag. Hans teori er på en måde enkel og ret svær at forstå. Det, som er svært at forstå i den, er hvordan småbitte tilfældige ændringer med tiden kan føre til store ændringer, der virker som om de må være lavet på en gang. Ikke desto mindre har opdagelser fra efter Darwins død gang på gang bekræftet at det er sådan det foregår. Mest tydeligt måske i hvordan dna ændres over lang tid. I moderne computere kan man faktisk udnytte Darwins teori i såkaldte genetiske algoritmer, hvor man skræddersyer et program til en bestemt opgave. Man laver simpelthen en stak programmer som kan løse opgaven, sorterer de dårligste fra, ændrer en lille smule på dem der er tilbage, og gentager processen. Sådan fortsættes et passende antal gange, hvorved programmerne bliver bedre og bedre til at løse opgaven. Det hele ved hjælp af et andet program, så det kan gå ret hurtigt, i modsætning til evolution i naturen.
Kreationister hævder at en almægtig højere magt har skabt alt. De kan have ret i det eller tage fejl i. Vi kan ikke afgøre det på nogen videnskabelig måde, da en almægtig magt, hvis den findes, vil kunne narre selv nok så begavede og geniale forskere. Men man kan da spørge om en sådan almægtig magt ville have foretrukket at skabe hver enkelt lille detalje i sin verden, eller ville have opfundet et princip som det Darwin opdagede, som da ville sørge for at en mangfoldighed af liv ville opstå. Det er netop der hvor naturen lader sig forklare ved nogle få enkle principper, som fører til en stor kompleksitet, at jeg synes man tydeligst får oplevelsen af at der står en højere magt bag.
Det nærmeste jeg har set kreationister komme på noget der ligner seriøs videnskab, er når de prøver at modbevise Darwin med argumenter. Det kan være at tage udgangspunkt i noget konkret fra biologien, som man ikke mener kan forklares ved hjælp af Darwins teori. Hvordan for eksempel noget komplekst som et øje opstår trin for trin, kan da også være en meget stor opgave at forklare. Hvis det faktisk viser sig at man må opgive at forklare det, betyder det at Darwins teori må erstattes af noget andet. Men det betyder ikke at den, som har modbevist teorien, automatisk kan sætte sin egen i stedet. Specielt ikke når teorien ikke siger andet end at “skaberen har skabt det”, svarende til at en detektiv nåede frem til den dybe indsigt at “morderen har myrdet ham”. Det er bare en gang vrøvl.