Da jeg var en ung rollespiller i 1980’erne, spillede jeg ofte sammen med en gruppe af spillere, der var en smule ældre end mig. Det var dem som havde opdaget Dungeons & Dragons før næsten alle andre danskere, og havde spillet det i flere år før jeg opdagede at der var noget der hed rollespil. Blandt dem var der en som især skilte sig ud, fordi han altid havde gang i en masse projekter, og altid gjorde tingene på sin egen måde. Han var på mange måder vores Gary Gygax. Eller – som han sikkert selv ville have sagt det – vores Dave Arneson (den anden og knap så kendte skaber af Dungeons & Dragons). Hans eget navn var Hans Rancke-Madsen. I sidste uge døde han, kun 58 år gammel.
Hans var ikke altid til at blive klog på. Utrolig talentfuld, men af en eller anden grund aldrig rigtig slået igennem som en man burde kende til. Bortset fra et projekt han havde sammen med en tegner-ven og nogle forfatter-venner: Tegneserien Valhalla, som han havde været med til at skabe. Derimod lykkedes det ham aldrig at få udgivet sit eget, fremragende rollespil, der var lavet som en reaktion på Dungeons & Dragons første udgave, som Hans fandt ret dårligt designet. Men vi der spillede med i hans rollespilskampagner dengang han var mest produktiv, vil formentlig aldrig glemme det. Hans var utrolig stilsikker i sin fortolkning af et givet rollespil, og havde altid lavet et stort arbejde med forberedelsen.
For eksempel husker jeg hans Paranoia-kampagne, et spil der foregår i en gigantisk underjordisk bunker, hvor overlevende fra en atomkrig bliver styret af en paranoid computer. Hans havde tilføjet mange af sine egne ideer til spillet, som gjorde det utroligt stemningsfuldt. Eller hans Traveller-kampagne, science fiction i et galaktisk imperium. Hans’ version af spillet var en slags Star Trek med besætningen på et militært rumskib, men med militær kadaverdisciplin og en masse politik, så man virkelig følte at man var en del af en galaktisk krigsmaskine. Jeg kørte også i en kort periode en superhelte-kampagne sammen med Hans, hvor vi kunne dyrke vores begejstring for Marvel-universet. Hans spillede selv den danske superhelt Gummimanden. For at skabe den rette stemning, havde han samlet sig en liste med de største klicheer fra superhelte-dialoger, som Gummimanden kunne bruge løs af.
Jeg ved ikke hvad der gik galt for Hans. Måske var det den sygdom han fik. Men hans tidligere enorme energi synes at være forsvundet på et tidspunkt. Han var stadig aktiv som rollespiller, og deltog stadig i andres projekter, så som gruppen af fans der lavede materiale til rollespillet Traveller. Men der var ingen af de store ambitiøse projekter mere. Jeg er for eksempel overbevist om at Hans havde talent til at kunne være blevet en glimrende romanforfatter.
De seneste år så jeg ikke meget til Hans. Jeg havde skåret meget ned på mit rollespil og den gamle gruppe var mere eller mindre gået i opløsning. Men jeg så ham af og til på rollespils-kongresser eller til fester. Da jeg fik at vide at han var død, blev jeg både ked af det og overrasket. Det var aldrig gået op for mig at han kun var fire år ældre end mig. Ikke nogen alder at dø i. Men det er desværre ikke sådan at de mennesker som mest har fortjent et langt og produktivt liv, også er dem der får det.
Peter Madsen og Søren Håkansson var hh tegner og farvelægger på “Valhalla”-tegneserien. Og Madsens tegnestil udviklede sig (jo) kolossalt gennem seriens mange år – ligesom han kom til at lave så meget andet (“Menneskesønnen”, “Historien om en moder”), og Håkansson fandt vist efterhånden over til illustration af ugebladsnoveller (eller tager jeg fejl af en anden S. Håkansson). Henning Kure og H. R-Madsen var forfatterteamet, men jeg mener faktisk at have læst et sted at netop Hans var den der researchede alt om bygninger, beklædning, husheråd, ornamentik, våben, smykker, arkitektur – YNI – mens Kure tog sig af det mytologiske materiale/potentiale. Hvis det er korrekt, så har Hans Rancke-Madsen efterladt sig et varigt indtryk, i den sortering og udvælgelsesproces, som Peter Madsen så gjorde levende i Valhalla.
Det var vel ikke det værste minde, man kunne forestille sig, omend det ikke opvejer at manden døde så ung. Vi må finde os i meget, i vor gang på Jord.
Da Hans var på toppen, var han et geni til det vi kalder “worldbuilding” nu. Ingen detalje var for lille til ham, men samtidig havde han helt styr på hvordan de små dele skulle indgå i et sammenhængende hele. Når jeg siger at han gik i stå, så er det ud fra at han aldrig kom videre med sin ambition om at få udgivet sit rollespil, og ikke fik udgivet anden fiktion end sit bidrag til Valhalla, som mest lå i starten af serien. Nu hvor han er død, kom jeg til at tænke på hvor stort et tab det er, for os andre, men ikke mindst for ham selv. Jeg kunne sådan have undt ham noget mere succes, især hvor det viste sig at hans liv ikke blev så langt.
Here is what I wrote over at the Citizens of the Imperium website:
NOOOOO! Not Hans! He was one of the true grognards, a walking Traveller encyclopaedia, always ready to help out a fellow Traveller who was hunting for some buried snippet of information, or with an alternate proposal if “canon” was faulty.
I feel like I’ve known him forever – I still have his “Background – Ancient Coyns” article in my “Best of the TML” pages, from all the way back in 1996!!
Please pass on my condolences to his family and friends – and let them know of the many of us who are here [the COTI site] and considered him a friend.
To Absent Friends – Keep The Flame, Always!
“The Aslan Hierate is a 4000 man Diplomacy game.”
– tagline from Hans
__________________
David “Hyphen” Jaques-Watson
Beowulf Down/Tavonni/Vilis/SM 1520
Jeg er så glad og taknemmelig for at jeg fik lov at lære Hans at kende. Han var en fantastisk ven og guildie i alle de år vi hyggede os med WoW sammen.
Jeg kommer til at savne Xorral hver dag :-/
Tak og tanker
Charlotte