I 2012 havde Marvel bygget op til den helt store superheltefilm: Efter stor succes med Ironman, Thor og Captain America, kunne man lave en film med alle tre helte, suppleret med Hulk, hvis film havde været knap så stor en succes, og de “nye” superhelte Black Widow og Hawkeye, samt superagenten Nick Fury. “Avengers” blev en stor succes og i 2015 forsøgte man så at gentage succesen med den anden Avengers-film “Age of Ultron”
“Age of Ultron” er en udmærket superheltefilm, der som forventet blev en stor succes. På grund af de mange der udråbte den til lige så god eller bedre end forgængeren, måtte jeg se den en gang til, for at være sikker på de pointer jeg har i det følgende: Hvor den første film nærmest var den perfekte superheltefilm, har “Age of Ultron” en svagere skurk, en tyndere historie og en dårligere håndtering af de mange superhelte.
Der vil forekomme spoilers i store mængder herunder, så hvis man ikke har set begge film, bør man ikke læse videre. Uanset forskellene, er begge film gode superheltefilm, som man ikke bør snyde sig selv for at opleve første gang, hvis man er fan af superhelte. Jeg vil først fortælle hvad jeg mener om de nye ting i “Age of Ultron”, dernæst sammenligne det som kan sammenlignes.
The Vision
Bortset fra nogle biroller til endnu flere superhelte, er der tre nye superhelte med i “Age of Ultron” i forhold til “Avengers”, tvillingerne Pietro og Wanda (som i tegneserierne har superheltenavnene Quicksilver og Scarlet Witch) og androiden The Vision. Der er lavet lidt om på deres baggrundshistorier. Vision blev i tegneserierne skabt af Ultron, ud fra resterne af androiden Human Torch (ikke at forveksle med Johnny Storm fra Fantastic Four). I filmen er han designet af Ultron, men modificeret af både Tony Stark (Iron Man), Bruce Banner (Hulk) og Thor, mens hans “hjerne” er en kombination af de kunstige intelligenser fra Tony Starks tjener Jarvis og fra Ultron. Scenen hvor han kommer til live, er en af de bedste i “Age of Ultron”, hvor superheltene er i konflikt over om de skal lave Vision, Thor dukker op på et dramatisk velvalgt tidspunkt og afgør konflikten, og Vision introduceres som superhelt ved at vi ser hvad han kan og hvordan hans personlighed er, på en meget elegant måde. Vision bliver også en vigtig del af filmens klimaks, hvor Avengers besejrer Ultron, bortset fra at han tilsyneladende er fraværende i ret lang tid efter sin første kamp med Ultron. Men Vision fungerer ret godt, fordi han både visuelt og skuespilsmæssigt virker som en meget original superhelt og er langt mere ikke-menneskeligt end hans brovtende kliche-ond-robot “far” Ultron.
Tvillingerne
Tvillingerne var i tegneserierne oprindeligt mutanter, men tilknyttet både X-Men og Avengers. Derfor kan Marvel bruge dem i Avengers, selv om de har solgt rettighederne til deres mutanter og X-Men til Fox. Tvillingerne er så bare noget andet (vagt defineret) end mutanter. Hvor Hawkeye var den superhelt som i starten var på skurkens side, har tvillingerne den samme rolle i “Age of Ultron”. Det udnyttes ganske godt i filmens første action-sekvens, hvor Avengers har store problemer med dem. Især Quicksilver fungerer fint på film – en fjende man ikke når at se, før han har angrebet og man ikke når at slå igen på, før han er væk igen. Scarlet Witchs telepatiske evner (som hun vist ikke har i tegneserierne) bruges fint til at give superheltene en slags mareridt, mens hendes øvrige evner er noget uklart defineret, men lavet ok i filmen – hun kan få robotter til at gå i stykker. Efter Avengers har besejret deres arbejdsgiver Hydra i starten af filmen, allierer tvillingerne sig med Ultron. Vi får så at vide at de arbejder for Ultron i en længere periode, men af uforklarlige årsager får vi dem kun at se i en enkelt kamp-sekvens. Dermed snyder “Age of Ultron” os for at se hvordan tvillingerne udvikler sig fra hævngerrige superskurke til superhelte, da de opdager hvordan Ultron har manipuleret dem. Det hele sker nærmest i en enkelt scene.
Scarlet Witchs mareridt
Et nyt påhit til “Age of Ultron” er nogle scener, hvor heltene gennemlever mareridt, forårsaget af Scarlet Witch. Det er umiddelbart en rigtig god ide, fordi man kan gøre heltene mere interessante, ved at vise hvad de frygter. Desværre bruges mareridtene ikke særligt effektivt. Captain America og Black Widows mareridt giver os ikke rigtig noget som vi ikke allerede havde regnet ud. Hulks mareridt får vi slet ikke lov at se, selv om det får ham til at gå amok, hvilket påvirker hele resten af filmen. Iron Man / Starks mareridt ser vi heldigvis, og det giver mening, da det er det som giver ham motivation til det eksperiment der skaber Ultron. Hawkeyes håndteres også fint: Han får slet ikke noget mareridt, da han blev rigeligt manipuleret i den første film, og får ram på Scarlet Witch, da hun prøver at bruge sine evner mod ham. Med Thors mareridt går det så helt galt: Tilsyneladende er der ikke tale om mareridt, men forvarsler. Hvad så med de andres mareridt? Var det også varsler? Og hvad betyder de? Ikke noget i “Age of Ultron” i hvert fald. Thor får derefter fat i professor Selvig fra den første film, som hjælper ham med at forstå sit varsel, i en scene der virker fuldkommen skamklippet, og hvor vi slet ikke får noget meningsfuldt at se. Scenen bruges dog til at gøre Thor klar til scenen hvor The Vision bliver “født”, så helt spildt er den ikke.
Og nu til sammenligningerne:
Historien
Plottet i Avengers er at en fæl skurk (Thanos) har hyret en anden skurk (Loke) til skaffe en hær af ikke-jordiske væsener adgang til vores planet, som de herefter vil erobre. Det forklares ganske tydeligt helt fra starten: Kompleksiteten i plottet kommer i detaljerne. I “Age of Ultron” går der et pænt stykke tid, før vi finder ud af hvad filmen egentlig går ud på. Det viser sig at være at stoppe den onde robot som en af heltene kom til at lave, da han rodede med det magiske scepter Loke havde i den første film. Så som udgangspunkt er historien en gang koge mere suppe på benene fra den første film. Det behøvede så ikke at være noget dårligt udgangspunkt.
Skurken
Et sted i baggrunden for den første film lurer den kosmiske superskurk Thanos. I “Age of Ultron” dukker han først op midt i rulleteksterne for at tage en handske på, som vi må antage han skal bruge til et eller andet i en senere Marvel-film. Det vil sige at han ikke bruges til andet end reklame for en anden film, mens han i “Avengers” blev brugt til at gøre hovedskurken Loke mere interessant: Loke havde lavet en aftale med den onde selv. Loke er en god skurk, fordi vi forstår hans motiv, fordi han er farlig og fordi han manipulerer med heltene. I modsætning hertil er Ultron en nærmest komisk skurk, hvis motiv er noget uklart og som meget sjældent virker som nogen større trussel mod heltene. Hans manipulation med heltene sker via Scarlet Witchs evner, hvor Loke bruger sit scepter lidt på samme måde, men også manipulerer ved selv at være en førsteklasses psykopat. Lokes plan følger vi hele vejen, mens væsentlige dele af Ultrons plan foregår off camera – vi får bare refereret at han har gang i en masse planer, og ser ham kun, når der skal slås.
Iron Man / Tony Stark
I “Avengers” er Tony Stark en selvoptaget frikadelle, som i løbet af filmen bliver til en rigtig superhelt, der redder verden med risiko for sit eget liv. I “Age of Ultron” bliver han skræmt af det Scarlet Witch viser ham og konstruerer et våben som skal hjælpe i kampen mod superskurke og andre globale trusler. Det går så galt, fordi han roder med fremmed teknologi han ikke helt forstår, og det ender med han skaber superskurken Ultron ved et uheld. Hvis han virkelig er blevet til en samvittighedsfuld superhelt, burde han så holde sig langt fra at rode med fremmed teknologi igen, for ikke at risikere at skabe en ny og endnu værre Ultron. Jeg synes ikke hans motiv for alligevel at gøre det, er klart. Der mangler noget konkret i det han ser i sit mareridt, et forvarsel som antyder at det er hans eksperimenter med scepteret der vil redde verden og ikke er det som vil ødelægge den.
Hulk
I “Avengers” var det faktisk ikke Hulk, men hans alter ego Bruce Banner, der blev hyret til superhelte-teamet. At han forvandler sig til Hulk, er bestemt ikke planen. I den store kamp til sidst i filmen, har Banner så åbenbart fået så meget kontrol over “the other guy” at han frivilligt slipper ham løs mod fjenden. Det bliver ikke særligt godt forklaret, men det gør at Hulk kan optræde som helt i nogle spektakulære actionscener. I “Age of Ultron” har Banner så åbenbart fået endnu mere kontrol over Hulk, med hjælp fra Black Widow. Det kommer Avengers til nytte i første omgang, men i den næste kamp bliver han manipuleret af Scarlet Witch til at optræde som superskurk og ødelægge en storby, indtil det lykkedes Iron Man at stoppe ham. Det er en fin superheltekamp, men den føjer ikke meget til filmens handling, i modsætning til der hvor Hulk går amok i den første Avengers-film, og der sker en masse andre ting samtidigt. Senere i filmen får Banner lejlighed til at være med i Tony Starks gale eksperimenter, mens Hulk igen får mulighed for at optræde som helt. Men det bliver ikke til særligt meget. Han er for eksempel slet ikke med til at slås mod Ultrons primære krop, hvor han ellers kunne have gjort stor nytte (dvs, skade på Ultron). Måske skuffet over sin dårlige optræden i filmen, er det sidste vi ser til Hulk at han flyver bort til superhelte-limbo, eller måske til en ny film.
Black Widow
Nogle anmeldere har brokket sig over at romancen mellem Black Widow og Banner ikke fungerer. Det er jeg ikke helt enig i. De to har en ganske fin kemi i den første film, så det virker ikke unaturligt at det udvikler sig i den næste film. Man er bare ikke helt med på hvad der egentlig sker – hvorfor stikker Hulk/Banner af til sidst helt uden at at tale med hende? Det virker kun delvist forståeligt. Der er foregået noget mellem linjerne, som vi ikke har set og kun kan gætte os til. Det er sådan set også ok. Men så er der Black Widows rolle i “Age of Ultron”: I “Avengers” så vi hende på arbejde som en kompetent spion, vi så hende i en af af filmens bedste scener hvor hun trumfede Lokes forsøg på at manipulere hende og i slutkampen så vi hende have en væsentlig rolle i at redde verden. I “Age of Ultron” er hun … potential kæreste til en af heltene, pædagogmedhjælp til Hulk, hende der samler Captain Amerikas skjold op, når han taber det, og hende som skurken tager til fange! Ikke så lidt af en degradering, og ret mærkeligt i betragtning af at Joss Whedon plejer at behandle sine kvindelige personer ordentligt.
Hawkeye
Hawkeye virker som en ganske kompetent superskurk og senere superhelt i “Avengers”. Han er en hårdkogt soldat som klarer de job han bliver sat til, med sin specielle bue, der skyder forskellige slags højteknologiske pile. Tilsyneladende er hans pile blevet erstattet med ganske almindelige pile i “Age of Ultron”, så det ikke mere giver mening for ham at bruge en bue som våben. Han er også ret meget til grin i kampene – er den “weak one” som skurkene i filmens første kamp får ram på. Som erstatning for at være kompetent, har han fået en hemmelig identitet som familiefar, som han åbenbart har haft i hele sin tid som SHIELD-agent. Han beslutter sig så for at tage alle de andre superhelte med hen til konen og barnet, og altså mere eller mindre opgive at holde den hemmelighed han har holdt i så mange år. Hvorfor han gør det, er ikke klart – hvis Avengers trænger til at hvile sig udenfor rampelyset, ville de kunne tage deres stealth-fly til en tilfældig lille by og leje en feriebolig eller noget. Scenerne fra Hawkeyes hjemmeidyl virker dog ganske godt. De giver modspil de mange kampe og voldsomme begivenheder i resten af filmen.
Et dødsfald blandt superheltene
Joss Whedon har ry for gerne at ville slå nogle af sine personer ihjel, for at alvoren ikke bliver udvandet. I “Avengers” gik det ud over Agent Coulson, som blev dræbt på lusket vis af Loke. Coulson fik en god dødsscene og hans død gav mening – han angreb Loke fordi han var den eneste der kunne gøre noget på det tidspunkt. I “Age of Ultron” blev Hawkeyes død forvarslet en del gange, nogle anmeldere mener for mange gange, men jeg kunne nu godt acceptere det. Da det så kom til stykket, løb Quicksilver ind foran kuglerne og blev dræbt i stedet for Hawkeye. Men det var en betydelig svagere dødsscene. Jeg synes ikke det var klart hvorfor Quicksilver kun kunne redde Hawkeye ved at ofre sig selv, og grunden til at det var nødvendigt, var også en ting jeg i hvert fald ikke fangede i filmen: Thor, Iron Man og The Vision er lige ved at få ram på Ultrons primære krop, men de holder så inde og lader ham undslippe, så han kan dukke op senere og myrde Quicksilver.
Den store afsluttende kamp
I “Avengers” samles alle trådene i handlingen til sidst: Loke får (med hjælp fra en hypnotiseret Selvig) åbnet portalen til invasionhæren, Avengers prøver at stoppe invasionen, lukke portalen og hindre militæret i at atombombe byen. Der er noget at lave for alle superheltene: Hulk, Iron Man og Thor tager sig af Loke og de store kampmaskiner, mens resten tager sig af individuelle fjendtlige soldater, undsætter civilister og finder ud af hvordan portalen kan lukkes. De har alle vigtige opgaver at udføre og der skiftes scener mellem de mange ting der foregår samtidigt. Den tilsvarende sekvens i “Age of Ultron” handler om at få sat en endelig stopper for Ultron, hindre hans plan om at bruge en flyvende by som et meteor der skal ødelægge planeten samt redde en masse civilister. For det meste er det ok. Ultrons plan ser godt ud på filmn, men virker ikke overbevisende. Det er svært at tro på at en mindre by kan ødelægge en hel planet, fordi den skubbes nogle kilometer op og ned med raketmotorer. Heller ikke hans hær af robotter gør sig godt i forhold invasionshæren i den første film. De er for nemme at få ram på og har ikke de store kampmaskiner som backup. Der er simpelthen ikke nok at lave for “sværvægterne” Hulk, Thor, Iron Man og The Vision, så der kommer slet ikke den samme dynamik i scenerne.
Konklusion
De tre nye hovedpersoner der introduceres i “Age of Ultron” fungerer godt, selv om der med fordel kunne være brugt nogle flere scener på dem. Det opvejer så ikke at den anden Avengers-film kommer ud som taberen i næsten alle sammenligninger man kan lave med den første film. Jeg mener det først og fremmest skyldes at “Avengers” var en så exceptionel god superheltefilm – helt klart en af de bedste nogensinde. Det var for meget at leve op til. Men når man laver en film med tre hovedpersoner mere og ikke laver den længere, er der noget som må ofres. “Age of Ultron” vil afgjort kunne forbedres med nogle flere scener på udvalgte steder. Spørgsmålet er om de scener faktisk blev optaget, men skåret væk. Det kan man da håbe. Jeg vil i hvert fald meget gerne se en udvidet “director’s cut” udgave af “Age of Ultron”, der kommer tættere på det Joss Whedon egentlig havde tænkt sig.