Godt nok kendte jeg ikke Leonard Nimoy personligt, men da jeg fik beskeden om at han var død i går, kunne jeg ikke lade være med at føle det var en jeg kendte, der lige var død. Som næstkommanderende Mr. Spock på rumskibet Enterprise, var han han den ene trediedel af trekløveret Kirk, Spock og McCoy – den impulsive chef, den rationelle videnskabsmand og den humanistiske læge. Javist var det ikke verdensklasse skuespil de præsterede, men de blev et med de roller de havde i serien og gjorde at selv de dårligste manuskripter blev piftet lidt op. Jeg ved ikke hvilken af de tre jeg holdt mest af som karakter, men Kirk talte til min skepsis overfor autoriteter, McCoy til min menneskelighed, mens Spock var den indre videnskabsmand jeg har haft i mig siden barndommnen.
Mit første møde med Star Trek var på tysk tv. Dansk stats-tv har aldrig rigtig brudt sig om science fiction. Det var med tyske stemmer, som jeg ikke tror fik ramt de originale særligt godt. Da jeg mange år senere fik set Star Trek på en dansk reklamekanal, var det med Mr. Spocks meget karakteriske stemme, der osede af autoritet og logik. For mig har det aldrig været på tale at sætte nogen af de senere serier over den oprindelige tre-sæsons Star Trek. Der kom nye skuespillere til, hvoraf flere var bedre end dem på den oprindelige serie, og der kom bedre effekter. Men Roddenberrys oprindelige ide blev aldrig overgået, de bedste af historierne står stadig for mig som det bedste Star Trek præsterede, og man fandt aldrig en lige så god trio af hovedpersoner til at formidle historierne. Og i særdeleshed blev fiktionens teknologi og naturvidenskab, som regel formidlet af Mr. Spock, aldrig overgået. Det var mere af det samme, og de bedste af historierne gik fra at være intelligent science fiction, til at være space opera eller endda soap opera.
Da jeg blev ældre, fandt jeg ud af at Mr. Spock faktisk havde en skuespiller indeni ved navn Leonard Nimoy. Nimoy havde ikke nogen speciel bemærkelsesværdig karriere som skuespiller. I satire-serien “Spitting Image” er der et afsnit (“1987 American Movie Awards”), hvor Nimoy/Spock prøver at snyde sig til en filmpris, hvilket viser hvad man mente om Nimoys skuespiltalent dengang. Men ganske sent i karrieren vandt han faktisk nogle priser for sin rolle i de seneste Star Trek film og for en birolle i tv-serien “Fringe”. Nimoy havde ganske mange roller i forskellige andre tv-serier, for eksempel overtog han en af hovedrollerne i “Mission Impossible”, da Martin Landau forlod serien. Ellers var det Star Trek, der fyldte en god del af Nimoys karriere, hvor han var med i alle spillefilmene med den gamle besætning, inklusiv en birolle i de helt nye film, hvor der kom andre skuespillere i hovedrollerne. Han var også instruktør på to af filmene, den ikke så vellykkede “The search for Spock” og den ganske underholdende “The Voyage Home”.
Leonard Nimoys “Spock” blev et ikon som både science fiction-karakter og for rationel tankegang. Hvor Nimoy måtte bukke under for den forfærdelige sygdom KOL, som han vistnok havde pådraget sig i de år han var ryger, står Spock tilbage med sit budskab til os alle: “Live long and prosper”:
