Dette er ikke et indl\u00e6g om den nye Westworld tv-serie. Faktisk har jeg endnu f\u00e5et den set. Derimod handler det om Michael Crichtons gamle Westworld, som jeg gens\u00e5 i 2016.<\/p>\n
Westworld var akkkurat s\u00e5 god som jeg huskede den fra f\u00f8rst gang jeg s\u00e5 den. Plottet k\u00f8rer som et velkomponeret stykke musik, selv om dens special effects ikke helt kan leve op til moderne blockbuster-niveau. Men det slog mig hvor meget den bruger det filmsprog som ogs\u00e5 mange senere film bruger. Westworld er fra 1973, og derfor p\u00e5 ingen m\u00e5de den f\u00f8rste science fiction-film, sandsynligvis ej heller med mange af de ting jeg nu vil n\u00e6vne. Men det slog mig hvor meget af dens sprog der faktisk kan genfindes i senere, banebrydende film.<\/p>\n
For nu at starte med noget der m\u00e5ske ikke er s\u00e5 speciel for science fiction: Jagt gennem lange korridorer. Det er en god stemningsskaber: Publikum ved at der er nogen efter synsvinkelpersonen, men ikke om de er t\u00e6t p\u00e5 eller n\u00e6r ved. Det er ogs\u00e5 omtrent den eneste m\u00e5de man kan lave en jagt i en studieoptagelse. Siden brugt i blandt andet Alien.<\/p>\n
Robotterne er i Westworld er m\u00e5ske i sig selv ikke s\u00e5 meget filmsprog som en del af genren. Men der er dog noget ved den m\u00e5de de bruges p\u00e5. Det kaldes ogs\u00e5 “the uncanny valley”. En robot som kun ligner et menneske lidt, kan virke komisk eller som blot en brugsting a la en st\u00f8vsuger. En robot der ligner og opf\u00f8rer sig n\u00e6sten fuldst\u00e6ndig som et menneske, er sj\u00e6ldent skr\u00e6mmende. Men et sted imellem findes noget meget skr\u00e6mmende, is\u00e6r hvis man har en god skuespiller som Yul Brunner til at spille robotten. N\u00e5r man har opn\u00e5et tilstr\u00e6kkelig skr\u00e6mmeeffekt, kan man gradvist lade robotten forvandle sig fra noget der er delvist menneskeligt, til en fuldst\u00e6ndig umenneskelig dr\u00e6bermaskine. Hvor man m\u00e5ske kunne tro at der var lidt menneskelig s\u00e5rbarhed i en robot der ligner et menneske, skr\u00e6lles det menneskelige af efterh\u00e5nden som robotten f\u00e5r ansigtet \u00f8delagt af syre o.s.v. og mere og mere ligner en (dr\u00e6ber-)maskine. Siden brugt i blandt andet The Terminator.<\/p>\n
Nu er det jo science fiction, og ikke splatterfilm, s\u00e5 menneskerne skal have en chance mod uhyrerne. Det kan de blandt andet f\u00e5 ved at udnytte defekter i uhyrets sanser. I Westworld lykkedes det vor helt at f\u00e5 \u00f8delagt robottens evne til at se synligt lys. I de senere Predator og Jurassic Park er det en naturlig begr\u00e6nsning hos uhyret der udnyttes, men ideen er den samme: Det snedige menneske overlister uhyret ved at find dets svagheder.<\/p>\n
En af de meget brugte, for ikke at sige n\u00e6sten altid brugte, m\u00e5der at skabe sp\u00e6nding p\u00e5 i science fiction.film er at lade menneskene miste kontrollen over teknologien. I Westworld mistes kontrollen ved et ikke n\u00e6rmere defineret uheld. Men for at virke overbevisende, er det en god ide at vise hvorfor diverse sikkerhedssystemer ikke virker. I Westworld f\u00f8lger man n\u00f8je hvordan sikkerhedssystemerne i kontrolrummet efterh\u00e5nden svigter, s\u00e5 katastrofen ikke kan stoppes. Det samme ses nogle \u00e5r senere i The China Syndrome, hvor en atomreaktor er ved at l\u00f8be l\u00f8bsk. I Jurassic Park (baseret p\u00e5 en anden af Crichtons b\u00f8ger) bruges der ogs\u00e5 kontrolrumsscener til at vise hvordan uhyrerne slipper l\u00f8s, og til at \u00f8ge sp\u00e6ndingen.<\/p>\n
En til lille ting jeg lod m\u00e6rke til, var at vi p\u00e5 et tidspunkt f\u00e5r at vide at uhyrerne er s\u00e5 formidable modstandere, at man ikke har en chance mod dem. I Westworld sker det da vor helt m\u00f8der en tekniker og beder om hj\u00e6lp til at besejre robotten, der er efter ham. Men der er ingen hj\u00e6lp at hente, teknikeren er selv p\u00e5 flugt fordi han ved hvor umuligt det er at stille noget op mod robotten: Det er en perfekt udviklet teknologi til at dr\u00e6be med. Det understreges ogs\u00e5, ved at vi skifter synsvinkel til uhyret, og f\u00e5r et indblik i hvordan dens sanser og teknologi fungerer. I The Terminator med betydeligt bedre effekter end i Westworld. Talen om hvor perfekt uhyret er, ses ogs\u00e5 i Alien.<\/p>\n
I science fiction er der altid en afvejning af hvor meget man skal fort\u00e6lle om verden og teknologien, og hvor meget man skal vise i scenerne. F\u00f8rstn\u00e6vnte kan v\u00e6re kedeligt, sidstn\u00e6vnte kan bruge meget tid. I film der bare foreg\u00e5r i en mere eller mindre generisk science fiction-verden, kan man bare springe det over. Efterh\u00e5nden har science fiction-films store popularitet ogs\u00e5 gjort det un\u00f8dvendigt at forklare mange ting. I filmen Looper antages det for eksempel at publikum allerede ved hvordan tidsrejser fungerer. Men i \u00e6ldre film m\u00e5tte man stadig forklare ting, og nye film der introducerer nye ideer og teknologier m\u00e5 ogs\u00e5 f\u00e5 publikum med p\u00e5 dem. Westworld g\u00f8res det p\u00e5 en meget smart m\u00e5de: Der vises reklamefilm for det robot-ferieparadis filmen foreg\u00e5r i. Et tilsvarende trick bruges i den senere Starship Troopers.<\/p>\n
Det var s\u00e5 mine noter. Om senere filmskabere er blevet inspireret af Westworld, aner jeg ikke. Det kan ogs\u00e5 bare v\u00e6re oplagte ting at g\u00f8re i en science fiction-film. Man kan m\u00e5ske \u00e6rgre sig over at science fiction-film ikke i h\u00f8jere grad udforsker nye m\u00e5der at g\u00f8re tingene p\u00e5. P\u00e5 den m\u00e5de er science fiction p\u00e5 film nok i h\u00f8jere grad en genre end science fiction-litteratur er, forst\u00e5et s\u00e5dan at der er genre-konventioner som g\u00f8r at det er let at forst\u00e5 for et publikum der kender de genre-konventioner. Men s\u00e5dan var det meste skrevne science fiction ogs\u00e5 i genrens barndom. Der er da tegn p\u00e5 at science fiction-filmene ogs\u00e5 er ved at komme ud af de sn\u00e6vre genre-rammer. En film som Arrival har godt nok introduceret genre-konventioner der ikke var i Ted Chiangs novelle (som den var baseret p\u00e5), men pr\u00f8ver alligevel at v\u00e6re anderledes end de fleste andre science fiction-film. Og s\u00e5 er der jo tv-serierne, hvor jeg m\u00e5ske is\u00e6r er begejstret over Black Mirror, der giver ogs\u00e5 f\u00f8rsteklasses science fiction af en slags som meget sj\u00e6ldent er set p\u00e5 film.<\/p>\n
Efter jeg fik skrevet ovenst\u00e5ende, s\u00e5 jeg opdateringen af Jurassic Park, Jurassic World. Her genbruges der flittigt filmsprog fra de foreg\u00e5ede film: Kontrollen over teknologien svigter, det uovervindelige uhyre, uhyrets specielle sanser og en hel del fra standard-pakken til Hollywood-film: Kvinden der s\u00e6tter jobbet over familien og fortryder det, en cowboy-type helt, det overmodige magtmenneske, b\u00f8rn der opf\u00f8rer sig ualmindeligt t\u00e5beligt og kommer i livsfare o.s.v. Men jeg lod m\u00e6rke til endnu en ting de brugte fra science fiction-filmenes katalog over virkemidler: Manden der vil bruge monster-“teknologien” til et v\u00e5ben. Det er jo taget lige ud af Alien-filmene. Men p\u00e5 trods af det meget genbrug var Jurassic World ganske underholdende. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Dette er ikke et indl\u00e6g om den nye Westworld tv-serie. Faktisk har jeg endnu f\u00e5et den set. Derimod handler det om Michael Crichtons gamle Westworld, som jeg gens\u00e5 i 2016. Westworld var akkkurat s\u00e5 god som jeg huskede den fra f\u00f8rst gang jeg s\u00e5 den. Plottet k\u00f8rer som et velkomponeret stykke musik, selv om dens […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1231,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,4],"tags":[],"class_list":["post-995","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-film","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/995"}],"collection":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=995"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/995\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1096,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/995\/revisions\/1096"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1231"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=995"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=995"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=995"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}