{"id":62,"date":"2011-12-09T19:15:56","date_gmt":"2011-12-09T18:15:56","guid":{"rendered":"http:\/\/flasch.dk\/?p=62"},"modified":"2012-02-20T15:08:15","modified_gmt":"2012-02-20T14:08:15","slug":"science-fiction-en-defintion","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/flasch.dk\/?p=62","title":{"rendered":"Science fiction – en definition"},"content":{"rendered":"

Science fiction kan defineres som genre p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der. Det samme g\u00e6lder dens historiske placering. Jeg vil tage udgangspunkt i der hvor en st\u00f8rre gruppe forfattere begyndte at skrive i noget, der kunne beskrives som en genre. Definitionen p\u00e5 genren f\u00f8lger s\u00e5 heraf: Det er det som science fiction-forfattere skriver. Men som med andre definitioner p\u00e5 science fiction, er der visse problemer med den definition. For eksempel at mange af disse forfattere b\u00e5de dengang og nu ogs\u00e5 skriver i hvad man kalder fantasy-genren. <\/p>\n

Hvis man synes at science fiction og fantasy er n\u00e6sten det samme, kan man bare lade den st\u00e5 der, men hvis man synes der er forskel, m\u00e5 man pr\u00f8ve at definere den forskel. Jeg vil bruge en omskrivning af John W. Campbells defintion: Science fiction fors\u00f8ger i mods\u00e6tning til fantasy at bruge viden og videnskab i opbygning af historiens univers. Det skal forst\u00e5s i sammenh\u00e6ng med definitionen ovenfor med gruppen af forfattere der skriver det – ellers ville mange andre slags historier falde indenfor, s\u00e5 som godt researchede historiske romaner, technothrillere og visse krimier.<\/p>\n

En meget popul\u00e6r m\u00e5de at definere science fiction p\u00e5 er den ren strukturelle: Science fiction er det som kan beskrives med denne her model. Darko Suvins er en af de mest popul\u00e6re af den type. Dens kerneide er at science fiction skal indeholde et novum, som er noget i historiens univers som g\u00f8r det anderledes end den kendte verden og at dette novum er klart defineret. Meget kort sagt. Jeg synes at Suvins model passer rigtig godt p\u00e5 science fiction fra nogle bestemte perioder, men den er meget restriktiv med hvad genren kan indeholde og kan kun med besv\u00e6r bringes til at inkludere nogle v\u00e6rker som tydeligevis er science fiction (men det er en meget l\u00e6ngere diskussion end jeg har t\u00e6nkt mig at f\u00f8re her). <\/p>\n

For tilh\u00e6ngere af strukturelle modeller, vil jeg i stedet pr\u00e6sentere en anden model:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Den skal forst\u00e5s s\u00e5dan at al science fiction efter ovenst\u00e5ende definition (gruppe af forfattere der skriver sf, fors\u00f8g p\u00e5 at basere universet p\u00e5 viden og videnskab) inkluderes, det skal bare placeres forskellige steder i modellen. I yderpunkterne er det tre forskellige tilgange til hvorfor man skriver og hvorfor man l\u00e6ser science fiction. Tankeeksperimentet er nok det som kommer t\u00e6ttest p\u00e5 Suvins definition, hvor en enkelt b\u00e6rende ide driver hele historien. Fremtidsvisionen er et fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00e6tte sig frem til hvordan fremtiden vil blive. Det teknologiske eventyr er m\u00e5ske det som mange stadig forbinder med science fiction genren. Det er den begejstring for den nye verden af teknologiske vidundere som i s\u00e6rlig h\u00f8j gread var til stede i genrens barndom, men som stadig er der. Modellen er et udtryk for det som driver forfattere til at skrive og l\u00e6sere til at l\u00e6se science fiction, nemnlig nysgerrighed efter fremtiden, fascination af teknologi og videnskab samt det at t\u00e6nke sig til andre verdener.<\/p>\n

Eksempler: En typiske moderne “h\u00e5rd” science fiction er bygget op omkring et tankeeksperiment af typen “Hvad nu hvis de fysiske love der i \u00f8jeblikket er tvivl om var s\u00e5dan og s\u00e5dan?”. Men historien foreg\u00e5r ofte i fremtiden, hvor forfatteren ogs\u00e5 gerne vil vise noget om sine visioner for fremtiden. Og for at nogen gider at l\u00e6se bogen (og forfatteren skrive den) er der (i hvert fald et fors\u00f8g p\u00e5) at formidle en fascination af moderne videnskab. Space opera var oprindelig n\u00e6sten rendyrket teknologisk eventyr, men har nu ofte spekulationer over det gode (eller onde) fremtidssamfund, samt nogle overvejelser over pr\u00e6misserne for det univers det foreg\u00e5r i, der g\u00e5r i retning af tankeeksperimenter.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden som science fiction er blevet en gammel genre, skrives der ogs\u00e5 rigtig mange pasticer og parodier over genren, men de kan sj\u00e6ldent leve for sig selv, uden at tr\u00e6kke p\u00e5 en eller flere af de tre poler i modellen her. Ofte k\u00f8rer der f.eks. et teknologisk eventyr parallelt med parodien, og pastichen vil ofte indeholde f.eks. videre spekulationer over tankeeksperimentet i originalen. Men man kunne overveje om referencer til andre v\u00e6rker i genren skulle have v\u00e6ret en ekstra pol i modellen.<\/p>\n

Modeller har sine begr\u00e6nsninger, men de kan fungere som en slags checklister. Hvis man for eksempel skal vurdere science fiction, kan man med udgangspunkt i modellen her sp\u00f8rge om det teknologiske eventyr fascinerer, om fremtidsvisionen er trov\u00e6rdig og om tankeeksperimentet er vel gennemf\u00f8rt. Derefter kan man s\u00e5 vurdere mere almene litter\u00e6re kvaliteter som sprog, personer og plot. Hvad der vigtigst, vil afh\u00e6nge af den enkelte tekst, men hvis man blot ignorerer det som er specielt for science fiction, kan man ikke lave en seri\u00f8s vurdering eller anmeldelse af science fiction.<\/p>\n

Note: Jeg opdagede at min model ikke ligger s\u00e5 langt fra Hugo Gernsbacks gamle definition p\u00e5 science fiction (scienctifiction) fra 1926: “a charming romance intermingled with scientific fact and prophetic vision”. Alts\u00e5 hhv. teknologisk eventyr, tankeeksperiment og vision om fremtiden.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Science fiction kan defineres som genre p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der. Det samme g\u00e6lder dens historiske placering. Jeg vil tage udgangspunkt i der hvor en st\u00f8rre gruppe forfattere begyndte at skrive i noget, der kunne beskrives som en genre. Definitionen p\u00e5 genren f\u00f8lger s\u00e5 heraf: Det er det som science fiction-forfattere skriver. Men som med andre […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-62","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/62"}],"collection":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=62"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/62\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":169,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/62\/revisions\/169"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=62"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=62"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=62"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}