![\"Hard](\"http:\/\/flasch.dk\/wp-content\/uploads\/15588.jpg\")
<\/a><\/p>\nLad mig starte med en film som desv\u00e6rre ikke levede op til forventningerne: En russisk udgave af Strugatsky-br\u00f8drenes “Hard to be a God”<\/a>, som har v\u00e6ret ganske l\u00e6nge undervejs. Den handler om nogle jordboere som er kommet til en verden, befolket af nogle som ligner mennesker, og har et samfund der minder om middelalderen p\u00e5 Jorden. Her er der alle muligheder for at vise nogle ting om samfund, s\u00e5 som hvad det kr\u00e6vede at komme fra et lavteknologisk samfund til et moderne samfund, og hvordan religion p\u00e5virker vores samfundsstruktur og adf\u00e6rd. I stedet dv\u00e6ler filmen ved hvordan det er at leve i en verden af mudder og lort. Science fiction-elementet nest\u00e5r ogs\u00e5 bare i at vi f\u00e5r at vide at det foreg\u00e5r p\u00e5 en anden planet. Det kunne lige s\u00e5 godt have foreg\u00e5et i den rigtige middelalder. Det bringer mig s\u00e5 til en pointe: Hvis nu instrukt\u00f8ren havde besluttet faktisk at tage romanen seri\u00f8st, i stedet for at lave en mudderopera, s\u00e5 kunne alle de samme ting v\u00e6re vist med en historisk fiktion. Det ville i s\u00e5 fald kr\u00e6ve at man havde fundet passende historisk tid og sted til det man ville vise. S\u00e5 det research-arbejde sparer man ved at lave det i en fuldkommen fiktiv verden. Men s\u00e5 kunne man lave det til fantasy.<\/p>\n Hvis det er en bestemt ting i samfundet man \u00f8nsker at vise, kan man g\u00f8re den mere tydelig ved at lade handlingen foreg\u00e5 i en fremtid. Hvis man derimod vil vise hvordan et us\u00e6dvanligt menneske oplever verden, er det bedst at lade verden v\u00e6re s\u00e5 genkendelig som muligt, s\u00e5 fokus ikke fjernes fra personen. Den spanske film “Wounded” (“La herida”<\/a>) handler om en kvinde som lider af den psykiske sygdom borderline. Det kunne have v\u00e6ret en dokumentar, men i en spillefilm kan man g\u00f8re ting mere tydeligt ved for eksempel at forst\u00e6rke konflikter og lave flere problemer end hvis blot man lavede et 100% realistisk portr\u00e6t af en person. Filmen udm\u00e6rker sig ogs\u00e5 ved at handle om sin hovedperson og ikke behandlingssystemet, da hun faktisk ikke er klar over at hun er syg – for hende er det normalt at v\u00e6re som hun er, fordi hun har v\u00e6nnet sig til det. Det er verden set med hendes \u00f8jne vi ser, og det er ikke nogen rar verden at leve i, selv om den er baseret p\u00e5 den samme “virkelighed” som alle andre “realistiske” film.<\/p>\n En “realistisk” film findes i \u00f8vrigt ikke. Selv en dokumentarfilm er bearbejdet af et eller flere mennesker, som har deres eget syn p\u00e5 hvordan verden er indrettet. Relisme som genre er at man fors\u00f8ger at n\u00e5 s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 en objektiv virkelighed som muligt. Det findes, men de fleste film der laves har ikke realisme (eller den ekstreme form hyperrealisme) som m\u00e5l. Her \u00f8nsker man blot at overbevise publikum om at det foreg\u00e5r i den virkelige verden, eller at det er en verden som m\u00e5ske vil kunne findes, s\u00e5fremt der er tale om en fantastisk genrefilm. Desuden findes der b\u00e5de i film og litteratur up\u00e5lidelige fort\u00e6llere. Dvs. der er to forskellige “virkeligheder”: Dels den som umiddelbart fremg\u00e5r ved at se filmen, dels den man kan pr\u00f8ve at regne sig frem til m\u00e5 ligge bagved. Den umiddelbare verden bliver sl\u00f8ret ved at f.eks. personernes tanker og dr\u00f8mme bliver vist og blandes med den “virkelighed” som ligger bag.<\/p>\n I den norske film “Blind”<\/a> m\u00f8der vi en kvinde som har mistet synet (de er h\u00e5rde ved kvinderne i de film). Det er ogs\u00e5 fra hendes synsvinkel vi ser verden. Det ville have v\u00e6ret en ret kedelig film, hvis ikke det var fordi at vi ser tingene som hun tror de er, og af og til ogs\u00e5 som hun fantaserer sig til at de er. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r vi indblik i hendes tanker gennem det vi ser i filmen. Hvad der er “virkeligt” og hvad der kun er i hovedet p\u00e5 hende, kan vi s\u00e5 pr\u00f8ve at regne ud. Her er der ikke tale om en film som p\u00e5 nogen m\u00e5de er i en fantastisk genre, men alligevel er vi milevidt fra “realisme”, dvs. at filmskaberne har gjort sig umage med at fremstille verden s\u00e5 objektiv som muligt. Her handler det kun om at give et portr\u00e6t af en menneske, som ikke findes, men som vi tror p\u00e5 ville kunne findes.<\/p>\n Det er et sted mellem den realisme og fantastik at de fleste film – og de fleste b\u00f8ger – befinder sig. P\u00e5 festivalen var der film som “The Turning”, der fortalte en r\u00e6kke sm\u00e5 hsitorier om afg\u00f8rende \u00f8jeblikke i menneskers liv. Der var hverken overnaturlige elementer eller up\u00e5lidelige fort\u00e6llere. Men troen p\u00e5 s\u00e5danne afg\u00f8rende \u00f8jeblikke i menneskers liv er noget ganske subjektivt. To andre film fra festivalen ligger til geng\u00e6ld ret t\u00e6t p\u00e5 det fantastiske, men hvor det ikke er helt klart om det man ser er blandet sammen med hovedpersonens tanker. Begge handler om en mand som opdager at han har en dobbeltg\u00e6nger, men er ret forskellige og bygger p\u00e5 to forskellige romaner. I “Enemy”<\/a> er manden en succesfuld akademiker, som roder sig s\u00e5 meget ind i sin skuespiller-dobbeltg\u00e6ngers liv, at han har sv\u00e6rt ved at filtre sig ud igen. I “The Double”<\/a> er det en dygtig, men sagtmodig bureaukrat, hvis dobbeltg\u00e6nger er pr\u00e6cis modsat, og efterh\u00e5nden helt overtager hans rolle p\u00e5 kontoret. Som i “Blind” er det personernes tanker der blandes med “virkeligheden”, men her p\u00e5 en m\u00e5de s\u00e5 det efterh\u00e5nden bliver sv\u00e6rere at holde dem adskilt – man tr\u00e6kkes med ind i personernes hoveder, hvor de har problemer med at se hvad der er virkeligt.<\/p>\n Horror-genren er lidt af en bastard indenfor de fantastike genrer, fordi den ofte benytter sig af det overnaturlige, men ikke beh\u00f8ver at g\u00f8re det. P\u00e5 film er en popul\u00e6r undergenre af horror for tiden den hvor man g\u00f8r et kamera til hovedperson. Her kan man antyde det overnaturlige og vise glimt af det, for at opn\u00e5 skr\u00e6keffekter. Ved at det hele vises gennem kamererat, har publikum en f\u00f8lelse af at v\u00e6re med og ikke kunne undslippe det uhyggelige personerne m\u00f8der. P\u00e5 CPH PIX blev der vist en spansk film “In darkness we fall”<\/a>, hvor man godt nok antydede lidt at noget overnaturligt var p\u00e5 spil, men hvor skr\u00e6keffekterne var en blanding af skr\u00e6k for at fare vild i det hulesystem filmen er optaget i og ikke mindst ren psykologisk skr\u00e6k ved at placere mennesker i en meget presset situation. Jeg syntes faktisk det fungerede bedre end de film som i h\u00f8j grad bygger p\u00e5 angst for noget overnaturligt.<\/p>\n Der var naturligvis ogs\u00e5 “rigtig” horror p\u00e5 festivalen. Norske “D\u00f8d Sne 2”<\/a> var en herlig splatterfilm med nazistiske og kommunistiske gengangerne i en vild og blodig historie. Her er vi s\u00e5 ogs\u00e5 i en ende af genren hvor det mere er en ekstrem form for humor end gys, der er p\u00e5 spil. I “The Babadook” er vi s\u00e5 igen overe i noget gys, med den lille dreng som er bange for monstre, som viser sig faktisk at v\u00e6re der. Eller er de? Ligesom i de to dobbeltg\u00e6nger-film er det nemlig ikke helt klart om de overnaturlige ting der sker er “virkelige”, eller det blot er drengen og hans mors tanker der manifesterer sig p\u00e5 meget uhyggelig vis.<\/p>\n Men lad mig vende tilbage til min p\u00e5stand om at science fiction er velegnet til at vise os noget om den verden vi lever i. P\u00e5 filmfestivalen s\u00e5 jeg blandt andet ogs\u00e5 “Omar”<\/a> – en film om en ung palestin\u00e6nser som bliver involveret i konflikten mellem israelerne og palestin\u00e6nserne og “Manuscripts don’t burn”<\/a> om undertrykkelse af forfattere i Iran. Hvor f\u00f8rstn\u00e6vnte har en menneskelig historie i fokus og sidstn\u00e6vnte mere handler om det poitiske, forholder de sig begge til alvorlige problemer i det (virkelige) samfund de foreg\u00e5r i. De viser ogs\u00e5 begge hvordan et samfundsproblem, som m\u00e5ske kan virke abstrakt for udenforst\u00e5ende, direkte p\u00e5virker hvad der kunne v\u00e6re rigtige mennesker. <\/p>\n En anden film, der g\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 samfundsproblemer, er belgiske “In the name of the son”<\/a>, som handler om nogle magtfulde pr\u00e6ster, som d\u00e6kker over forbrydelser beg\u00e5et mod b\u00f8rn, og efterf\u00f8lgende bliver udsat for en h\u00e6vngerrig for\u00e6lder. Det er sort humor som driver filmen, hvor vi efterh\u00e5nden fjerner os et godt stykke fr realisme. Men netop ved at overdrive menneskelige t\u00e5beligheder, bliver de vist for det som de er. En anden film som g\u00e5r kritisk til religion, er sydkoreanske “The Fake”<\/a>, hvor et lille samfund bliver udsat for en religi\u00f8s sekt med skumle hensigter, fortalt gennem en usympatisk, men sp\u00e6ndende hovedperson, hvis datter bliver betaget af sekten. Hvor disse to film forholder sig kritisk til samfundets accept af religion, ud fra at det er en gammel opfindelse, som vi m\u00e5 skille os af med, viser den kinesiske film “A touch of sin” i nogle fine sm\u00e5 historier hvad der sker, n\u00e5r det gamle forsvinder og mennesker uden held pr\u00f8ver at forholde sig til det nye. Det handler om hvad “udviklingen” eller “fremtiden” konkret kan betyde for mennesker.<\/p>\n N\u00e5r jeg skrev at science fiction kan vise os nogle ting om samfundet, mente jeg egentlig ogs\u00e5 kun de ting som har med udvikling og visioner om fremtiden at g\u00f8re. S\u00e5 heller ikke det har science fiction eneret p\u00e5. Og n\u00e5r det g\u00e6lder science fiction p\u00e5 film, udnyttes denne styrke ved genren ogs\u00e5 sj\u00e6ldent: I “Snowpiercer”<\/a> har vi et samfund i mikro-udgave ombord p\u00e5 et tog som rummer de eneste overlevende mennesker engang i fremtiden. Det er rigtig flot action, og tankerne om hvordan et samfund fungerer er en allegori over vores samfund, som et stykke af vejen fungerer. Men vi er kommet s\u00e5 langt v\u00e6k fra et genkendeligt samfund at den del af filmen forbliver meget abstrakt. To andre science fiction-film p\u00e5 CPH PIX, “Real”<\/a> (“Riaru: Kanzen naru kubinagary\u00fb no hi”)og “The zero theorem”<\/a> er ogs\u00e5 mere optagne af hhv. at fort\u00e6lle en sp\u00e6ndende historie eller fort\u00e6lle en m\u00e6rkelig historie, end egentlig at vise os noget som er relevant for vores samfund og\/eller liv. “The zero theorem” foregiver at v\u00e6re om dybe filosofiske emener, men drukner desv\u00e6rre i et portr\u00e6t af en s\u00e6r mand i en s\u00e6r retro-fremtid. Den brasilianske film “Rio 2096” <\/a>viser landets historie og ekstrapolerer frem til \u00e5r 2096. Der er till\u00f8b til noget mere dybsindigt i den, men det bliver kun til nogle f\u00e5 scener fra en totalit\u00e6r fremtid, som virker alt for l\u00f8sreven fra nutiden.<\/p>\n S\u00e5 er vi n\u00e5et til de to science ficiton-film p\u00e5 festivalen som jeg bedst kunne lide. Den f\u00f8rste er “Coherence”<\/a>, hvor et mystisk naturf\u00e6nomen p\u00e5virker nogle mennesker som er samlet til middag. Her er p\u00e5 elegant vis leget med kvantemekanik p\u00e5 en ganske h\u00e5ndgribelig m\u00e5de for personerne. Det er en “hvad hvis?” type historie, men hvis man k\u00f8ber pr\u00e6missen er det en fantastisk historie fortalt af nogle glimrende skulespillere p\u00e5 et lille budget, som slet ikke virker s\u00e5 lille. Men handler det om forandringer i samfundet: N\u00e6h!<\/p>\n Endelig er der “The Congress”<\/a>, som jeg gik ind for at se stort set uden foruds\u00e6tninger. Vi starter i en ikke s\u00e6rlig fjern fremtid, hvor man kan lave rent elektronsike skuespillere. Men det er bedst at bruge en virkelig skuespiller som udgangspunkt. Denne skuespiller skal da skrive under p\u00e5 aldrig mere at spille skuespil. M\u00e5ske ikke vanvittigt realistisk – men det g\u00f8r poinhten ganske klar: Skuespilfaget er truet af hvor nemt det efterh\u00e5nden er at lave ting p\u00e5 computer, og i fremtiden bliver det kunne nemmere. For at g\u00f8re historien mere mennskelig, er det en virkelig skulespiller – Robin Wright – som spiller hende som skal opgive karrieren. Efter det er sket, bev\u00e6ger vi os l\u00e6ngere ud i fremtiden, hvor alt genkendeligt efterh\u00e5nden forsvinder. Filmen er baseret p\u00e5 Stanislaw Lems Fremtidskongressen, hvilket jeg fandt ud af et stykke inde i filmen, men det er lykkedes at g\u00f8re den efterh\u00e5nden ret gamle roman til en film som handler om nutiden og tager nogle problemer op, som har med udvikligen i samfundet at g\u00f8re.<\/p>\n Da jeg startede bloggen her op, lavede jeg en model<\/a> af hvad jeg mener science fiction er for noget. Kort fortalt er det en blanding af r\u00f8verhistorier om teknologi og videnskab, eksperimenter med virkeligheden og forstillinger om hvordan fremtiden vil v\u00e6re. Den f\u00f8rste af disse er der mange eksmepler p\u00e5 i filmene jeg s\u00e5, for eksempel er “Snowpiercer” n\u00e6sten udelukkede det. Man kunne kalde det “ren underholdning”, men jeg ser det mere som en slags kolorit p\u00e5 en historie, som nogle godt kan lide og andre ikke kan lide. Jeg h\u00f8rer til dem som kan lide det. Tankeeksperimentet ses for fuld udbl\u00e6sning i “Coherence”, og i mindre grad i nogle af de andre film. Hvor r\u00f8veristorien er emotionel kolorit, er tankeeksperimentet den intellektuelle kolorit. Ogs\u00e5 noget som mere er noget karakteristisk ved genren, end noget den kan. F\u00f8rst med “tanker om fremtiden” kommer vi til noget som r\u00e6kker ud over den historie vi f\u00e5r fortalt. Af de science fiction-film jeg s\u00e5, er det nok kun “The Congress” som for alvor bev\u00e6ger sig ind p\u00e5 det omr\u00e5de. (Den fort\u00e6ller s\u00e5 ogs\u00e5 en historie om mennesker, men det er noget n\u00e6sten al fiktion kan g\u00f8re, s\u00e5 det har ikke s\u00e5 meget at g\u00f8re med hvad science fiction-genren kan).<\/p>\n Det eneste der efterh\u00e5nden er tibage af min p\u00e5stand om at science fiction-genren kan nogle bestemte ting, lader til at v\u00e6re den indlysende – at den kan dramatisere forestillinger om fremtiden: Hvad vi frygter, hvad vi h\u00e5ber p\u00e5, alt hvad vi kan t\u00e6nke os til. Endda det som mange mener science fiction netop ikke kan eller g\u00f8r: Forudsige fremtiden. Men det er jo netop det forfattere som H.G. Wells og William Gibson gjorde – viste os nogle glimt fra fremtiden, som m\u00e5ske ikke kom til at g\u00e5 i opfyldelse som sp\u00e5domme, men alligvvel indeholdt noget af det stof som fremtiden viste sig at best\u00e5 af.<\/p>\n Genrer er etiketter vi s\u00e6tter p\u00e5 ting for at kunne sortere dem. Ofte i hvad vi kan lide og hvad vi ikke kan lide. Jeg holder meget af de fantastiske genrer, og i s\u00e6rdeleshed science fiction. Det er det \u00e5delige f\u00f8de jeg foretr\u00e6kker, alt andet lige. Men jeg ville blive tr\u00e6t af det, hvis det var det eneste jeg spiste. Udover en smag har den \u00e5delige f\u00f8de ogs\u00e5 en n\u00e6ringsv\u00e6rdi, noget der er godt for os. Jeg mener at science fiction kan have en h\u00f8j n\u00e6ringsv\u00e6rdi, fordi det er vigtigt for os at t\u00e6nke over fremtiden. Fejl vi beg\u00e5r i nutiden, vil vokse sig store i fremtiden. Uden en vision for hvordan vi vil have fremtiden til at se ud, vil tilf\u00e6ldet og moden bestemme for os. Det er hvad jeg mener science fiction kan. Om den g\u00f8r det, er op til dem som skriver b\u00f8gerne og laver filmene.<\/p>\n #<\/p>\n Om Copenhagen PIX<\/a>: \u00c5rlig filmfestival i K\u00f8benhavn, hvor man over et par uger har mulighed for at se (s\u00e5 mange man kan n\u00e5 af) over hundrede film nye fra hele verden, sepcielt udvalgt til festivalen. Af de film jeg n\u00e6vner her, kan alle anbefales p\u00e5 n\u00e6r “Hard to be a god”, “Real” og “The zero theorem”, som er interessante, men nok ikke for alle. Af de film jeg s\u00e5, der ikke passede ind i teksten ovenfor, men som var rigtig gode, kan n\u00e6vnes den spanske lavbudget og meget m\u00e6rkelige humoristisk okkulte film “The distance”<\/a> og den magisk realistiske historie om multikunstneren Jodorowskys barndom i Chile “The dance of reality”<\/a>. Interessante film, som fort\u00e6ller historier p\u00e5 en lidt anderledes m\u00e5de, men nok ikke er for alle, var “Svinene”<\/a> og “History of fear”<\/a>, mens “The suspect”<\/a> (“Yong-eui-ja”) var en udm\u00e6rket koreansk film af spion\/action-typen (Bond og Bourne). Jeg b\u00f8r nok ogs\u00e5 n\u00e6vne William Freidkins nyrestaurerede klassiker “Sorcerer”<\/a>, som blev vist i forbindelse med festivalen, men nogle dage efter, og er et mesterv\u00e6rk i h\u00e5rdkogt drama. Freidkin selv blev interviewet<\/a> under festivalen af Nicolas Winding Refn. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5 \u00e5rets Copenhagen Pix festival n\u00e5ede jeg at se en absurd m\u00e6ngde af film af mange forskellige slags. Det fik mig til at t\u00e6nke lidt over genrer. Nogle film er tydeligvis lavet til at overholde en bestemt genres konventioner, men hvis man ser bort fra de store publikumsmagneter, er det faktisk f\u00e5 af de gode […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[13,12,4],"tags":[],"class_list":["post-544","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-fantasy","category-film","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/544"}],"collection":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=544"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/544\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":569,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/544\/revisions\/569"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=544"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=544"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=544"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n