Jonathan McCalmont<\/a>, men s\u00e5 kom jeg til at se noget p\u00e5 tv: Et afsnit af en klassisk Agatha Christie-krimi. Det slog mig s\u00e5 at der er en tydelig parallel mellem krimi og science fiction: I krimien starter vi med en simpel og forst\u00e5elig verden, eller i hvert fald en der var det p\u00e5 krimiforfatterens tid. Dern\u00e6st introduceres et mord. Selve krimien handler derefter om hvordan detektiven gradvist afd\u00e6kker den virkelige verden, der ligger bag, i hvilken p\u00e6ne mennesker myrder hinanden o.s.v. <\/p>\nP\u00e5 tilsvarende vis med science fiction, bare omvendt. Vi starter med en ikke s\u00e6rlig genkendelig verden. Svarende til mordet er der sket noget som har forandret den, nemlig at verden er rykket frem i tid (ogs\u00e5 m\u00e5ske sted). I stedet for detektiven har vi typisk en videnskabsmand eller i hvert fald en eller flere der kender til videnskab (amat\u00f8rdetektiv), som i l\u00f8bet af historien skal g\u00f8re verden forst\u00e5elig for l\u00e6serne. S\u00e5 vi har to verdener, hvoraf l\u00e6seren kun er bekendt med den ene. Og vi har en historie der p\u00e5 en side handler hvad nogle mennesker foretager sig i den verden vi m\u00f8der f\u00f8rst, mens vi i virkeligheden f\u00e5r en historie der g\u00e5r dybere ned i hvordan mennesker opf\u00f8rer sig i ekstreme situationer (klassisk krimi), hvordan vores samfund fungerer (moderne krimi) eller viser nogle tendenser og udviklinger i vores samfund (science fiction).<\/p>\n
Is\u00e6r p\u00e5 film er krimier dog ofte meget anderledes. De bliver til actionfilm, hvor en sp\u00e6ndende handling g\u00e5r forud for alt andet. Og hvor detektivens t\u00e6nkearbejde og deduktioner bliver erstattet af fysiske udfoldelser og stunts. Det ekstra lag i historien klasker sammen og bliver erstattet med hvad vi kender fra andre tilsvarende film eller b\u00f8ger. Det bliver velkendte genrekonventioner. Selvf\u00f8lgelig benytter “ikke-action” filmene sig ogs\u00e5 af genrekonventioner. Forskellen er hvordan de bruges: Der skal for eksempel v\u00e6re en skurk, en morder. Men i en actionfilm er skurkens motivation ofte rimelig ligegyldig – kan udtrykkes med en s\u00e6tning eller to – mens det i den klassiske krimi er noget af det vigtigste.<\/p>\n
I science fiction kan p\u00e5 samme m\u00e5de have en “fremtidsverden” best\u00e5ende udelukkende af genrekonventioner. P\u00e5 den m\u00e5de bliver den “videnskabelige guide” gennem historien ogs\u00e5 ligegyldig – der er ikke noget at forklare, hvis folk kan deres genre. S\u00e5 her er vi mere eller mindre tilbage ved Paul Kincaid, bare p\u00e5 en anden m\u00e5de. Men m\u00e5ske p\u00e5 en lidt mere optimistisk m\u00e5de: Det er fordi forfatterne v\u00e6lger at lave en anden slags science fiction, hvor det ene lag i fort\u00e6llingen best\u00e5r af lutter generekonventioner, at det ser ud som om science fiction som genre har udt\u00f8mt sit emne. Jeg ser det i stedet som at science fiction nu er en s\u00e5 kendt genre at man kan slippe godt fra det. Og det vil formentlig altid v\u00e6re s\u00e5dan at der skal meget mere arbejde til for at f\u00e5 lavet en original fremtidsverden, mens man bliver “bel\u00f8nnet” af sine l\u00e6sere ved at de ikke gider l\u00e6se det, fordi det er for sv\u00e6rt at skulle s\u00e6tte sig ind i en ny verden, frem for at l\u00e6se om en velkendt. S\u00e5 derfor – og ikke fordi science fiction der vinder nyt land n\u00f8dvendigvis altid er bedre, synes jeg det er v\u00e6rd at fremh\u00e6ve n\u00e5r en forfatter gider at bruge tid p\u00e5 at arbejde med sin fremtidsverden.<\/p>\n
Oven i det vil jeg s\u00e5 smide nogle generelle ting som g\u00f8r at jeg godt kan lide en historie. I stedet for en “negativ-liste” vil jeg lave en “positivliste”:<\/p>\n
God science fiction<\/p>\n
1. Har en trov\u00e6rdig og sammenh\u00e6ngende (fremtids-)verden.<\/p>\n
2. Har et lag i sig som handler om og behandler tendenser i nutidens verden.<\/p>\n
3. Giver l\u00e6seren intellektuelle udfordringer mht. at forst\u00e5 mennesker, videnskab og teknologi.<\/p>\n
4. Giver l\u00e6seren f\u00f8lelsen af noget meget fremmed og fascinerende.<\/p>\n
5. Er fortalt og skrevet godt.<\/p>\n
Punkt 1 og 2 er de to lag jeg talte om. De skal selvf\u00f8lgelig begge fungere, s\u00e5 derfor kan jeg ikke n\u00f8jes med punkt 2. Punkt 3 er vel hvad der svarer til at g\u00e6tte med p\u00e5 g\u00e5derne i krimien – jeg har tilf\u00f8jet mennesker til de traditionelle dyder for science fiction – naturvidenskab og teknologi – fordi jeg synes det er lige s\u00e5 interessant at udfordre l\u00e6seren p\u00e5 psykologi som p\u00e5 naturvidenskab, men det g\u00e6lder s\u00e5dan set alle videnskaber der ikke er naturvidenskab. Punkt 4 er s\u00e5 det som g\u00f8r at mange (mig inklusiv) i f\u00f8rste omgang blev tiltrukket af de fantastiske genrer i al almindelighed, og som forts\u00e6tter med at v\u00e6re en del af det der g\u00f8r det v\u00e6rd at l\u00e6se for mange. Punkt 5 er generel f\u00e6rdighed som forfatter. Jeg har ikke skrevet noget om plot, sprogrytme, personbeskrivelser o.s.v fordi de ikke n\u00f8dvendigvis alle betyder noget i al science fiction. Og s\u00e5 videre til novellerne! (Jeg springer den f\u00f8rste over, fordi jeg selv har skrevet den):<\/p>\n
I “Savner du din far?” pr\u00e6senteres vi for en m\u00e6ngde af klodser fra science fiction-litteraturens legokasse. De sidder bare p\u00e5 en eller anden m\u00e5de sk\u00e6vt sammen og man kan ikke rigtig se hvad byggeriet skal forestille, bortset fra noget med at der er nogen som holder nogen sp\u00e6rret inde i en computer. Der er lidt sp\u00e6nding i den ja, men ikke noget der f\u00e5r mig til at s\u00e6tte kryds ved nogen af mine punkter.<\/p>\n
“At bede en stille b\u00f8n” har en historie der er set f\u00f8r, men den er dog udm\u00e6rket fortalt. Kryds ved punkt 5. Der er noget med frihed som bliver undertrykt, men det h\u00f8rer mere med til genrens standardklodser end det er noget som specielt ang\u00e5r nutiden.<\/p>\n
“Hvad man \u00f8nsker” har en ide der f\u00e6nger lidt. Jeg vil v\u00e6re flink og s\u00e6tte kryds ved nummer 4. Ellers synes jeg ikke ideen bliver foldet ordentligt ud. Der er lidt antydning af \u00e6gte horror, men det munder ud i en oplagt slutning.<\/p>\n
Med “Orm” er der endelig en novelle, hvor jeg kan s\u00e6tte kryds i felt 2. Hurra! Her har vi en kommentar til den ensretning af adf\u00e6rd som er ganske aktuel: Dem som ikke kan opf\u00f8re sig pr\u00e6cis som samfundet \u00f8nsker, m\u00e5 tage piller for at blive unormal dvs. normal i forhold til en standard. Det som g\u00f8r det til en ikke-kliche er at det er noget man v\u00e6lger, ikke noget en ond diktator o.a. gennemtrumfer. Det f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 Ted Chiangs “Liking what you see”, der handler om meget af det samme, men Chiang f\u00e5r en noget l\u00e6ngere og bedre novelle ud af det. Det er dog ingen skam at tabe til Ted Chiang. Jeg vil g\u00e5 s\u00e5 vidt ogs\u00e5 at s\u00e6tte kryds i 1 og 5. Der hvor det kniber (og ikke kniber for Chiang) er 3 og 4. Der er ikke dybde nok i det beskrevne samfund til at man rigtig bliver fanget ind og vi f\u00e5r kun forklaret teknologien og ser den ikke rigtig i funktion. Det er s\u00e5 et generelt problem ved at skrive s\u00e5 korte noveller – enten m\u00e5 man holde sig til legokassen eller ogs\u00e5 m\u00e5 man v\u00e6re overfladdisk.<\/p>\n
I “Aldrig mere svag” er vi igen langt fra vores verden, i noget der formelt er science fiction, men overhovedet ikke forholder sig til hverken nutid eller fremtid. Det er den klassiske historie om moralens forfald i en h\u00e5rd verden. Den fungerer nogenlunde, men jeg blev ret irriteret over at slutningen var s\u00e5 kliche, s\u00e5 der er ingen krydser her.<\/p>\n
“Samtaler p\u00e5 bryllupsdagen” er en tricknovelle, men siden den er velskrevet og ikke for lang, f\u00e5r den et kryds i punkt 5. Ellers stikker den ikke s\u00e5 dybt hvad de andre punkter ang\u00e5r, s\u00e5 der giver jeg ikke ved d\u00f8rene.<\/p>\n
“Koden under huden” skal have lidt ros for at pr\u00e6sentere sit emne p\u00e5 s\u00e5 kort plads og alligevel f\u00e5 noget letl\u00e6st og sammenh\u00e6ngende ud af det. Det bliver et kryds i 2 og 5. Der er s\u00e5 stort set ingen fremtidsverden og personerne er kun skitser, s\u00e5 ret langt kommer man ikke ind i den verden. Som n\u00e6vnt l\u00e6ngere oppe – en af ulemperne ved s\u00e5 korte tekster, som dog her er vellykket.<\/p>\n
“Dette er mit legeme” har et plot jeg synes minder bet\u00e6nkeligt meget om plottet i en dansk spillefilm fra 00’rne. Her er igen tale om en trick-novelle, som jeg synes h\u00f8rer mere hjemme i horror-genren end science fiction-genren. For nyligt har jeg n\u00e6rl\u00e6st nogle noveller af en af horror-genrens pionerer H.P. Lovecraft, og han gjorde faktisk meget ud af at beskrive teknologien i sine historier, n\u00e5r det var relevant. Her f\u00e5r vi bare et skelet af et plot med lidt angstfuld f\u00f8rstepersons-fort\u00e6ller ind over. Jeg ved ikke rigtig om jeg vil give et kryds i nummer 5. Hvis plottet bare er planket fra en film, synes jeg ikke den fortjener det, men jeg vil lade tvivlen komme forfatteren til gode og give et lille kryds fordi novellen trods alt fungerer rimeligt som horror.<\/p>\n
Richard Ipsen plejer ikke at skuffe, og det g\u00f8r han heller ikke denne gang. Okay, jeg er delvis inhabil ved at v\u00e6re i skrivegruppe med Richard, men i den her ret lille gruppe af fantastik-fans kan man ikke v\u00e6re kr\u00e6sen med det. Richard f\u00e5r kryds i 1, fordi han beskriver en verden jeg i hvert fald kan se t\u00e5rne sig op for mig undervejs. Han f\u00e5r kryds i 2, fordi han har fat i et problem der er meget aktuelt nu og bliver det endnu mere om ikke s\u00e5 l\u00e6nge. Hans hovedpersons specielle evne kombineret med hans job gav mig noget at t\u00e6nke over, s\u00e5 det giver kryds i 3. Punkt 4 er jeg mere fedtet med: Der var ikke noget der kom som en total overraskelse. Men personer, plot og sprog er helt p\u00e5 plads, s\u00e5 der er ogs\u00e5 kryds under 5.<\/p>\n
“Genopfindelsen af sorg” er temmelig ambiti\u00f8s og et interessant eksperiment. Der er bare det problem med den at den ikke fungerer som novelle. Der er en grund til at vi n\u00e6sten altid har mennesker med som i hvert fald den ene part i science fiction. Ikke bare for at vi har nogen at identificere os med, men for at vi har nogen vi faktisk kan forst\u00e5. Hvis man b\u00e5de vil skildre noget meget fremmedartet og g\u00f8re det gennem et meget fremmedartet v\u00e6sens perception, kan det meget nemt g\u00e5 galt. (Fordi hvis l\u00e6seren skal have t\u00e5lmodighed til at v\u00e6re med p\u00e5 et eksperiment, m\u00e5 udbyttet ogs\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 meget st\u00f8rre end med en tekst der f\u00f8lger reglerne). Mange point for at turde eksperimentere her, t\u00e6t p\u00e5 et kryds i punkt 4, men ellers ikke noget.<\/p>\n
“Den lykkelige slutning” forg\u00e5r et sted i undergenren “den totalit\u00e6re stat”. Problemet er at vi ikke f\u00e5r at vide hvor. Der er ikke mere end antydningen af andet end det r\u00e5 plot og hvad hovedpersonen f\u00f8ler undervejs. S\u00e5 punkt 1-3 bliver simpelthen sprunget over. Plottet er ikke helt s\u00e5 line\u00e6rt og forudsigeligt som det kunne v\u00e6re, men jeg synes slet ikke der er gjort noget for at g\u00f8re denne her novelle til et originalt v\u00e6rk. Beklager, men ingen kryds her.<\/p>\n
“Hvis dette var science fiction” er mere en kommentar til genren end egentlig science fiction. Det er dog positivt at pr\u00f8ve at oms\u00e6tte science fiction til en anden litter\u00e6r genre. Men n\u00e5r det nu er lyrik, s\u00e5 pr\u00f8v dog ogs\u00e5 at eksperimentere lidt mere med form og sprog! Det beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re rim eller dybsindige metaforer, men bare lidt mere variation og en lidt mindre line\u00e6r opbygning ville have v\u00e6ret rart.<\/p>\n
“Fredag formiddag” flakser meget omkring uden rigtig at blive til noget klart bud p\u00e5 en moderne science fiction-novelle. Vi bliver dog godt underholdt undervejs. Jeg vil give den kryds i punkt 4 for at v\u00e6re s\u00e6r og m\u00e6rkelig, og faktisk ogs\u00e5 et lille kryds i punkt 1 for at f\u00e5 formidlet denne s\u00e6re verden som nogenlunde sammenh\u00e6ngende. At jeg ikke ogs\u00e5 giver for punkt 3 skyldes hhv. at det s\u00e6re f\u00e6nomen ikke bliver udforsket s\u00e5 meget som det m\u00e5ske kunne v\u00e6re blevet – det fungerer mere som hvad Hitchcock kaldte en McGuffin end hvad Darko Suvin kaldte et novum. Ats\u00e5 mere magi end naturf\u00e6nomen, mere fantasy end science fiction. Kan v\u00e6re den vil vinde ved genl\u00e6sning, men indtrykket efter f\u00f8rste l\u00e6sning var at den var for rodet til et kryds i nummer 5.<\/p>\n
“Museumsinspekt\u00f8ren” har et af de samme problemer. Der er noget med tidsrejser, hvilket formelt kvalificerer til at det er science fiction, men genren bruges ikke rigtig til noget. Det kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re et fjernt land vores “Den forsvundne fuldm\u00e6gtig”-agtige hovedperson overvejer at flygte til. Men som novelle fungerer den godt nok til et kryds ved punkt 5.<\/p>\n
Det er klassisk stof der pr\u00e6senteres i “Zoo”, men det g\u00f8res rigtig godt, s\u00e5 uden tvivl et kryds i punkt 5. Og kryds i 1, fordi jeg i hvert fald f\u00f8lte at jeg sad og fulgte med p\u00e5 overv\u00e5gningskameraene i den intergalaktiske zoo. Engang havde det nok ogs\u00e5 virket som en chokerende situation den stakkels hovedperson er havnet i, men der sker ikke rigtig noget vi ikke har set f\u00f8r, s\u00e5 vi n\u00f8jes med de to krydser for en i \u00f8vrigt fin novelle.<\/p>\n
“Julemandens store nat” er endnu en trick-historie. Ganske underholdende og med kryds i punkt 5. Og m\u00e5ske lidt til punkt 3, men jeg synes ikke det er helt nok til et kryds.<\/p>\n
“Maskinen der skrev” har nogle interessante ideer. Her er i hvert fald kryds i felt 2 og 3. Ideen med og beskrivelsen af computeren der skriver b\u00f8ger synes jeg ogs\u00e5 fortjener et kryds i 4: Det er ikke blot en simpel fremskrivning af hvad vi ved i dag – der er t\u00e6nkt over det. Slutningen br\u00f8d jeg mig til geng\u00e6ld ikke meget om – det var en standardklods fra kassen. S\u00e5 ingen 5, og 1 er der ikke gjort nok ud af til at jeg tydeligt kan forestille mig den verden det foreg\u00e5r i.<\/p>\n
“H\u00f8jdepunkt” er m\u00e5ske ikke det den siger her i bogen, men er en meget velskrevet novelle, kryds 5 af. Teamet om de s\u00e5kaldt mindre begavede b\u00f8rn k\u00f8rer fint med under teksten, s\u00e5 jeg vil ogs\u00e5 give et kryds i 2. Samfundet den foreg\u00e5r i er s\u00e5 levende beskrevet, s\u00e5 der er et tredje kryds i 1. Men s\u00e5 heller ikke mere.<\/p>\n
“Peblinges\u00f8en” handler om en s\u00f8 der er fyldt op med alt muligt affald, og novellen i sig selv virker ogs\u00e5 fyldt op med alt muligt. Til at starte med et kryds i 4 – jeg synes det er en ret s\u00e6r verden. Helt trov\u00e6rdig synes jeg s\u00e5 heller ikke den er, s\u00e5 ingen kryds i 1. Med lidt god vilje er hele affalds-problematikken noget der tr\u00e6nger sig p\u00e5 fra virkeligheden, s\u00e5 2 f\u00e5r ogs\u00e5 et kryds. Som novelle synes jeg den er for uj\u00e6vn til et kryds i 5, men der mangler ikke s\u00e5 meget.<\/p>\n
“Fremmed stjerne” er mere anti-science fiction end science fiction. Der l\u00e6gges op til en novelle om menneskets m\u00f8de med det fremmede, men det viser sig at blive et ret skuffende m\u00f8de. Jeg kan lide n\u00e5r man pr\u00f8ver at g\u00f8re op med genrens klicheer, s\u00e5 lidt point for det. Ogs\u00e5 en ok komponeret novelle, s\u00e5 kryds i 5. Men ret meget science fiction synes jeg ikke det er. Opg\u00f8r mod genren er set f\u00f8r, i New Wave i 70’erne og Mundane Science Fiction i 00’erne. Her var tricket ikke at smide den gamle science fiction helt ud, men at erstatte den med noget andet. Jeg synes ikke jeg f\u00e5r noget andet science fiction igen her, men bare at jeg bliver snydt for det jeg forventede.<\/p>\n
I “Roboethius de Dacia” er der noget p\u00e5 spil i b\u00e5de historien og den indflettede filosofi. Jeg forstod bare ikke hvad. Kan t\u00e6nkes det fungerer for forfatteren selv og nogle af hans l\u00e6sere, men efter min smag er den gal med formidlingen. Litteratur har ogs\u00e5 en funktion der g\u00e5r ud p\u00e5 at formidle, som enhver anden tekst, men det glemmes ofte n\u00e5r man ser p\u00e5 de andre funktioner litteratur har. Men hvis l\u00e6seren ikke forst\u00e5r det, s\u00e5 dur det alts\u00e5 ikke. Omvendt b\u00f8r l\u00e6seren ogs\u00e5 give forfatteren chancen for at formidle anderledes, eksperimenterende stof og stof der kr\u00e6ver at man kan bestemte genrer eller kan vil s\u00e6tte sig ind i f.eks. fremmede kulturer. Men jeg forst\u00e5r simpelthen ikke hvad det er jeg ikke forst\u00e5r her. S\u00e5 ingen kryds, sorry. <\/p>\n
“Slagelse versus Kuiperb\u00e6ltet” er en sjov og velskrevet leg med genren. Vores lyriker fra l\u00e6ngere oppe kunne med fordel studere den og l\u00e6re noget. Mere end et kryds i punkt 5 kan jeg nok desv\u00e6rre ikke give, men det er et stort kryds.<\/p>\n
“Utilsigtede bivirkninger” er igen en trick-historie. Der er dog lidt interessant snak om st\u00f8rrelse, som giver et kryds i nummer 3. Desv\u00e6rre er novellen lidt for tynd til mere end det ene kryds.<\/p>\n
“Sidst p\u00e5 eftermiddagen, f\u00f8rst p\u00e5 aftenen:” Her er vi da i hvert fald ved et aktuelt emne. Kina og menneskerettigheder. Om det s\u00e5 er science fiction, ved jeg ikke rigtig. Skidt v\u00e6re med om det kan leve op til en genredefintion. Det problem jeg har er at det en hvad journalisterne kalder en vinklet historie. Det er fint nok til avisartikler, men det litteratur og i s\u00e6rdeleshed science fiction kan, som ofte kikser katastrofalt for “vinkelhovederne” er at fremstille en fremmed verden p\u00e5 dens egne pr\u00e6missser. Det geniale ved Huxleys Fagre Nye Verden er ikke at han kunne vise misbrug af nogle af sin fremtids teknologier, men at han kunne beskrive noget der for de fleste af personerne i bogen var en utopi, men for de fleste af l\u00e6serne var en dystopi. Det kinesiske samfund og retssystem virker ganske fremmedartet p\u00e5 os fra vesten, men det er ikke uden sine fordele, ligesom vores eget ikke er uden sine ulemper. En god science fiction vil kunne vise s\u00e5dan noget, men uden n\u00f8dvendigvis at lave spindoktorens trick med at h\u00e6vde at fordi begge ting kan forsvares, er det en smagssag at v\u00e6lge hvilken der er at foretr\u00e6kke. Jeg synes det er for ensidigt her, men kryds i 2 og 5.<\/p>\n
“Atomvinter” handler om hvad titlen siger. Er der noget nyt i forhold til de hyldekilometer der blev skrevet tilbage i koldkrigstiden? Tilsyneladende ikke. Der er vist mode i at skrive som man gjorde dengang. Men hvorfor? S\u00e5 pr\u00f8v dog i det mindste at lade verden g\u00e5 under i en syndflod, som i Stephen Baxters “Flood”. Eller noget i stil med H.H. L\u00f8yches dystopi “St\u00f8j”. Nok er verdens undegang i atomkrig stadig en af de mest sandsynlige af de ekstreme katastrofer, men det er simpelthen blevet klicheernes kliche. Jeg ville m\u00e5ske have givet et kryds i punkt 5, hvis ikke jeg var blevet sur.<\/p>\n
“Aldrig skal forlade dig” irriterede mig i starten med sin snigerriffel. Vi kan sgu ikke havde s\u00e5dan nogle rifler der sniger sig omkring – m\u00e5 jeg bede om en finskytteriffel. Men andre sm\u00e5ting synes jeg var godt, som de mange referencer til andre genre-historier. Det er tydeligvis gjort et stort arbejde med at komponere historien og l\u00e6gge alle detaljerne ind s\u00e5 de passer, og jeg synes universet vi befinder os i er sammenh\u00e6ngende, s\u00e5 kryds i 1. Mit problem er at selve historien ikke fungerer for mig – jeg synes den er for fort\u00e6nkt. Ideerne kan ogs\u00e5 f\u00e5 et kryds i 3, men det er s\u00e5 det.<\/p>\n
S\u00e5 til lidt opt\u00e6lling: De 26 tekster har tilsammen: Punkt 1: 6, punkt 2: 7, punkt 3: 4, punkt 4: 4, punkt 5: 13. Der er positivt at s\u00e5 mange har rigtig godt styr p\u00e5 at skrive noveller. Men til geng\u00e6ld kniber det med at inddrage elementer fra nutidens verden og\/eller finde p\u00e5 en overbevisende verden selv. Det er lidt dovent, vil jeg mene, at man bare skriver derud af og bruger de genre-konventioner man lige kommer p\u00e5, uden at stoppe op og lave lidt worldbuilding og research. Helt galt er det dog ikke – mange af forfatterne kan faktisk godt finde ud af det. Det er n\u00e5r det kommer til at udfordre vores tanker og give os l\u00e6seoplevelser der f\u00e5r os op af stolen, at det kniber mest. Det er dog ogs\u00e5 noget af det sv\u00e6reste at have succes med i science fiction. Men der er ogs\u00e5 muligheder for forbedring her: Det beh\u00f8ver slet ikke at v\u00e6re et sving over mod h\u00e5rd science fiction – der er andre m\u00e5der at overaske l\u00e6seren p\u00e5 end med avancerede kosmologiske fantasier og hjernevridende ekstrapolationer af kvantefysik. Men selvf\u00f8lgelig beh\u00f8ver man ikke at have kryds i alle tre af mine punkter: Der vil altid v\u00e6re noget forfatteren g\u00f8r mere ud af end andet, og specielt med de meget korte tekster er der slet ikke plads til det hele. Men 34 ud af 130 mulige kryds er bare ikke godt nok!<\/p>\n
Nu er jeg sikkert blevet uvenner med en masse forfattere (og redakt\u00f8rer?) Men pr\u00f8v at g\u00e5 tilbage og l\u00e6s hvad jeg startede med at skrive. Dette her er ikke en “jeres flinke forfatter-kollega skriver om bogen og er helt klar over at de f\u00e6rreste af os er professionelle forfattere og ved at vi alle godt kan lide ros” type anmeldelse. Jeg pr\u00f8ver at give en kritik som om det faktisk var en bog der skulle ud p\u00e5 det store marked og konkurrere med de bedste. S\u00e5 tag det som en venlig p\u00e5mindelse af at der er et stykke vej til vi n\u00e5r s\u00e5 vidt, og en opfordring til at pr\u00f8ve at g\u00f8re det bedre, hver gang du skriver en novelle. Det kan blive rigtig godt, hvis det forts\u00e6tter de n\u00e6ste fem \u00e5r, som det har gjort de f\u00f8rste fem \u00e5r! De fem \u00e5r (regnet fra 2007) er ikke kun tiden siden den f\u00f8rste “Lige under overfladen”, men ogs\u00e5 siden Eurocon 2007 i K\u00f8benhavn, der havde en novellekonkurrence hvori der deltog rigtig mange danskere, men hvor nogle f\u00e5 amerikanere l\u00f8b med alle priserne. Det kan vi ikke have sker igen! S\u00e5 spids jeres blyanter, oplad jeres b\u00e6rbare, og lad os vise hvordan rigtig science fiction skal skrives! <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der er nu efterh\u00e5nden udkommet seks \u00e5rlige “Lige under overfladen” antologier fra Science Fiction Cirklen, hvor danske forfattere pr\u00e6senterer deres bud p\u00e5 hvad en god science fiction-novelle er. \u00c5r for \u00e5r er antallet af noveller steget og kvaliteten af novellerne er ogs\u00e5 for opadg\u00e5ende. Men p\u00e5 et eller andet tidspunkt, n\u00e5r man har h\u00e6ngt der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14,4],"tags":[],"class_list":["post-342","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-genrelitteratur","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/342"}],"collection":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=342"}],"version-history":[{"count":33,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/342\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":382,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/342\/revisions\/382"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=342"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=342"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=342"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}