![\"star-wars-the-last-jedi-mark-hamill-luke-skywalker\"](\"http:\/\/flasch.dk\/wp-content\/uploads\/star-wars-the-last-jedi-mark-hamill-luke-skywalker.jpg\")
<\/a><\/p>\nDet er ting som det der g\u00f8r at jeg er ret glad for den nye trilogi. Som jeg n\u00e6vnte i et tidligere indl\u00e6g<\/a> er der meget genbrug af gamle ting, og det g\u00e6lder i n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j grad Last Jedi, som det gjaldt Awakens. Men hver ting f\u00e5r lige en lille, interessant drejning. Gamle Luke er ikke bare Yoda om igen, men en Yoda der har mistet troen helt, og faktisk afsv\u00e6rget The Force. P\u00e5 samme m\u00e5de er skurken Kylo Ren ikke bare en morderisk psykopat i en sort rustning der, uden vi kan se hvad der sker inde bag masken, pludselig g\u00f8r det moralsk rigtige i sin sidste scene. N\u00e5r Last Jedi lakker mod enden, har vi en ganske god ide om hvilken slags ond mand han er og hvorfor. Jeg tror n\u00e6sten det har v\u00e6ret en ambition for de kreative folk bag den nye trilogi – at gentage nogle af klicheerne fra de gamle film, men se om ikke de kan g\u00f8re det bedre. En tredje af den slags ting de g\u00f8r i Last Jedi fandt jeg helt fantastisk: Gentagelsen af scenen fra den allerf\u00f8rste film, hvor Obi-Wan ofrer sig for at vor helte kan stikke af. Luke Skywalker forlader sandelig ikke Star Wars-universet med et klynk!<\/p>\n Last Jedi er b\u00e5de Luke Skywalkers og Reys (Daisy Ridley) film. Rey genneml\u00f8ber en heltens rejse, inklusiv en ny konfrontation med Kylo Ren, og Luke har parallelt hermed en rejse v\u00e6k fra den h\u00e5bl\u00f8shed han er havnet i ved filmens start, til at have genfundet sin forbindelse til The Force. Og The Force er tilbage som en magisk \/ mystisk kraft, i stedet for de superkr\u00e6fter den havde degenereret til i prequel-filmene. Men sj\u00e6ldent er noget s\u00e5 godt at man ikke kan kritisere det. Og der er da ogs\u00e5 rigeligt at kritisere i Last Jedi. Hvor historien med Luke, Ray og Kylo Ren fungerer ret fint, er historien om opr\u00f8rsfl\u00e5dens flugt fra det nye imperiums fl\u00e5de ofte ret anstrengende. Vi skal tro p\u00e5 at Poe er s\u00e5 god en pilot at han n\u00e6sten ene mand i kan vinde et rumslag, og tr\u00e6kkes med Finns klovnerier i en sidehistorie der foreg\u00e5r mens opr\u00f8rsfl\u00e5den jages. Det hj\u00e6lper lidt at Poe bliver sat p\u00e5 plads af Laura Derns viceadmiral og Finn af Benicio Del Toros rum-svindler. Men der kunne v\u00e6re sparet et p\u00e6nt stykke af filmens to en halv time og to hundrede millioner dollars budget p\u00e5 de scener, uden det blev en ringere film. M\u00e5ske det er ensemble-filmenes forbandelse – at n\u00e5r skuespillerne nu er hyret skal de ogs\u00e5 bruges, eller ogs\u00e5 er det et kikset fors\u00f8g p\u00e5 at efterg\u00f8re sp\u00e6ndingen med de to parallelle handlinger i Empire Strikes Back. <\/p>\n