Omkring \u00e5rsskiftet 2015\/2016 fik jeg en plan: I stedet for min \u00e5rlige lange anmeldelse af Lige Under Overfladen-antologierne, ville jeg skrive om de science fiction-tekster fra 2015 der havde gjort s\u00e6rligt indtryk p\u00e5 mig. Det skulle s\u00e5 blive en \u00e5rlig tradition, som forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 med tiden kommer til at omfatte romaner, som jeg ellers ikke f\u00e5r l\u00e6st s\u00e5 mange af (p\u00e5 dansk). Men andre ting lagde beslag p\u00e5 min opm\u00e6rksomhed, og det meste af 2016 gik, s\u00e5 nu vil jeg i stedet blot n\u00e6vne nogle f\u00e5 noveller. H\u00e5ber s\u00e5 at vende tilbage n\u00e6ste \u00e5r med en et l\u00e6ngere skriv om det bedste danske science fiction fra 2016.<\/p>\n
Inden jeg kommer til novellerne, er her f\u00f8rst resterne af \u00e5bningsb\u00f8nnen fra det jeg skrottede:<\/p>\n
Hvis vi kigger lidt v\u00e6k fra vores eget lille land, er science fiction i dag en meget bred genre. Der skrives stadig science fiction i dag efter de gamle skoler, dvs. pulp-agtig space opera der ofte svinger over i den subgenre der kaldes military sf, og science fiction som mere eller mindre er pasticer over den bedre del af science fiction-genren fra 1940’erne og 1950’erne. Men nutidens science fiction er ogs\u00e5 den eksperimenterende science fiction fra 1960’erne og 1970’erne, hvor der blev hentet kraftig inspiration fra andre dele af litteraturen. Man finder ogs\u00e5 stadig hard sf, som tager de nyeste opdagelser fra videnskabens verden under behandling, og new space opera, hvor sp\u00e6ndingen fra space opera krydses med trov\u00e6rdige personer og respekt for videnskab. Af senere tilf\u00f8jelser til genren findes blandt andet ogs\u00e5 slipstream, der l\u00e6ses som en “almindelig” roman eller novelle, men foreg\u00e5r i en science fiction-verden, og sprogligt eksperimenterende science fiction.<\/p>\n
I Danmark er science fiction nok stadig en del pr\u00e6get af de gamle skoler, m\u00e5ske fordi science fiction p\u00e5 film hovedsageligt tr\u00e6kker p\u00e5 den del af genren, og de fleste danskere kender science fiction fra film. Men der findes da ogs\u00e5 dansk science fiction der kan kaldes hard sf, fordi den forholder sig til nutidens videnskab, og science fiction der enten er p\u00e5virket af de seneste tendenser i engelsksproget science fiction, eller bare har ramt nogle af de samme ideer om at eksperimentere med sprog, genrer m.m. Jeg vil herunder liste de af \u00e5rets noveller som jeg mener er specielt v\u00e6rd at fremh\u00e6ve, uden at det n\u00f8dvendigvis skal forst\u00e5s s\u00e5dan at jeg regner de \u00f8vrige for d\u00e5rlige. <\/p>\n
Slut p\u00e5 b\u00f8nner. <\/p>\n
Hovedparten af de science fiction-noveller, der blev udgivet i 2015, stammer fra enten Science Fiction Cirklens antologi “Som et urv\u00e6rk” eller H. Harksens antologi “Universets M\u00f8rke”. Dem jeg har bidt m\u00e6rke i, stammer fra disse to antologier. F\u00f8rst “Som et urv\u00e6rk” (der pudsigt nok er titlen p\u00e5 mit eget bidrag til antologien, der er en alternate history \/ krimi \/ steampunk ting, som jeg da vil opfordre folk til at l\u00e6se, men ikke vil p\u00e5tage mig selv at vurdere kvaliteten af).<\/p>\n
Richard Ipsen: “Sk\u00f8jtel\u00f8ber”. Novellen handler om en aktuel problemstilling, dumpning af af plastic-affald i havene. Hvad betyder det for \u00f8kosystemet og hvad kan man g\u00f8re ved det. Som s\u00e5dan er det \u00e6gte h\u00e5rd science fiction med videnskaben i orden, endda et stykke over i lablit-genren, hvor man f\u00f8lger forskere p\u00e5 arbejde. Men som det plejer at v\u00e6re hos Ipsen, er det ogs\u00e5 en historie om mennesker. Velfortalt, med b\u00e5de noget at t\u00e6nke over, og en r\u00f8rende historie.<\/p>\n
Jesper Goll: “Postludium”. Der bliver opfundet en metode til at g\u00f8re b\u00f8rn super-intelligente. Eneste ulempe: De mister helt talent og interesse for musik. Vi f\u00f8lger en ung talentfuld musiker gennem livet, hvor musikken efterh\u00e5nden rinder ud, hvor han f\u00e5r et barn der er en ny Mozart (skal han have behandlingen?) og til sidst m\u00e5 se sig som omtrent den eneste i verden der holder af musik. Under den tragiske fort\u00e6lling ligger hele tiden sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvor meget skal vi ofre af os selv som mennesker for et rigere og mere effektivt samfund? Goll er virkelig blevet god, med novellen her, der fuldt fortjent vandt Niels Klim-prisen i sin kategori.<\/p>\n
Lars Ahn Pedersen: “\u00c5rhundredes mand”. Ahn var ogs\u00e5 i topform til sit bidrag til antologien. Det er en gammel ide – kvinderne overtager verden, da der i et moderne samfund ikke mere er brug for m\u00e6nd. Men den f\u00e5r en Ahn’sk drejning af underspillet ironi og et plot der virker enkelt, men er meget omhyggeligt konstrueret. Det er klassisk ide-drevet science fiction med et moderne sprog, og af h\u00f8j kvalitet.<\/p>\n
Majbrit H\u00f8yrup: “S\u00f8hest”. De fremmede har overtaget Jorden og bruger os som v\u00e6rtsdyr for deres afkom. I stedet for den kontante skr\u00e6mmeeffekt fra monstrene i Alien-filmene, er her en mere subtil uhygge, fortalt gennem en der er blevet v\u00e6rt for de fremmede. Det forg\u00e5r i en verden meget langt fra skydespil-klicheer og videnskabsmanden der forklarer hvordan det hele h\u00e6nger sammen, mens han babber p\u00e5 piben. Som i en “new wave” historie fra 1960’erne, er den rationelle verden ved at bryde sammen, men i stedet for at sv\u00e6lge i sammenbruddet, fort\u00e6ller H\u00f8yrup her om nogle mennesker der pr\u00f8ver at overleve b\u00e5de det og almindelig menneskelig ondskab.<\/p>\n
Og fra “Universets M\u00f8rke”:<\/p>\n
Jesper Rug\u00e5rd: “Undergangen”. Igen en historie om verden, der er ved at bryde sammen. Denne gang i form af mystiske sorte kugler, der dukker op allevegne, uden nogen kan forklare dem. Hvor Rug\u00e5rd ofte har haft problemer med at f\u00e5 sine noveller gjort fri af overfl\u00f8digt tankegods, er her en ganske skarpsleben historie om den almindelige mand og verdens undergang, beskrevet som om det var en almindelig hverdag. <\/p>\n
Patrick Leis: “Starten p\u00e5 en krig”. Jeg tager denne her med, fordi det er noget jeg savner i dansk science fiction. Det er ikke en speciel original ide Leis har fat i, men han forst\u00e5r at skrue et actiondrama sammen. Det er rumskibe, rumv\u00e6sener og rumhelte, fortalt med en dreven gyserforfatters redskaber. Som science fiction-fan tr\u00e6nger jeg af og til til noget der ikke kr\u00e6ver dyb koncentration, men hvor man bare lader sig rive med af en vild handling ombord p\u00e5 et rumskib, drevet af alt det br\u00e6ndstof genren kan levere.<\/p>\n
Lars Kramh\u00f8ft: “Cestoda”. Strengt taget er det vel mere horror end science fiction. Den adf\u00e6rdsvanskelige pige p\u00e5 institutionen for unge kriminelle rager uklar med l\u00e6reren, som viser sig at v\u00e6re en vaske\u00e6gte gal videnskabsmand. Man fatter hurtigt sympati for pigen og h\u00e5ber p\u00e5 at hun undslipper til sidst. Men g\u00f8r hun? Antologien handlede om at kombinere horror med science fiction, og her synes jeg Kramh\u00f8ft g\u00f8r det rigtig godt, ved lade den “gale” videnskab v\u00e6re baseret \u00e6gte biologi, uden at det g\u00f8r den mindre uhyggelig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Omkring \u00e5rsskiftet 2015\/2016 fik jeg en plan: I stedet for min \u00e5rlige lange anmeldelse af Lige Under Overfladen-antologierne, ville jeg skrive om de science fiction-tekster fra 2015 der havde gjort s\u00e6rligt indtryk p\u00e5 mig. Det skulle s\u00e5 blive en \u00e5rlig tradition, som forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 med tiden kommer til at omfatte romaner, som jeg ellers ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14,4],"tags":[],"class_list":["post-953","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-genrelitteratur","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/953"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=953"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/953\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":992,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/953\/revisions\/992"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=953"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=953"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=953"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}