{"id":936,"date":"2016-01-22T21:22:44","date_gmt":"2016-01-22T20:22:44","guid":{"rendered":"http:\/\/flasch.dk\/?p=936"},"modified":"2016-01-24T22:30:04","modified_gmt":"2016-01-24T21:30:04","slug":"h-p-lovecraft-science-fiction-forfatter","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/flasch.dk\/?p=936","title":{"rendered":"H. P. Lovecraft – science fiction-forfatter"},"content":{"rendered":"

Howard Philips Lovecraft, f\u00f8dt i 1890, regnes af mange for en af de st\u00f8rste horror-forfattere i det 20. \u00e5rhundrede. Fra ca. 1917 til sin d\u00f8d i 1937 fik han udgivet en lang r\u00e6kke noveller og nogle f\u00e5 korte romaner i diverse pulp-magasiner. F\u00f8rst efter Lovecrafts d\u00f8d blev hans historier samlet i b\u00f8ger, s\u00e5 man nu uden store problemer kan f\u00e5 fat i n\u00e6sten hver en stump tekst af Lovecrafts der er bevaret. Lovecraft kaldte selv det han skrev for “weird fiction”, men med nutidens genrebegreber ville man kalde det en blanding af horror, fantasy og science fiction.<\/p>\n

\"Lovecraft<\/a>
Lovecraft 1915<\/figcaption><\/figure>\n

Man kan sortere Lovecrafts historier ud fra hvad der synes mest som science fiction, hvad det synes mest som fantasy og hvad der synes mest som horror. Men efter at have genl\u00e6st en del af Lovecrafts historier, slog det mig hvor meget af en science fiction-forfatter han faktisk var. P\u00e5 en m\u00e5de kan hele hans forfatterskab, p\u00e5 n\u00e6r de meget fantasy-agtige “dr\u00f8mmeland”-historier, regnes for science fiction.<\/p>\n

Den typiske Lovecraft-hovedperson er, ligesom Lovecraft selv i \u00f8vrigt, udstyret med en god forst\u00e5else for b\u00e5de videnskab og den videnskabelige metode. Som noget centralt i de fleste historier er et givet et f\u00e6nomen, som unders\u00f8ges ved hj\u00e6lp af viden, research og ikke mindst en overvejende videnskabelig metode.<\/p>\n

Den samme brug af videnskab finder vi hos en figur som Conan Doyles Sherlock Holmes og hele den genre af “regne den ud”-detektiver der fulgte i k\u00f8lvandet p\u00e5 Holmes. Men hvor Holmes ud fra ganske f\u00e5 spor kan regne sig frem til en absolut sandhed om hvad der er sket, er Lovecrafts efterforskere i bedste fald i stand til at g\u00e6tte sig til en nogenlunde sammenh\u00e6ngende forklaring. Videnskaben kommer til kort overfor universets ufattelige kompleksiteter. Doyles videnskab er et redskab til at fort\u00e6lle en historie om mennesker, og ikke specielt realistisk, hvor Lovecrafts videnskab er realistisk i b\u00e5de at vise hvad videnskab faktisk kan, men ikke mindst at vise hvad den ikke kan.<\/p>\n

\"Lovecraft<\/a>
Lovecraft i New York 1925<\/figcaption><\/figure>\n

En anden forfatter som ofte har brugt videnskabens begr\u00e6nsning som tema, er den polske science fiction-forfatter Stanislaw Lem. I Lems mest kendte roman “Solaris” m\u00f8der mennesket en fremmed intelligens, som man trods mange fors\u00f8g, ikke magter at forst\u00e5. Hos Lem fremmanes der en form for ydmyghed – i forhold til universet er vi nogle sm\u00e5, dumme v\u00e6sener, men det er vilk\u00e5r vi m\u00e5 acceptere. Vi kan trods alt opn\u00e5 en delvis forst\u00e5else. Lovecraft er derimod n\u00e5desl\u00f8s: Ikke bare er universet uforst\u00e5eligt, det kan ogs\u00e5 udslette os n\u00e5r som helst uden varsel.<\/p>\n

Hos Lovecraft finder vi ikke ret meget af science fiction-genrens s\u00e6dvanlige symbolik, s\u00e5 som rumskibe, robotter og fremmede planeter. Men kigger man efter, er der b\u00e5de videnskabelig baseret teknologi og videnskabelig metode. I sp\u00f8gelses-hus-historien “The Shunned House” bruges b\u00e5de elektromagnetisme og kemi i kampen mod sp\u00f8gelserne, og vores hovedperson har mere held med at komme til bunds i mysteriet, fordi han i mods\u00e6tning til sine forg\u00e6ngere bruger systematisk dataopsamling og er \u00e5ben overfor nye f\u00e6nomener.<\/p>\n

I “hold dig fra sort magi”-historien “The Case of Charles Dexter Ward” ser vi troldm\u00e6ndenes ritualer beskrevet som en form for videnskab: De s\u00f8ger ogs\u00e5 viden, men i dette tilf\u00e6lde en viden der g\u00e5r langt udover det videnskabelige verdensbillede. Dog er metoden omtrent den samme: At skaffe sig viden ved systematisk arbejde.<\/p>\n

\"Lovecraft<\/a>
Lovecraft med forfatter-kollega Frank Belknap Long<\/figcaption><\/figure>\n

Lovecraft er ofte blevet beskyldt for at lave kedelige, en-dimensionelle personer, men de fleste er enige i at hans ideer er rigtig gode. Noget lignende kan siges om is\u00e6r meget \u00e6ldre science fiction. Det skyldes at science fiction ofte handler om en tanke eller en ide, hvor personerne er sekund\u00e6re. S\u00e5 i form er Lovecraft ogs\u00e5 meget n\u00e6r kernen i science fiction: Han siger: “Hvad nu hvis det virkeligt var muligt at p\u00e5kalde de d\u00f8des \u00e5nder?” og udforsker den ide, hvor en typisk moderne horror-forfatter ville tage hovedpersonen Charles Dexter Ward og tegne et uhyggeligt portr\u00e6t af ham og skurkene i historien. Lovecraft fort\u00e6ller blot hvad der skete, gennem en af de sekund\u00e6re personer i historien. Derved mister han en del af den skr\u00e6k-effekt han kunne have lavet ved at fokusere mere p\u00e5 personerne, men i stedet viser han os tydeligere den verden hvori sort magi er virkelig. Her er ingen utrov\u00e6rdig fort\u00e6ller til at antyde at det hele var indbildning eller en dr\u00f8m.<\/p>\n

Tager vi fat i den bunke med Lovecrafts historier der tydeligvis er science fiction, finder vi mange meget originale og velkomponerede historier. “At the Mountains of Madness” viser en “h\u00e5rd science fiction”-Lovecraft, der g\u00f8r det som hos en nutidig forfatter m\u00e5ske ville v\u00e6re udforskning af en anden planet. Et af de f\u00e5 st\u00f8rre omr\u00e5der p\u00e5 Jorden som stadig var helt ukendt terr\u00e6n p\u00e5 Lovecrats tid – det \u00f8stlige Antarktis, bliver udstyret med hemmeligheder der har ligget skjult i isen i tusinder eller millioner af \u00e5r. Faktisk er der en del lighedspunkter mellem Lovecrafts antarktiske hemmeligheder og de s\u00f8er man i de seneste \u00e5r har fundet dybt under isen. Det hele beskrives overbevisende, som om det faktisk var en videnskabsmands beretning om en videnskabelig ekspedition. Men, selv om det er en af Lovecrafts l\u00e6ngste historier, ogs\u00e5 uden nogen personer man husker begefter. Islandskabet og de r\u00e6dsler det skjuler, husker man derimod tydeligt.<\/p>\n

En historie der af nogle regnes for Lovecrafts bedste, er den ret korte “The Colour Out of Space”. Her m\u00f8der vi, hvad der formentlig er en form for fremmed liv fra et sted langt fra Jorden. Igen er der ingen specielt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige personer. Historien er p\u00e5 en m\u00e5de ogs\u00e5 ret banal: Det fremmede ankommer, man fors\u00f8ger at blive klog p\u00e5 det, men opn\u00e5r i bedste fald kun at undslippe det. Men beskrivelsen af det fremmede er s\u00e5 utrolig godt mestret, at jeg ikke kan komme p\u00e5 nogen science fiction-historie, som bedre har beskrevet liv i universet der er totalt fremmed for os mennesker.<\/p>\n

\"Lovecraft<\/a>
Lovecraft 1935<\/figcaption><\/figure>\n

I det hele taget er Lovecrafts monstre ofte v\u00e6sener der ikke stammer fra Jorden. Men hvor andre forfattere typisk baserer deres rumv\u00e6sener p\u00e5 mennesker eller jordiske dyr, fors\u00f8ger Lovecraft at g\u00f8re sine v\u00e6sener fuldst\u00e6ndig anderledes end jordisk liv. I beskrivelsen af et v\u00e6sen er det selvf\u00f8lgelig sv\u00e6rt ikke at bruge sammenligninger med noget kendt, men selv om enkelte dele af det minder om noget kendt, kan hele v\u00e6senet v\u00e6re ganske fremmedartet. Det er n\u00e6ppe tilf\u00e6ldigt at to af de mest ikoniske monstre fra det 20. \u00e5rhundredes fiktion er hhv. H.R. Gigers “Alien” fra Ridley Scotts film af samme navn og H.P. Lovecrafts Great Cthulhu. Begge delvist baseret p\u00e5 noget kendt, hhv. krybdyr\/slanger og bl\u00e6ksprutter, og alligevel fremst\u00e5r de som noget der ikke stammer fra denne planet. <\/p>\n

Men selvf\u00f8lgelig er Lovecraft en horror-forfatter. Det handler om at skr\u00e6mme l\u00e6seren, men p\u00e5 en mere avanceret m\u00e5de end en “B\u00f8h! Blev du forskr\u00e6kket?”-historie. Som science fiction-fan kan jeg bare ikke lade v\u00e6re med at spekulere over om grunden til at jeg s\u00e5 godt kan lide hans historier er, at han p\u00e5 en m\u00e5de var mindst lige s\u00e5 meget science fiction-forfatter.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Howard Philips Lovecraft, f\u00f8dt i 1890, regnes af mange for en af de st\u00f8rste horror-forfattere i det 20. \u00e5rhundrede. Fra ca. 1917 til sin d\u00f8d i 1937 fik han udgivet en lang r\u00e6kke noveller og nogle f\u00e5 korte romaner i diverse pulp-magasiner. F\u00f8rst efter Lovecrafts d\u00f8d blev hans historier samlet i b\u00f8ger, s\u00e5 man nu […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,4],"tags":[],"class_list":["post-936","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-horror","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/936"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=936"}],"version-history":[{"count":9,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/936\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":951,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/936\/revisions\/951"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=936"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=936"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=936"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}