Som jeg fortalte i en tidligere post, s\u00e5 definerer jeg science fiction som genre ud fra hvorn\u00e5r en st\u00f8rre gruppe forfattere regelm\u00e6ssigt skrev science fiction. Det kunne v\u00e6re i 1920erne, hvor Hugo Gernsback begyndte at kalde genren scientifiction. Der var selvf\u00f8lgelig till\u00f8b til det langt tidligere, som f.eks. H.G. Wells og Jules Verne, men en enlig forfatter er ikke en genre. I Gernsbacks tid var der strengt taget ingen af pulp-forfatterne som udelukkende skrev science fiction, men nogle af dem skrev rigtig meget science fiction, og der kom efterh\u00e5nden flere magasiner som udelukkende trykte science fiction. Samtidig opstod science fiction fandom, som har v\u00e6ret med genren lige siden, og har haft stor betydning for dens overlevelse og udvikling.
\nS\u00e5 lad os kalde tiden frem til ca. 1939 for science fictions oldtid, hvor den lidt efter lidt begyndte at ligne en genre, men stadig manglede en flok af rigtig dygtige forfattere som kunne tegne genren. Men der var gang i den, med ‘supervidenskab’ og fantastiske eventyr – det teknologiske eventyr, som jeg kalder det, var hvad genren hovedsageligt handlede om i sin barndom.<\/p>\n
Men fra ca. 1939 og frem f\u00e5r vi forfattere som Asaac Asimov, Arthur C. Clarke, Teoedore Sturgeon og Robert Heinlein p\u00e5 banen, og fanbev\u00e6gelsen vokser til en st\u00f8rrelse hvor Worldcon starter. Det var ogs\u00e5 i John W. Campbell overtog redakt\u00f8rstolen for det mest ber\u00f8mte sf-pulpmagasin Astounding\/Analog (som stadig udkommer). Lad os da kalde perioden for emperietiden (med Campbell som den f\u00f8rste kejser). Det er en tid der starter med en meget uhyggelig krig, men ogs\u00e5 f\u00f8rer til en enorm teknologisk og \u00f8konomisk forandring. Historierne er genrelt bedre skrevne og handler nu om lat hvad man kan forestille sig og ekstrapolere ud fra de kendte videnskaber. Forfatterne udf\u00f8rer alle slags tankeeksperimenter. Det hele munder ud i at USA f\u00e5r landsat en mand p\u00e5 M\u00e5nen. I \u00e5rene op til havde mangt en science fiction-historie handlet om netop det, og nu var det blevet til virkelighed.<\/p>\n
Efter 1969 er det som om b\u00e5de det teknologiske og \u00f8konomiske opsving i verden og science fiction k\u00f8rer galt. Campbell, som for l\u00e6ngst har mistet grebet om genren, d\u00f8r i 1971. Der opst\u00e5r en science fictions middelalder. Historierne bliver meget m\u00e6rkeligere. Der opst\u00e5r ting som den britiske new wave, hvor man n\u00e6rmest bryder genren ned, og der eksperimenteres med at g\u00f8re science fiction mere sproglig bevidst og indf\u00f8re kvaliteter fra “mainstream” litteratur. Dystre fremtidsbilleder stilles op. I 1980erne opst\u00e5r cyberpunk undergenren, hvor fremtiden beskrives som fuldst\u00e6ndig fremmedgjort og ummenskelig, og computere og pengene har overtaget alt. Det er visoner om fremtiden af den meget pessimistiske slags.<\/p>\n
Man kan s\u00e5 sp\u00f8rge om vi stadig lever i science fictions middelalder og om der nogensinde kommer en renaissance. For nogle \u00e5r siden ville jeg have st\u00b4varet hhv. ja og nej til de sp\u00f8rgsm\u00e5l. Nu er jeg overbevist om at vi faktisk befinder os i en om ikke s\u00e5 tydelig endnu, s\u00e5 dog ny tidsalder for science fiction. Der er ikke mere nogen stor samlende ide for genren, som pr\u00e6ger alt der skrives. Der skrives alle mulige forskellige slags science fiction. Og der er rigtig mange forfattere som skriver godt i genren. N\u00e5r man er midt i noget er det jo sv\u00e6rt at forudsige hvordan man vil se p\u00e5 det i fremtiden, men m\u00e5ske vi startede i de tidlige 1990ere. Det var her muren lige var faldet og internettet for alvor bredte sig, her Ian M. Banks startede sit utopiske fremtidsunivers fra en fjern fremtid, Greg Egan t\u00e6nkte originale tanker om vores fremtid med computere og her Kim Stanley Robinson startede sin superrealistiske Mars-trilogi.<\/p>\n
Jeg har fokuseret lidt meget p\u00e5 engelsksproget og is\u00e6r amerikansk science fiction. Der blev naturligvis ogs\u00e5 skrevet science fiction i andre lande og p\u00e5 andre sprog, herunder dansk. Men den engelsksprogede science fiction var og er stadig ret dominerende. Udviklingen har, s\u00e5 vidt jeg ved, ogs\u00e5 k\u00f8rt nogenlunde parallelt i andre lande. For eksempel skrev polske Stanislaw Lem sine bedste regul\u00e6re science fiction b\u00f8ger i 1950erne og 1960erne, mens han i 1970erne blev meget mere eksperimenterende og i 1980erne skrev sine sidste, meget pessimistiske science fiction-romaner og erkl\u00e6rede at han ikke havde mere at fort\u00e6lle med genren.<\/p>\n
Planen er nu at jeg vil pr\u00e6sentere en r\u00e6kke af det 21ende \u00e5rhundredes forfattere i denne serie af indl\u00e6g.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Som jeg fortalte i en tidligere post, s\u00e5 definerer jeg science fiction som genre ud fra hvorn\u00e5r en st\u00f8rre gruppe forfattere regelm\u00e6ssigt skrev science fiction. Det kunne v\u00e6re i 1920erne, hvor Hugo Gernsback begyndte at kalde genren scientifiction. Der var selvf\u00f8lgelig till\u00f8b til det langt tidligere, som f.eks. H.G. Wells og Jules Verne, men en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-87","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/87"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=87"}],"version-history":[{"count":11,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/87\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":170,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/87\/revisions\/170"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=87"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=87"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=87"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}