Det store samtaleemne i p\u00e5sken blandt mange science fiction-fans var nomineringerne til \u00e5rets Hugo Award. Det er normalt at disse nomineringer offentligg\u00f8res i p\u00e5sken, p\u00e5 de conventions der afholdes i p\u00e5sken, blandt andre den britiske Eastercon, og at man taler om dem. Men denne gang var der sket noget us\u00e6dvanligt. De fleste nomineringer var af forfattere m.m. som de f\u00e6rreste havde h\u00f8rt om f\u00f8r. Hvordan var det g\u00e5et til, og hvad var der sket med dem alle havde regnet med ville blive nomineret?<\/p>\n
I 2011 blev Larry Correia nomineret til Campbell prisen for bedste nye forfatter (der uddeles sammen med Hugo Award). Correia er konservativ amerikaner, tidligere v\u00e5benhandler og ivrig tilh\u00e6nger af v\u00e5benlobbyen i USA. Under Hugo-ceremonien i 2011 (dette \u00e5r i Reno, Nevada, USA) f\u00f8lte han sig d\u00e5rligt behandlet af dem som ikke var enige med ham politisk. Han mente at h\u00f8jreorienterede generelt blev behandlet d\u00e5rligt af deres politiske modstandere, inklusiv at de aldrig nominerede nogle af de konservative forfatteres v\u00e6rker. Det f\u00f8rte til at Correia startede en kampagne i 2013, for at f\u00e5 sin roman Monster Hunter Legion<\/em> nomineret til en Hugo. Det var ganske t\u00e6t p\u00e5 at lykkedes for ham. S\u00e5 han besluttede at udvide kampagnen det f\u00f8lgende \u00e5r.<\/p>\n Sammen med forfatter-kollegaen Brad Torgersen lavede han da en liste med fem kandidater i hver kategori til Hugo-nomineringerne i 2014. P\u00e5 den m\u00e5de kunne stemmeberettigede, der sympatiserede med Correia og Torgersen, bidrage maksimalt til kampagnen, ved at bruge alle deres fem stemmer pr. kategori p\u00e5 den. Da de fleste andre stemmer ret bredt, har en s\u00e5dan kampagne faktisk en stor chance for at lykkedes, fordi de spredte stemmer g\u00f8r at der ikke kr\u00e6ves s\u00e5 mange for at blive nomineret. Det kr\u00e6ver s\u00e5 at man har nogle stemmeberettigede. Det er imidlertid ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at skaffe. Enhver der er st\u00f8ttemedlem til Worldcon kan nominere, og en s\u00e5dant st\u00f8ttemedlemskab koster ikke alverden. Der var da ogs\u00e5 us\u00e6dvanligt mange st\u00f8ttemedlemmer til Worldcon i 2014.<\/p>\n Muligvis blot for at provokere, havde Correia taget den ultrakonservative Theodore Beale (med kunstnernavnet Vox Day) med p\u00e5 listen. Beale er blandt andet kendt for at v\u00e6re blevet smidt ud af de amerikanske science fiction og fantasy-forfatteres forening (SFWA), efter at have misbrugt foreningens Twitter-konto til at chikanere andre forfattere. Han er ogs\u00e5 forfatter til blogindl\u00e6g med titler som “Why women’s rights are wrong”, hvor han argumenterer for at det har f\u00f8rt en masse ulykker med sig at kvinder fik lige rettigheder.<\/p>\n Der var derfor mange som blev forargede over at en af Beales noveller blev nomineret til en Hugo i 2014, som et resultat af Correia og Torgersens kampagne. Flere andre ting fra deres liste blev ogs\u00e5 nomineret, hverunder en roman af Correia. Men kontroversielle nomineringer er ikke us\u00e6dvanlige. For en del \u00e5r siden blev en roman af L. Ron Hubbard nomineret, vistnok ved at nogle Scientology-medlemmer k\u00f8bte st\u00f8ttemedlemskaber til Worldcon. Der var ogs\u00e5 en del ballade da en Harry Potter-roman ikke bare blev nomineret, men vandt (i 2001).<\/p>\n Situationen i \u00e5r er dog helt us\u00e6dvanlig. Samtidig med at Correia og Torgersen gentog deres kampagne, havde Beale startet sin egen “Rabid Puppies” kampagne. Tilsammen har disse to kampagner sat sig p\u00e5 et stort flertal af \u00e5rets Hugo-nominerede v\u00e6rker, i mange kategorier faktisk alle pladser. Dette p\u00e5 trods af at de n\u00e6ppe repr\u00e6senterer mere end en lille del af fandom, overvejende hvid mandlig fandom fra USA, der politisk h\u00f8rer til p\u00e5 h\u00f8jrefl\u00f8jen. Denne gang har de dog taget en del forfattere med p\u00e5 listerne, som ikke er en del af deres gruppe – blandt andre Jim Butcher og Mike Resnick – men det virker mere som et fors\u00f8g p\u00e5 at legitimere kampagnen, end et seri\u00f8st fors\u00f8g p\u00e5 at lave en alsidig liste.<\/p>\n At finde v\u00e6rker der er v\u00e6rdige til at modtage en pris, er ikke nemt, med alt det der skrives i dag. Derfor vil mange st\u00f8tte sig til lister og mange give andre r\u00e5d til hvad de kan nominere. Det er der ikke noget galt i. Problemet er n\u00e5r nogen laver en kampagne der ikke har til form\u00e5l at anbefale gode v\u00e6rker, men at fort\u00e6lle andre hvad de skal stemme for at fremme en bestemt politisk dagsorden. Tag for eksempel Locus Magazine’s \u00e5rlige liste af anbefalinger. De er indsamlet af en st\u00f8rre gruppe mennesker, der l\u00e6ser meget bredt, og listen indeholder langt flere end fem anbefalinger pr. kategori.<\/p>\n Hvad der sker nu, er sandsynligvis at rigtig mange vil stemme for at der ikke uddeles nogen pris, i hvert fald i de kategorier hvor Correia, Torgersen og Beale har sat sig p\u00e5 det hele. Det vil formentlig g\u00f8re \u00e5rets Hugo-ceremoni til en s\u00f8rgelig kort forestilling. Hvad der sker p\u00e5 l\u00e6ngere sigt, er sv\u00e6rt at sige. Vil “Sad Puppies” og “Rabid Puppies” kampagnerne forts\u00e6tte? Beale og muligvis Torgersen lader til at have samme mentalitet som en internet-trold, dvs. de giver ikke op f\u00f8r de har \u00f8delagt tingene for alle andre, mens Larry Correia virker mindre ih\u00e6rdig, idet han har trukket den af sine romaner der ellers stod til at blive nomineret. Der er ogs\u00e5 adskillige forslag fremme, som vil g\u00f8re det sv\u00e6rere fremover for en m\u00e5lrettet kampagne at s\u00e6tte sig p\u00e5 alle nomineringerne. <\/p>\n S\u00e5 vi m\u00e5 se hvad der sker p\u00e5 Worldcon til august, hvor eventuelle regel\u00e6ndringer skal behandles. Det vil i hvert fald v\u00e6re \u00e6rgerligt, hvis Hugo’en blev helt \u00f8delagt eller forsvandt. En pris som uddeles af en jury, der har sat sig grundigt ind i hvad der findes af udgivne v\u00e6rker, giver som regel en mere konsekvent h\u00f8j kvalitet i prisvinderne, men en popularitets-pris som Hugo, kan modvirke for sn\u00e6vre kriterier for hvad kvalitet egentlig er. Det er ironisk at Hugo’en faktisk netop er det Correia og Torgersen mener den ikke er, og at de risikerer at \u00f8del\u00e6gge den med deres kampagne.<\/p>\n En ting jeg is\u00e6r er \u00e6rgerlig over, er at Cixin Lius The Three Body Problem<\/em> ikke blev nomineret. Jeg kan faktisk ikke huske om det nogensinde er sket at en oversat roman har haft en chance for at vinde en Hugo, men det kunne v\u00e6re sket i \u00e5r. I stedet kan man blandt andet v\u00e6lge mellem bind 8 i en Kevin J. Anderson-serie som har f\u00e5et ret lunkne anmeldelser og bind 15 i Jim Butchers Dresden Files serie, der skulle v\u00e6re en af de mindre gode. Den tredje “hundehvalp”-nominerede i roman-kategorien er bind to i en military sf serie af Marko Kloos, der skulle v\u00e6re en udm\u00e6rket forfatter (if\u00f8lge John Scalzi). Hvis de havde lavet en kampagne for bare den bog, var der ikke mange som ville have protesteret. De to ikke-“hundehvalp” romaner er sidste \u00e5rs vinder Ann Leckies sikkert udm\u00e6rkede forts\u00e6ttelse til Ancillary Justice<\/em> og The Goblin Emperor, der skulle v\u00e6re ganske original og velskrevet fantasy. S\u00e5 der er to-tre romaner som ser ud til at v\u00e6re v\u00e6rdige prismodtagere. Men roman-kategorien er desv\u00e6rre ogs\u00e5 en af de f\u00e5 som ikke er g\u00e5et helt i hundene.<\/p>\n Forskellige reaktioner:<\/p>\n John Scalzis blog<\/a>. Scalzi er tidligere SFWA-formand og en meget flittig og popul\u00e6r blogger. Han blev ogs\u00e5 interviewet til The Coode Street Podcast<\/a> i p\u00e5sken, hvor de blandt andet kom ind p\u00e5 Hugo-nomineringerne, men ogs\u00e5 talte om meget andet.<\/p>\n Artikel<\/a> af Kameron Hurley. S\u00e6tter begivenheden i et st\u00f8rre perspektiv.<\/p>\n