{"id":699,"date":"2014-12-17T00:11:41","date_gmt":"2014-12-16T23:11:41","guid":{"rendered":"http:\/\/flasch.dk\/?p=699"},"modified":"2014-12-17T00:11:41","modified_gmt":"2014-12-16T23:11:41","slug":"lige-under-manens-overflade","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/flasch.dk\/?p=699","title":{"rendered":"Lige under M\u00e5nens overflade"},"content":{"rendered":"

\"luo9\"<\/a>S\u00e5 er det igen tid til at anmelde \u00e5rets science fiction-antologi fra Science Fiction Cirklen, den niende i serien Lige under overfladen<\/em> med titlen De sidste k\u00e6rester p\u00e5 M\u00e5nen<\/em>. I \u00e5r havde jeg lavet en ny skabelon til at vurdere teksterne ud fra, men efter at have l\u00e6st bogen, besluttede jeg at kassere min skabelon og i stedet dele teksterne op i nogle grupper, som jeg herefter vil diskutere. Som noget generelt vil jeg starte med at sige at jeg blev en smule skuffet over \u00e5rets antologi. Der er mange velskreve noveller i, men jeg savner lidt mere af det der for mig er kernen i science fiction. Men mere om det, n\u00e5r vi kommer til det. Jeg starter med:<\/p>\n

Post-apokalypser<\/strong><\/p>\n

Her har vi verdens undergang og hvad deraf fulgte, enten som et fysisk sammenbrud eller som sammenbrud af samfundet som vi kender det. I “Bunker Blues” kravler nogle mennesker ned i deres bunkere for at overleve en katastrofe. Det g\u00e5r ikke s\u00e5 godt. Teksten er ganske kort og som s\u00e5dan udm\u00e6rket. Mere stemningsbilleder end en egentlig novelle. I “Storm p\u00e5 vej” er katastrofen for l\u00e6ngst ovre. Der sker ikke s\u00e5 meget i historien, udover at dene ene person kommer alvorligt til skade, og den anden pr\u00f8ver at redde ham. Men vi f\u00e5r indblik i en meget forandret verden og de to menneskers for os s\u00e6re m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5. Ganske godt gennemf\u00f8rt. “Cogitopia” handler om et samfund hvor man kan fjerne udvalgte tanker og ideer fra et mennske. En skr\u00e6mmende tanke, men den bruges ikke til s\u00e5 meget i novellen.<\/p>\n

En af de dyder man kan h\u00e6fte p\u00e5 science fiction er at den skal have en gennemg\u00e5ende ide som udforskes i b\u00e5de handling og i det univers den udfldes i. Den skal ydermere kunne k\u00e6des sammen med nutidens samfund. S\u00e5dan en ting kaldes ogs\u00e5 et novum. Jeg savner lidt et s\u00e5dant novum i disse her historier. De to f\u00f8rstn\u00e6vnte form\u00e5r at blive til gode tekster alligevel, men jeg kunne godt have t\u00e6nkt mig lidt mere fokus p\u00e5 ideen i den sidstn\u00e6vnte. Videre til n\u00e6ste gruppe. Det er stadig post-apokalypser: Jeg har bare samlet resten af dem i en anden gruppe, fordi de pr\u00f8ver at g\u00e5 lidt ud over den generiske post-apokalyptiske verden:<\/p>\n

Eksperimenterende post-apokalypser<\/strong><\/p>\n

I “Mission” er vi i en verden hvor mennskene k\u00e6mper mod robotter. Men i mods\u00e6tning til mange generiske historier af den type, f\u00e5r vi her pr\u00e6senteret historien med en us\u00e6dvanlig synsvinkel og vi ser at robotterne ikke handler som de g\u00f8r, blot fordi robotter altid opf\u00f8rer sig s\u00e5dan i postapokalyptisk sf. Som i “Storm p\u00e5 vej” f\u00e5r vi et indblik i en meget fremmedartet veden. Jeg var lidt i tvivl om hvor jeg skulle placere “Bl\u00e6ndv\u00e6rk'”. Vi er i en verden hvor solen tilsyneladende er g\u00e5et ud. Mennesker overlever ved hj\u00e6lp af en slags kunstig sol, men det er slet ikke det samme som en rigtig sol. Der sker en masse og s\u00e5 er novellen slut. Jeg kunne godt have t\u00e6nkt mig at temaet om solen var udnyttet lidt bedre og verden vist, s\u00e5 den var mere tydelig. I titelnovellen skal vi omsider en tur ud i rummet, til M\u00e5nen. Men stadig med et postapokalyptisk tema. Her er tale om et psykologisk drama, der indtr\u00e6ffer da man mister al kontakt med Jorden – verden er g\u00e5et under og beboerne p\u00e5 m\u00e5nebasen er de sidste mennesker i verden. Temaet er at vi mennesker ikke er noget uden de andre, dvs. uden hele menneskeheden. Det er godt gennemf\u00f8rt og novellen er velskrevet, men jeg k\u00f8ber ikke helt personernes psykologi – der er lidt for meget d\u00f8dsdrift i dem i forhold til at de er sendt op som mandskab p\u00e5 en m\u00e5nebase. I “Stilheden” er vi sammen med en Palle alene i verden-type. Historien minder lidt om Peter Adolphsens \u00c5r 9 efter loopet<\/em>, men er desv\u00e6rre mere et fragment af en historie end en helst\u00f8bt historie. Det der er, er dog udm\u00e6rket.<\/p>\n

Jeg kan lide at man ikke bare bruger en postapokalyse som kan v\u00e6re hvad som helst. Ikke at en generisk postaokalypse n\u00f8dvendigvis giver d\u00e5rlige historier, Cormac McCarthys The Road<\/em> modbeviser dette, men i en antologi med science fiction vil jeg gerne have at der bliver t\u00e6nkt lidt mere over den verden de foreg\u00e5r i. Det har jeg vist v\u00e6rer inde p\u00e5 hvert \u00e5r, men jeg gentager det gerne: Det er science fiction-genrens store force – at kunne vise os hvordan verden ville kunne se ud hvis man piller lidt ved virkeligheden (men ikke for meget). Novellerne i denne gruppe pr\u00f8ver at g\u00f8re det lidt anderledes end i de fleste postapokalyptiske historier. I “Mission” f\u00e5r vi antydninger af at en teknologi er l\u00f8bet l\u00f8bsk, men der er ikke en klar linje fra vores nutid til novellens verden. “Bl\u00e6ndv\u00e6rk” har desv\u00e6rre en pr\u00e6mis jeg ikke k\u00f8ber – s\u00e5 vidt jeg husker f\u00e5r vi ikke engang at vide hvordan Solen forsvandt og mangel p\u00e5 en sol vil have meget mere drastiske virkninger end vist i novellen. “Stilheden” giver slet ikke nogen forklaring – end ikke en en sjov en som Adolpsen fandt p\u00e5 til Loopet. I titelnovellen f\u00e5r vi heller ikke nogen forklaring, men enhver generisk forklaring p\u00e5 katastrofen vil kunne passe ind, og historien fungerer fint uden den. Der er bare mere tale om en historie om mennsker p\u00e5 et \u00f8de sted end om science fiction. Men man kan ogs\u00e5 fylde for meget science fiction p\u00e5:<\/p>\n

Leg med genren<\/strong><\/p>\n

“Stakhnov” er en novelle hvor der sker en hel masse, som tydeligvis har med genren at g\u00f8re. Desv\u00e6rre er det s\u00e5 forvirrende, at jeg ikke fangede hvad det gik ud p\u00e5 ved f\u00f8rste genneml\u00e6sning. Jeg pr\u00f8vede at l\u00e6se den igen og m\u00e5 erkende at jeg heller ikke fangede meget af den i anden omgang. Der er alt for meget m\u00e6rkelig dialog og der mangler en klar fort\u00e6ller. Det forekommer mig at v\u00e6re som en vittighed – der bygger p\u00e5 en forh\u00e5ndsviden hos lytteren – men hvor jeg ikke har den forh\u00e5ndsviden. Videre til “Gr\u00e6sset m\u00e5 ikke betr\u00e6des”. Det er en ganske kort historie, af den type hvor der kommer en overraskende pointe til sidst. Den virkede bare ikke p\u00e5 mig. Med lidt basalt kendskab til genren forst\u00e5r man dog godt hvad der sker. “Hvis de lige vil gabe op engang” er en slags nonsensdigt om en mand der har f\u00e5et et sort hul i en tand. Der er nok lidt meget fokus p\u00e5 rimskema mens rytmen lades i stikken, men der er en del god humor i det. “Hjerneprotesen” er en historie hvor der er for mange ting p\u00e5 spil til at det h\u00e6nger ordentligt sammen. Der er en mand som har f\u00e5et indsat en kuntig del i sin hjerne og der er noget som kaldes tanke-tale, som han vistnok har opfundet. Det bliver aldrig helt klart hvad det er og hvorfor folk er s\u00e5 sure p\u00e5 manden. Hvis forfatteren havde taget sig tid til at fort\u00e6lle historien i flere detaljer, kunne den sikkert v\u00e6re blevet ganske god. “Bangkok sim” udm\u00e6rker sig ved at have et h\u00f8jt sp\u00e6ndingsniveau. En mand sidder fast i en simulation af virkeligheden og pr\u00f8ver at finde ud af hvad der sker og\/eller slippe ud \/ v\u00e5gne op. Desv\u00e6rre ender novellen med at stille l\u00e6seren ud p\u00e5 herrens mark: Hvad der skete og hvordan slutningen skal forst\u00e5s m\u00e5 vi selv hitte ud af. Somme tider virker den slags, andre gange ikke – for mig virkede det ikke her.<\/p>\n

Hvorn\u00e5r leger man med genren og hvorn\u00e5r bruger man genren? Det handler igen om hvor godt man har udt\u00e6nkt sin fort\u00e6llings univers. Bruger man en standard-verden som ligger p\u00e5 lager i alle science fiction-fans hjerner, kan man sagtens f\u00e5 en god historie ud af det. Jeg vil bare gerne have lidt mere originalitet i det science fiction jeg l\u00e6ser. Hvad der er originalt og hvad der er, om ikke kliche, s\u00e5 genbrug, er ikke noget der kan afg\u00f8res helt objektivt. Jeg har valgt at s\u00e6tte ovenst\u00e5ende i en gruppe og de f\u00f8lgende i en anden:<\/p>\n

“\u00c6gte” science fiction<\/strong><\/p>\n

Med \u00e6gte mener jeg ikke at alt anden science fiction er u\u00e6gte, men at det her har med kernen i genren at g\u00f8re. Kerne-sf lyder bare s\u00e5 dumt. Men til novellerne: “Betydningen af sm\u00e5 ting” bygger videre p\u00e5 forfatterens novelle fra sidste \u00e5r. Rumskibet hvor astronauterne lever i en anden tidsskala, er kommet ud at flyve. De kommer til en verden som muligvis er beboelig. Den del af handlingen der har at g\u00f8re med at de bliver paranoide overfor Jorden, virkede fort\u00e6nkt p\u00e5 mig, men m\u00f8det med den fremmede planet og beskrivelsen af den er udm\u00e6rket science fiction. “Komtessen, opfinderen, direkt\u00f8ren og baronen – og Emma” er noget s\u00e5 uds\u00e6dvanligt (her til lands) som en steampunk-novelle. Jeg kan kun bifalde at endnu en dansk forfatter fors\u00f8ger sig med den genre. Der er ikke tale om det helt dybsindige science fiction, men det er en underholdende novelle, og hvem kan sige noget negativt om en novelle hvori der optr\u00e6der en dampdrevet kat? “Ukrudt” er en ganske fremragende science fiction-novelle, hvor personer, verden og ide g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed. Menneskene p\u00e5 den primitive planet k\u00e6mper mod naturen og en af de m\u00e5der de g\u00f8r det p\u00e5 er meget barbarisk. Med “Den perfekte partner” er vi lidt nede p\u00e5 jorden igen. Kvinden shopper sig en robotmand. Det virker som et afsnit af en l\u00e6ngere historie. S\u00e5 g\u00e5r det opad med kvaliteten i “Den oligoc\u00e6ne forbindelse”. Vi er med tidspolitiet p\u00e5 jagt efter nogen der har gang i et eller andet i den oligoc\u00e6ne tidsalder. Her er b\u00e5de lidt sp\u00e6ndende pal\u00e6ontologisk viden og en ganske veldrejet tidsrejsehistorie.<\/p>\n

Tre af historierne kunne jeg ikke rigtig f\u00e5 til at passe andre steder, s\u00e5 jeg har kaldt dem:<\/p>\n

S\u00e6re historier<\/strong><\/p>\n

I “Ledige v\u00e6relser” beg\u00e5r hovedpersonen den fejl at booke sig et hotelv\u00e6relse i The Twilight Zone eller et tilsvaende sted. Novellen er bygget op som en gyser, hvor der f\u00f8rst er en lillebitte ting man undrer sig over, men den s\u00e5 f\u00f8rer til mere og mere. Ganske effektiv og velskrevet. I “Tandl\u00e6gen der havde en plan” er vi igen hos tandl\u00e6gen. Denne gang uden sorte huller, men i en historie der b\u00e5de er sjov og meget original. Vi er igen p\u00e5 kanten af genren, men p\u00e5 den kant hvor blandt andet Philip K. Dick holdt meget af at sidde. Verden bliver mere og mere m\u00e6rkelig til vi totalt mister forbindelsen til det kendte. Sidst, men ikke mindst, har vi “Dommedagsdr\u00f8mmerne”. Strengt taget er det ikke science fiction, men den bygger p\u00e5 meget af det samme stof som sf er gjort af. Vi f\u00f8lger en lille gruppe af danske overlevelses-fantaster, med deres problemer med beskyttelsesrum, v\u00e5ben og hvad der ellers dukker op. Ganske underholdende og egentlig overbevisende nok, selv om personerne n\u00e6rmer sig gr\u00e6nsen for hvorn\u00e5r det er karrikaturer. Som novelle ville den g\u00f8re sig fint i enhver novellesamling eller antologi, men her er den s\u00e5 kommet i selskab med science fiction, som virkelighedens kommentar til de mange postapokalyptiske noveller.<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Det halter stadig meget med min k\u00e6phest – vel-researchede sf-noveller med gennemarbejdede universer og ikke mindst en god og original ide. Men de er her, blandt andet i “Ukrudt” og i “Den oligoc\u00e6ne forbindelse”. Af de noveller som ikke kan leve helt op til mine kriterer, er der heldigvis mange som p\u00e5 andre m\u00e5der er gode, s\u00e5 som “Ledige v\u00e6relser”, “Tandl\u00e6gen der havde en plan” og “Dommedagsdr\u00f8mmerne”. Nogle f\u00e5 af forfatterne skulle m\u00e5ske overveje at arbejde mere med deres noveller f\u00f8r de sender dem ind, eller redakt\u00f8ren skulle opfordre dem til det, men jeg vil ikke h\u00e6nge nogen bestemte ud og vil lade muligheden st\u00e5 \u00e5ben for at der er visse typer noveller der simpelthen ikke er kompatible med mig som l\u00e6ser, uanset hvor meget umage forfatteren har gjort sig. En ting der irriterer mig lidt, er at der er s\u00e5 mange postapokalyptiske noveller. Det er m\u00e5ske noget som er oppe i tiden, men genren er s\u00e5 meget mere end det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 er det igen tid til at anmelde \u00e5rets science fiction-antologi fra Science Fiction Cirklen, den niende i serien Lige under overfladen med titlen De sidste k\u00e6rester p\u00e5 M\u00e5nen. I \u00e5r havde jeg lavet en ny skabelon til at vurdere teksterne ud fra, men efter at have l\u00e6st bogen, besluttede jeg at kassere min skabelon […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14,4],"tags":[],"class_list":["post-699","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-genrelitteratur","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/699"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=699"}],"version-history":[{"count":34,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/699\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":734,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/699\/revisions\/734"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=699"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=699"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=699"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}