{"id":653,"date":"2014-08-24T13:54:37","date_gmt":"2014-08-24T12:54:37","guid":{"rendered":"http:\/\/flasch.dk\/?p=653"},"modified":"2014-08-24T20:17:21","modified_gmt":"2014-08-24T19:17:21","slug":"til-worldcon-i-london","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/flasch.dk\/?p=653","title":{"rendered":"Til Worldcon i London"},"content":{"rendered":"

Med n\u00e6sten 8000 deltagere blev Worldcon i London 2014 den st\u00f8rste Worldcon nogensinde. Det kunne m\u00e5ske f\u00e5 nogle flere af de amerikanske fans til at t\u00e6nke over om var p\u00e5 tide at g\u00e5 hele vejen fra at have en “world”-con, der foreg\u00e5r i Nordamerika tre gange ud af fire, til rent faktisk at v\u00e6re et samlingspunkt for hele verdens fandom.<\/p>\n

\"\u00d8stenden<\/a>
\u00d8st-enden af ExCeL. Den bl\u00e5 bygning foran er Aloft-hotellet, hvor de fleste stjerner boede.<\/figcaption><\/figure>\n

Den f\u00f8rste konkrete oplevelse af at det var en stor con, fik jeg da jeg ankom til ExCeL-bygningen torsdag sidst p\u00e5 formiddagen. P\u00e5 trods af at stort set alle var forh\u00e5ndsregistrerede og der sad omkring ti frivillige i indtjekningen, skulle man st\u00e5 i k\u00f8 i n\u00e6sten en time. Det var dog kun lige omkring middag om torsdagen at k\u00f8en var s\u00e5 lang.<\/p>\n

Jeg plejer at have en notesbog at st\u00f8tte mig til, n\u00e5r jeg skriver om en con, men desv\u00e6rre lykkedes det mig at miste den notesbog jeg havde med p\u00e5 Loncon efter jeg havde skrevet en masse noter. S\u00e5 jeg kan ikke referere i detaljer om det jeg h\u00f8rte. Det kniber ogs\u00e5 lidt med billederne: Tilsyneladende var der to “code of conduct” – den ene havde den s\u00e6dvanlige regel om at man ikke m\u00e5 tage billeder af folk som ikke bryder sig om at blive fortograferet. Det er fint nok at tage det hensyn. Men der var nogle andre regler om at man slet ikke m\u00e5tte tage billeder uden at sp\u00f8rge f\u00f8rst. Det bet\u00f8d at jeg fik taget ret f\u00e5 billeder – man f\u00f8lte sig lidt som en paparazzi bare ved at tage et billede af nogle paneldeltagere. Men til de positive ting:<\/p>\n

\"Malcolm<\/a>
Fan-\u00e6resg\u00e6st Malcolm Edwards fra et panel om tidlige britiske sf-magsiner.<\/figcaption><\/figure>\n

Programmet havde omkring 1000 programpunkter, fordelt ud over de fem dage. Ud af dem overv\u00e6rende jeg vel kun omkring 40, hvoraf jeg har udvalgt nogle stykker fra hver dag at fort\u00e6lle lidt om:<\/p>\n

Torsdag aften holdt Kim Stanley Robinson et foredrag om tid i romaner, hvor han fortalte om Olaf Stabledon og Virginia Woolf, og om sin egen k\u00e6phest – at beskrivende afsnit i en tekst er faldet i un\u00e5de i moderne litteratur – man kalder det med en neds\u00e6ttende betegnelse for “infodump”. Det var et ganske fremragende foredrag, som er sv\u00e6rt at referere. Dagen efter var Robinson s\u00e5 i et panel med blandt andre Cory Doctorow. Det kom der en ganske interessant diskussion ud af. Is\u00e6r da Doctorow brugte “infodump” p\u00e5 en lidt us\u00e6dvanlig m\u00e5de: Det er noget man skal skal vente med at l\u00e6gge til man er godt inde i teksten og tr\u00e6nger til at komme af med noget – s\u00e5 er det til geng\u00e6ld sk\u00f8nt n\u00e5r man endelig kan lade det komme ud. Men jeg synes Robinson har en pointe: I hans “2312” er de beskrivende afsnit noget af det bedste ved romanen, og fortjener absolut ikke at blive kaldt “infodump”.<\/p>\n

Iain M. Banks skulle have v\u00e6ret \u00e6resg\u00e6st, men desv\u00e6rre havde han en anden aftale af den slags ingen kan sige nej til. Man havde da valgt at beholde ham som \u00e6resg\u00e6st og lave en r\u00e6kke programpunkter om ham og hans b\u00f8ger. Fredag var der et foredrag om Banks skrivekarriere fra f\u00f8r han fik solgt en bog. Han skrev adskillige science fiction-romaner og fors\u00f8gte i \u00e5revis at f\u00e5 dem udgivet, men det var f\u00f8rst efter “The Wasp Factory” (som ikke er sf) blev en bestseller at han ogs\u00e5 fik succes med sin science fiction. Min yndlings-Banks-roman, “Consider Phlebas” var faktisk den tredje science fiction-roman han skrev, selv om den blev hans f\u00f8rste udgivne science fiction-roman (s\u00e5 vidt jeg husker fra mine forsvundne noter). Om s\u00f8ndagen var der et panel hvor nogle af hans venner mindedes ham. Han var akkurat den slags menneske man \u00f8nsker at finde bag en forfatter der skrev s\u00e5 sp\u00e6ndende, originale og underholdende b\u00f8ger. Det eneste gang nogen i panelet kunne huske at han havde v\u00e6ret i skidt hum\u00f8r, var en gang hvor hans paraply gik i stykker mens det regnede, og han kylede den v\u00e6k. Ken McCleod, der havde kendt ham siden barndommen, var ordstyrer og gjorde det godt, men hen mod slutningen gik han alligevel i st\u00e5 af bev\u00e6gelse. Banks var meget savnet p\u00e5 Worldcon, ogs\u00e5 af dem, der som mig ikke havde kendt ham personligt, men der var god lejlighed til at mindes ham og f\u00e5 mere at vide om ham og hans forfatterskab. <\/p>\n

\"Fotoshoot<\/a>
Fotoshoot med deltagerne fra live-optagelsen af The Coode Street Podcast #200<\/figcaption><\/figure>\n

L\u00f8rdag eftermiddag var der en live udgave af The Coode Street Podcast. For dem som ikke kender den, s\u00e5 er det redakt\u00f8ren Jonathan Strahan og den kritikeren Gary Wolfe der m\u00f8des og snakker science fiction ca. en gang om ugen, som regel med en eller flere g\u00e6ster, af og til alene. Denne gang havde de inviteret Jo Walton, Robert Silverberg og Kim Stanley Robinson. Det kom der en ret god diskussion ud af, om hvordan science fiction genren og dens fandom og forfattere har udviklet sig siden 1950’erne, hvor Silverbergs karriere startede. Silverberg mente det havde udviklet sig fra at v\u00e6re som en landsby, hvor alle kender alle, til en storby, hvor ingen kender hinanden. Kim Stanley Robinson mente derimod det har udviklet sig til at v\u00e6re en mindre by, mens Jo Walton mente det er en slags netv\u00e6rk, hvor ikke alle kender hinanden, men der er s\u00e5 mange forbindelser mellem folk, at der alligevel kan opn\u00e5s konsensus om f.eks. hvilke b\u00f8ger der er de bedste. Lige efter Coode Street var der s\u00e5 et panel om podcast, hvor blandt andet Emma Newman deltog. Hvor Coode Street plejer at v\u00e6re meget improviseret, er hendes podcast – Tea and Jeopardy – meget planlagt. Hun bruger faktisk omkring tre dage p\u00e5 at lave et afsnit som varer omkring en halv time.<\/p>\n

L\u00f8rdag aften lykkedes det at f\u00e5 samlet en god del af de danskere der var p\u00e5 Worldcon p\u00e5 en restaurant lige i n\u00e6rheden. Det var fint lige at kunne f\u00e5 set hvem vi var – det var ikke ret tit vi ellers st\u00f8dte p\u00e5 hinanden p\u00e5 den meget store con. Bagefter var vi nogle som gik over for at h\u00f8re lidt af aftenprogrammet. Det var blandt andet en koncert, eller som det hedder p\u00e5 science fiction-fan-sprog: filk, med den meget prisvindende forfatter Seanan Mcguire som forsanger. Hun b\u00f8r nok satse p\u00e5 forfatterkarrieren frem for sangerkarrieren, men det var da heller ikke ringe sunget.<\/p>\n

\"Der<\/a>
Der spises buffet p\u00e5 den indiske.<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00f8ndag besluttede jeg mig for at st\u00e5 lidt tidligere op til “stroll with the stars”, for at se hvad det var for noget. Det viste sig at v\u00e6re en fin lille morgentur rundt om den k\u00e6mpestore ExCeL-bygning, der ligger lige ned til Themsen. Jeg fik dog ikke set s\u00e5 meget til stjernerne, bortset fra at veksle nogle f\u00e5 ord med Ken McCleod. Om eftermiddagen var der et sp\u00e6ndende programpunkt om John Clute’s horror-teori, som han skrev om i sin bog “The Darkening Garden”. Den er genoptrykt i Clutes seneste bog “Stay”, som jeg fors\u00f8gte at finde i salgs-rummet senere p\u00e5 dagen, men f\u00f8rst havde held med at finde mandag. I \u00f8vrigt lige da John Clute kom forbi, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 den signeret. Kort fortalt: Clute’s begreb “affect horror” er den teori at horror blot skal g\u00f8re os forskr\u00e6kkede. Det er en teori som er god at bruge om ikke-fantastisk horror, mens Clutes egen (mere komplicerede) teori passer bedre p\u00e5 fantastisk horror, hvor det blandt andet handler om at man opdager en virkelig verden bag ved den tilsyneladende.<\/p>\n

S\u00f8ndag var der som sagt ogs\u00e5 minde-panelet om Iain Banks. Det var blevet lidt forsinket, s\u00e5 jeg opgav at g\u00e5 til det jeg havde t\u00e6nkt mig at g\u00e5 til lige bagefter. I stedet gik jeg ned for at h\u00f8re Joe Abercrombie l\u00e6se op for s\u00e5 mange der kunne mases ind i det lille lokale. I l\u00f8bet af connen h\u00f8rte jeg 6 opl\u00e6sninger, og Abercrombies var klart den bedste, b\u00e5de i udvalg af tekst der var velegnet til at l\u00e6se op og i selve opl\u00e6sningen. Ham m\u00e5 jeg se at f\u00e5 l\u00e6st noget mere af! Den store begivenhed s\u00f8ndag var Hugo-prisen om aftenen. Der havde v\u00e6ret mange spekulationer om den forinden. Nogle frygtede at nogle kampagner der havde v\u00e6ret for at bestemte b\u00f8ger skulle vinde, ville resultere i ufortjente vindere. Andre at en sk\u00e6v stemmefordeling ville g\u00f8re at nogle af de mindre kategorier ikke ville blive uddelt. Men alt blev gjort til skamme: Folk havde stemt meget bredt og for eksempel gik prisen for bedste roman med ret overbevisende stemmetal til Ann Leckes space opera “Ancillary Justice”. Det var ogs\u00e5 ganske ukompliceret at komme ud og ind og f\u00e5 en plads hvor man kunne se noget, modsat det jeg oplevede for to \u00e5r siden i Chicago. Dagen blev for manges vedkommende sluttet af i baren, hvor de blandt andet havde skaffet et fint lille udvalg af real ales.<\/p>\n

\"Panel<\/a>
Panel om visuel symbolik i science fiction film.<\/figcaption><\/figure>\n

Mandag er traditionelt tag-hjem-dag, s\u00e5 der plejer programmet ikke at v\u00e6re helt s\u00e5 interessant. Men jeg fandt da blandt andet et panel om visuel symboilik i science fiction-film, med blandt andre Adam Roberts. Udgangspunktet var der hvor knoglen oppe i luften bliver til en rumstation i “2001” (hvor handlingen skifter fra fortid til fremtid). Det viser med et enkelt billede at vi nu har bev\u00e6get os fra at l\u00e6re at bruge en knogle som v\u00e5ben til at kunne bygge en rumstation. Panelet holdt sig ikke helt til teksten for programpunktet, m\u00e5ske fordi der var en rigtig filmn\u00f8rd i panelet som hele tiden ville snakke Tarkovsky, men det var nu ganske sp\u00e6ndende alligevel. Der blev ogs\u00e5 tid til at h\u00f8re lidt af det sidste panel i videnskabs-sporet – om forskellen p\u00e5 hvordan videnskabsfolk fremstilles og hvordan de er i virkeligheden – f\u00f8r jeg kom i tanke om at det nok var myldretid inde i London og jeg derfor burde beregne lidt ekstra tid til at komme ud til mit fly.<\/p>\n

Alt i alt var det en rigtig god, vel-planlagt og vel-afviklet con, hvor der kun var ganske f\u00e5 ting at kritisere arrang\u00f8rerne for. Dog synes jeg det billedforbud de havde indf\u00f8rt var for m\u00e6rkeligt – n\u00e6rmest religi\u00f8st. En ting er at tage hensyn, en anden at lade meget overf\u00f8lsomme mennesker diktere alting. Det er ok at have fotoforbud visse steder, men at have det overalt er for t\u00e5beligt, og blev jo s\u00e5 heller ikke altid respekteret. Vedr\u00f8rende hensyn, s\u00e5 var der ogs\u00e5 en masse af pladserne der var reserverede til handicappede som ikke dukkede op, is\u00e6r de f\u00f8rste dage. Det gjorde blandt andet at der til nogle programpunkter var helt tomme forreste r\u00e6kker, mens folk sad klumpet sammen bagved. De burde have lavet en regel om at man godt m\u00e5tte tage de reserverede pladser, n\u00e5r programpunktet var g\u00e5et i gang. Til nogle af programpunkterne senere p\u00e5 connen var der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 ExCeL-folk som hjalp folk med at finde ledige pladser. Det var nemlig forbudt at st\u00e5 op p\u00e5 grund af brandreglerne.<\/p>\n

\"Stopfyldt<\/a>
Stopfyldt sal ved panel om lejemodere i fantasy med bl.a. Robin Hobb og Patrick Rothfuss.<\/figcaption><\/figure>\n

En anden mindre god ting var de alt for mange paneldeltagere som kraftigt overvurderede deres egen stemmekraft og ikke brugte de mikrononer der var sat op, eller som bare ikke kunne finde ud af at bruge mikrofonerne. Det var s\u00e5 sj\u00e6ldent arrang\u00f8rernes fejl, men det kneb dog af og til med at f\u00e5 t\u00e6ndt og indstillet lyden. Min sidste lille klage er over tilmelding til workshops. Reglen var at man skulle komme og stille sig i k\u00f8 om morgenen dagen f\u00f8r den p\u00e5g\u00e6ldende workshop foregik. Det gjorde jeg to dage i tr\u00e6k, f\u00f8r det gik op for mig at de bare havde lagt alle tilmeldingssedlerne ud om onsdagen, s\u00e5 jeg kunne have sparet de to gange at st\u00e5 i k\u00f8. Men det er hvad der sker, n\u00e5r det hele er baseret p\u00e5 frivillig arbejdskraft. Der g\u00e5r information tabt hist og her. Men alt i alt gjorde de frivillige et rigtig godt arbejde.<\/p>\n

N\u00e6ste Worldcon n\u00e6r os kan blive Helsinki i 2017, Dublin i 2019 eller Paris i 2023, afh\u00e6ngigt af hvordan afstemningerne falder ud. Til n\u00e6ste \u00e5r bliver Worldcon i Kansas City, og hvis finnerne ikke vinder afstemningen bliver det sandsynligvis i Washnington DC i 2017. S\u00e5 det var m\u00e5ske en god anledning til at tage en lille tur til USA? En af forskellene p\u00e5 en amerikansk Worldcon og Loncon er i \u00f8vrigt at i USA foreg\u00e5r det hele p\u00e5 et gigantisk hotel. Dvs. folk bor p\u00e5 v\u00e6relserne og programpunkterne foreg\u00e5r i hotellets konferencelokaler. Desuden har man ogs\u00e5 sm\u00e5 fester rundt omkring p\u00e5 hotelsuiter til langt ud p\u00e5 natten. P\u00e5 Loncon havde man fundet p\u00e5 et alternativ til det i form af en “fan village”, som var en hal fyldt op med borde og telte samt en bar og en cafe, hvor man kunne feste igennem, men ogs\u00e5 hygge sig i dagtimerne.<\/p>\n

\"H\u00f8jre<\/a>
H\u00f8jre ende af “fan village”, hvor baren l\u00e5.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Med n\u00e6sten 8000 deltagere blev Worldcon i London 2014 den st\u00f8rste Worldcon nogensinde. Det kunne m\u00e5ske f\u00e5 nogle flere af de amerikanske fans til at t\u00e6nke over om var p\u00e5 tide at g\u00e5 hele vejen fra at have en “world”-con, der foreg\u00e5r i Nordamerika tre gange ud af fire, til rent faktisk at v\u00e6re et […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9,13,19,4],"tags":[],"class_list":["post-653","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-conrep","category-fantasy","category-horror","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/653"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=653"}],"version-history":[{"count":30,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/653\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":691,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/653\/revisions\/691"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=653"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=653"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=653"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}