![\"Flash](\"http:\/\/flasch.dk\/wp-content\/uploads\/flash153.jpg\")
<\/a><\/p>\nHvor superheltene motiveres af retf\u00e6rdighed, er superskurkenes vel n\u00e6rmest uretf\u00e6dighed. De fungerer ofte kun rigtigt som et modstykke til helten. Et af de tydeligste eksempler p\u00e5 dette er The Joker, hvis m\u00e5l ofte blot er tilf\u00e6ldige drab og \u00f8del\u00e6ggelse. Nogle superskurke motiveres direkte af et had mod superhelten, som kan v\u00e6re baseret p\u00e5 noget s\u00e5 banalt at det blot ligner noget en forfatter fandt p\u00e5 en sen aften. For eksempel i de gamle Superboy-serier, hvor Lex Luthor hadede Superboy fordi det var ham som for\u00e5rsagede det uheld, der gjorde Luthor skaldet. De mere begavede forfattere finder dog altid p\u00e5 en bedre motivation for superskurken – helst en der s\u00e6tter ham op som det moralske modstykke til helten.<\/p>\n
S\u00e5 den grundl\u00e6ggende i superhelte-serier er at det er en kamp mellem det gode og det onde. Det kan s\u00e5 v\u00e6re karrikeret eller gjort mere uldent, som Judge Dredd der er en slags superhelt, men den retf\u00e6rdighed han k\u00e6mper for er en totalit\u00e6r stats og den “ondskab” han k\u00e6mper mod er ofte blot sm\u00e5forbydere som pr\u00f8ver at overleve i en h\u00e5rd verden. Men det er stadig spr\u00f8gsm\u00e5let “hvad er retf\u00e6rdighed” som l\u00e6seren skal forholde sig til. Ogs\u00e5 de amerikanske superhelte fra is\u00e6r 1990’erne kunne bev\u00e6ge sig ud p\u00e5 moralsk dybt vand. En superhelt som The Punisher, hvis egenskab var at han var rigtig god til at skyde og dr\u00e6be, var popul\u00e6r i den periode. Men han mente selv at han var den gode og dem han sk\u00f8d de onde, hvilket l\u00e6seren s\u00e5 kunne forholde sig til.<\/p>\n Men der er en anden ting ved supeheltene. M\u00e5ske illustreres det tydeligst med filmen “Last Action Hero”, hvor en actionhelt kommer til den verden hvor hans skuespiller bor. Her viser det sig at man faktisk kan komme til skade, n\u00e5r man g\u00f8r nogle af de ting en actionhelt g\u00f8r i en virkelig verden. Ligesom actionhelten befinder superhelten sig heller ikke i den virkelige verden. Superhelten kan ogs\u00e5 foretage sig helt utrolige ting som g\u00e5r langt udover hvad almindelige mennesker kan slippe godt fra. Ikke som evner, men som noget der ligger i selve genren, og som l\u00e6seren m\u00e5 acceptere. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5 hvad det er de kan slippe af sted med. Jeg mener der er en gennemg\u00e5ende r\u00f8d tr\u00e5d i det de kan: At kunne beherske og besejre teknologi. Hvor en actionhelt er i stand til at anvende teknologi, kan en superhelt overvinde den. Han bliver ikke ramt af skydev\u00e5ben, besejrer k\u00e6mperobotten med de bare n\u00e6ver eller opfinder et v\u00e5ben der kan besejre superskurkens teknologi. Hvor science fiction-genren kan vise teknologier der er oppe imod hinanden, er det i superheltegenren superhelt mod superskurk, en tilbagevenden til f\u00f8r teknologien begyndte at g\u00f8re mennesker overfl\u00f8dig. Eller det er superhelten som behersker teknologien p\u00e5 et nivaeu som langt overg\u00e5r samtidens virkelighed.<\/p>\n Der er et n\u00e6rt sl\u00e6gtskab mellem superhelte og science fiction her. Hugo Gernsbacks pulp-science fiction var baseret p\u00e5 en fascination af videnskab og teknologi. Ogs\u00e5 “de tre store” Robert Heinlein, Arthur C. Clarke og Isaac Asimov var generelt postive overfor teknologi. H.G. Wells og mange senere forfattere har v\u00e6ret mere kritiske: Teknologien kan ogs\u00e5 skade os og m\u00e5ske endda f\u00f8re til vores undergang. Hvor spekulationer over teknologiens negative sider fint kan behandles i science fiction, er sagen lidt anderledes i superheltegenren. Hvis Iron Mans rustning pludselig blev milj\u00f8farlig, m\u00e5tte han opgive at v\u00e6re superhelt. Hvis teknologi pludselig blev s\u00e5 farlig at superheltene ikke kunne besejre den mere, ville de oph\u00f8re med at v\u00e6re superhelte. <\/p>\n Ligesom den ekstremt teknologi-positive science fiction d\u00f8de ud, da fans og forfattere blev mere kritiske, var superheltene ved at d\u00f8 ud oven p\u00e5 deres f\u00f8rste gyldne tid. Men s\u00e5 fandt man pludselig p\u00e5 at lave mere menneskelige og bedre gennemt\u00e6nkte historier med superheltene, og s\u00f8lvalderen indtraf. P\u00e5 samme m\u00e5de fik science fiction-genrens space opera fornyet liv i form af new space opera. Der er hverken for superhelte eller space opera tale om at man fjernede det grundl\u00e6ggende. I new space opera er det stadig universets vidundere og vild teknologi som er rygraden. Ligesom det hos superheltene er de gode mod de onde og helten der ikke lader sig underkue af teknologien. <\/p>\n Af og til fors\u00f8ger en forfatter at pille ved genrens foruds\u00e6tninger. Jeg mener det er en d\u00e5rlig m\u00e5de at fort\u00e6lle historier p\u00e5, fordi man hopper et lille stykke ud af genren. Som hvis man l\u00e6ser en science fiction-historie, og pludselig er der blandet noget fantasy i, uden n\u00e6rmere forklaring. Man f\u00e5r chokeret sine l\u00e6sere, men ogs\u00e5 revet dem ud af den fiktion de har levet sig ind i. Pludselig en dag bliver en superhelt ramt af en kugle. Hvorfor? Hvordan? Der skal v\u00e6re en forklaring p\u00e5 det, f\u00f8r l\u00e6seren k\u00f8ber det. Hvorfor lige den kugle og ikke de foreg\u00e5ende tusinder af kugler som blev skudt af mod superhelten? At solen har skriftet farve er en rigtig tynd og dum forklaring (som i illustrationen herover). Det \u00f8del\u00e6gger forn\u00f8jelsen ved at l\u00e6se superhelteserien.<\/p>\n Alan Moore er en af dem som har pillet ved genren med succes. I hans Watchmen pr\u00e6senteres vi for en verden hvor der reelt kun er en superhelt. Resten er almindelige mennesker der optr\u00e6der som superhelte. De kan tabe og de kan d\u00f8 og der er i det hele taget ikke s\u00e5 meget super over dem. Men her er der ikke tale om hverken en billig chokeffekt eller et billigt grin, men om en n\u00f8je gennemt\u00e6nkt historie fra Moores side. I Watchmen har superskurken en ganske ond, men ogs\u00e5 ganske forst\u00e5elig plan, som han vil udf\u00f8re ved hj\u00e6lp af teknologi. Og han f\u00e5r held med det ved hhv. at v\u00e6re i stand til at besejre “superheltene” og fordi den eneste rigtige superhelt er s\u00e5 h\u00f8jt h\u00e6vet over hvad der sker med menneskene, at han ikke griber ind. F\u00f8rst til sidst vender han sig, ikke mod superskurken, men mod en af “superheltene” fordi han rent rationelt tilslutter sig superskurkens holdning.<\/p>\n Watchmen leger med genrens foruds\u00e6tninger, at det handler om de gode mod de onde og at helten kan overvinde teknolgien. Superskurken mener faktisk han vil g\u00f8re noget godt og er p\u00e5 den m\u00e5de helten i historien. Men han er uretf\u00e6rdig, s\u00e5 superheltene m\u00e5 bek\u00e6mpe ham. Der hvor vi starter er superheltenes \u00e6ra v\u00e6k – de fandt ud af i den virkelige verden kan superhelte ikke overleve. Vi er tr\u00e5dt ud af superheltegenren. Dr. Manhattan har faktisk rigtige superkr\u00e6fter men er til geng\u00e6ld s\u00e5 h\u00f8jt h\u00e6vet over menneskers problemer og moral, at han slet ikke kan passes ind i begreberne godt og ondt. S\u00e5 vi ender med at superhelte i Watchmen bliver en blanding af en nostalgisk dr\u00f8m og en virkelighed hvor de ikke kan overleve, og samtidig har vi miraklet med den virkelige superhelt, der viser sig at v\u00e6re ubrugelig som superhelt.<\/p>\n Watchmen fort\u00e6ller en fremragende historie der elegant leger med genren ved at fjerne dens foruds\u00e6tninger. Derimod er det ikke afvsning af genren som s\u00e5dan. Det er til geng\u00e6ld Garth Ennis’ “The Boys”. “Skurkene” her er hverken superskurke eller superhelte, men det stof der giver folk superkr\u00e6fter, dvs. det er hele genren som st\u00e5r under anklage. Ennis’ ind\u00e6dte had mod genren skinner desv\u00e6rre alt for meget igennem i en serie som ellers er velskrevet. Hvis man ikke bryder sig om genren er det fair nok – det er klart for de fleste at man ikke kan reducere alt til en kamp mellem godt og ondt, og at mennesket ikke altid vinder over teknologien. Men det er genrens foruds\u00e6tninger, hverken mere eller mindre. K\u00f8ber l\u00e6seren dem, er det bare at l\u00e6ne sig tilbage og f\u00f8lge med. Hvis man f\u00f8rst har k\u00f8bt dem, forventer man ikke at blive smidt ud af sin gode superhelteserie fordi forfatteren har en fiks ide eller en d\u00e5rlig vittighed at fyre af. Det samme g\u00e6lder alle genrer: Hvis hovedpersonen i en historisk roman begynder at flyve og skyde med str\u00e5ler ud af \u00f8jnene, s\u00e5 vil de fleste smide bogen fra sig i irritation.<\/p>\n I den seneste X-Men film “Days of future past” er plottet det at mutant-dr\u00e6ber-robotterne Sentinels har udryddet n\u00e6sten alle mutanter (dvs. superhelte) engang i fremtiden. Jeg kan huske da jeg l\u00e6ste de tegneserier den er baseret p\u00e5, engang i 1980’erne. Det gav en ganske god chok-effekt at se alle superheltene blive dr\u00e6bt, og det var til at holde ud, fordi superheltene fik lov at d\u00f8 i kamp. I film-versionen var det bare en ren nedslagtning, som dr\u00e6bermaskiner fra Terminator mod almindelige mennesker. Det irriterede mig virkelig. Det er sgu da superhelte, ikke statister i en splatterfilm! Sentinels fra fremtiden var fuldst\u00e6ndig umulige at besejre for superheltene og de mindede mig ogs\u00e5 for meget om Borgs fra Star Trek, som jeg altid har fundet latterlige: Hvordan kan de “assimilere” alting – det er en magisk evne, ikke en teknologisk. Der var i \u00f8vrigt en n\u00e6sten ubesejerlig super-sentinel i et senere nummer af tegneserien, men der var kun en af dem, og den var langt bedre gennemt\u00e6nkt.<\/p>\n Hvis superheltene skal fungere, er det vigtigt at genrens foruds\u00e6tninger overholdes: Hvis ikke det handler om de gode mod de onde, mister historien sin dynamik: Det bliver nogle tilf\u00e6ldige tosser i farvede kostumer som sl\u00e5s. Hvis ikke superhelten er en som kan overvinde og beherske teknologien, s\u00e5 mister han\/hun det som g\u00f8r superhelte til noget s\u00e6rligt – s\u00e5 er det “bare” en historie om mennesker. Os der j\u00e6vnligt besejres af en genstridig computer og kommer til skade hvis nogen bruger v\u00e5ben mod os. Det er fint nok med historier om mere realistiske mennesker, men de har ikke noget at g\u00f8re i min superhelteserie!<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n