{"id":1379,"date":"2023-08-02T22:50:19","date_gmt":"2023-08-02T21:50:19","guid":{"rendered":"http:\/\/flasch.dk\/?p=1379"},"modified":"2023-08-02T23:10:03","modified_gmt":"2023-08-02T22:10:03","slug":"christopher-nolan-og-fysikken","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/flasch.dk\/?p=1379","title":{"rendered":"Christopher Nolan og fysikken"},"content":{"rendered":"

Christopher Nolans film Oppenheimer<\/em> har i skrivende stund netop haft premiere. Den er, som titlen siger, en historisk film om J. Robert Oppenheimer. Nolan er kendt for at lave b\u00e5de eksperimenterende film, actionfilm og p\u00e5 det seneste historiske film. I nogle af hans film, herunder Oppenheimer<\/em>, indg\u00e5r videnskaben fysik som et vigtigt element og videnskabsfolk fra fysikkens verden som roller. Det er hvad jeg vil diskutere lidt her, men jeg vil ogs\u00e5 lave en anmeldelse af filmen, som man kan hoppe til her<\/a>, hvis man ikke gider l\u00e6se den lange indledning.<\/p>\n

\"\"
Lewis Strauss og Oppenheimer<\/figcaption><\/figure>\n

Christopher Nolans film<\/strong><\/p>\n

Nolan er om ikke en af mine yndlingsinstrukt\u00f8rer, s\u00e5 en af dem jeg bedst kan lide. Det skyldes dels at han laver nogle flotte film, men ogs\u00e5 at han kan lide at eksperimenter, og faktisk f\u00e5r lov til det i Hollywood, der ellers holder meget af gentagelser. Jeg har set 11 af hans film, og vil pr\u00f8ve at sortere dem lidt i efter hvad jeg vil sige om dem:<\/p>\n

    \n
  • Meget vellykkede film: Insomnia, The Prestige, Dunkirk<\/em><\/li>\n
  • Meget eksperimenterende film: Memento, Inception, Tenet<\/em><\/li>\n
  • Vellykkede film, men med lidt problemer: Batman Begins, The Dark Knight, Interstellar<\/em><\/li>\n
  • Delvist mislykkede film: The Dark Knight Rises<\/em><\/li>\n<\/ul>\n

    Batman-trilogien lavede han sammen med manuskriptforfatteren David S. Goyer, som f\u00f8r havde arbejdet med superhelte-film. Den bestod hovedsageligt af et sammenkog af nogle af de bedste Batman-historier fra tegneserierne. Med hensyn til indtjening, s\u00e5 har de to sidste film i Batman-trilogien v\u00e6ret Nolans st\u00f8rste succeser. Jeg overvejede at s\u00e6tte The Dark Knight i “meget vellykket” kategorien, men husker den som et stykke fra at v\u00e6re helt perfekt, trods Heath Ledgers fremragende pr\u00e6station som skurk, og en sp\u00e6ndende og actionfyldt handling. Derimod var The Dark Knight Rises et fors\u00f8g p\u00e5 at samle alle tr\u00e5de fra Batman begins og The Dark Knight, som blev en gang ikke s\u00e6rlig appetitlig biksemad, selv om det dog stadig var en film der kunne skylles ned med godt med cola og popcorn.<\/p>\n

    \"\"
    The Joker og Batman<\/figcaption><\/figure>\n

    Superhelte-genren ser ud til ogs\u00e5 at have v\u00e6ret et eksperiment fra Nolans side, og han gav det et godt skud, uden dog at ramme helt i plet. Et andet eksperiment var Memento<\/em>, hvor han pr\u00f8vede at fort\u00e6lle en film bagfra, gennem en hovedperson med en sj\u00e6lden psykisk lidelse. Som eksperiment betragtet var filmen dybt original, og godt skruet sammen, men den led m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt af det som mange “indie”-film lider af, nemlig at det eksperimentelle sp\u00e6nder lidt ben for den gode filmoplevelse. Mange \u00e5r senere pr\u00f8vede Nolan s\u00e5 at lave en “bagvendt” film igen, i form af Tenet<\/em>, hvor vi ogs\u00e5 pr\u00e6senteres for en meget kompleks handling, denne gang som en egentlig genrefilm med brug af tidsrejse-trick, og et veludnyttet k\u00e6mpe budget, som som ogs\u00e5 fik folk til at str\u00f8mme til biograferne, om end mange havde sv\u00e6rt ved at f\u00f8lge handlingen. Jeg synes den er en klart bedre film end Memento<\/em>, fordi den bombarderer publikum med fantastiske og ofte ret surrealistiske scener, s\u00e5 den bliver langt mere end blot et eksperiment med tiden i en film.<\/p>\n

    M\u00e5ske Nolans tur ind i krigsfilm-genren f\u00f8rste til hans bedste film. Dunkirk<\/em> er ikke en film som pr\u00f8ver at nyfortolke noget eller vil fort\u00e6lle os dybsindige filosofiske sandheder. Det er en “bare” en film om Anden Verdenskrig omkring evakueringen fra Dunkirk, fortalt gennem fantastiske og meget medrivende billeder. En m\u00e5ske ikke helt s\u00e5 perfekt, men s\u00e6rdeles vellykket film, er science fiction\/tryllekunstner-filmen The Prestige. Vi har her at g\u00f8re med en filmatisering af en roman af Christopher Priest (ikke at forveksle med tegneserie-forfatteren af samme navn), der som Priest ofte g\u00f8r, v\u00e6ver historiske personer ind i et drama, der nok i sit udgangspunkt er science fiction, men har mere til f\u00e6lles med magisk realisme end med rumskibe og fjerne planeter. S\u00e5 hvor den kommer ind p\u00e5 noget med fysik, i form af Nikola Tesla, fantastisk spillet af David Bowie, er det ikke noget der indg\u00e5r som andet end et element i plottet, hvor det fungerer ganske fint.<\/p>\n

    \"\"
    Tesla (Bowie) i The Prestige<\/figcaption><\/figure>\n

    Mens han var i gang med Batman-filmene, lavede Nolan en anden science fiction-film, Inception<\/em>, der blev en stor succes hos b\u00e5de publikum og anmeldere, selv om den ikke n\u00e5ede helt op p\u00e5 Dark Knight-niveau. Pr\u00e6missen er at man i fremtiden har en teknologi, hvor man kan g\u00e5 ind i andre menneskers dr\u00f8mme. Ideen bliver strukket lovligt langt – der sker noget med tidsopfattelsen under dr\u00f8mmen, som i hvert fald ikke kan lade sig g\u00f8re if\u00f8lge hvad nutidens neurologi ved om menneskehjerner. S\u00e5 vi skal tro p\u00e5 at det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de alligevel kan lade sig g\u00f8re, hvilket ikke strider mod science fiction-konventioner – det er tilladt at ekstrapolere og lave antagelser, s\u00e5 l\u00e6nge man er konsistent med det. Og det synes jeg filmen er. Scenerne i dr\u00f8mmeverdenerne er fantastiske, og historien er meget sp\u00e6ndende og h\u00e6nger ganske godt sammen. Men fysik er der ikke rigtig noget af – det er mere en “spekulativ fiktion”-film – hvad nu hvis man kan…? <\/p>\n

    Tilbage p\u00e5 min liste er nu Oppenheimer<\/em>, som jeg gemmer til sidst, og Interstellar<\/em>, som f\u00e5r en sektion for sig:<\/p>\n

    Nolan og fysikken – Interstellar<\/strong><\/p>\n

    \"\"
    Interstellar: Far og datter<\/figcaption><\/figure>\n

    Interstellar<\/em> er den af Nolans film som tydeligst er science fiction, og i den del af genren hvor fysik er et vigtigt element. Tyngdekraft, sorte huller og ormehuller har vigtige roller i filmen, og Nolan hyrede da ogs\u00e5 en af verdens f\u00f8rende eksperter i sorte huller Kip Thorne som konsulent (Thorne fik nogle \u00e5r senere Nobelprisen for sit arbejde med teorierne bag tyngdekraft). Det lovede jo godt for en fysik-fan, men jeg var ret skuffet over flere elementer i filmen, da den gik i biografen. Heldigvis besluttede jeg at gense den i forbindelse med at jeg gik i gang med denne artikel, og jeg skriftede faktisk mening om nogle ting, selv om jeg stadig har nogle ting at kritisere filmen for.<\/p>\n

    Vi starter i en fremtidsverden hvor mange ting er g\u00e5et galt. S\u00e5 galt, at man har accepteret konspirationsteorien om de falske m\u00e5nelandinger hos l\u00e6rerne i folkeskolen! Men ogs\u00e5 menneskehedens overlevelse er i fare. Vi f\u00f8lger landmand Cooper p\u00e5 sin g\u00e5rd, hvor mystiske sygdomme i afgr\u00f8derne g\u00f8r jobbet mere og mere besv\u00e6rligt \u00e5r for \u00e5r. Det viser sig da at Cooper har en fortid som ingeni\u00f8r og astronaut. Ved at afkode nogle striber i st\u00f8vet p\u00e5 sin datters v\u00e6relse (!), finder han frem til NASA, der er blevet en hemmelig organisation som arbejder p\u00e5 at redde menneskeheden, ved at finde et nyt hjem til os p\u00e5 en anden planet. Det skal ske ved at flyve gennem et ormehul, som mystiske fremmede meget belejligt har anbragt midt i vores solsystem, der f\u00f8rer til et andet solsystem med flere muligvis beboelige planeter.<\/p>\n

    \"\"
    Murph som voksen (Jessica Chastain)<\/figcaption><\/figure>\n

    Selv om jeg overordnet godt kan lide filmen, er der der nogle problemer med plottet, og med hvordan fysik og fysikere fremstilles. Der har v\u00e6ret meget lange lister med ting som folk finder problematiske i plottet, hvor jeg ikke er enig med ret meget af det. Ved mit gensyn med filmen, fandt jeg ud af at der faktisk var t\u00e6nkt over stort set alle de ting. For eksempel troede jeg at det rumskib de havde var i stand til at lande og lette fra planeter mange gange med det br\u00e6ndstof de havde med hjemmefra, hvilket ville have \u00f8delagt det centrale element i plottet, som er at de skal l\u00f8se tyngdekraftens g\u00e5de for at kunne lave gode nok rumskibe til at evakuere Jorden. Men faktisk er deres moderskib slet ikke nede p\u00e5 de planeter de lander p\u00e5 – de bruger et specielt landingsfart\u00f8j til det, som kan tankes op p\u00e5 moderskibet<\/p>\n

    Mine tilbagev\u00e6rende kritikpunkter er to: For det f\u00f8rste er der Dr. Brand den \u00e6ldre (formidabelt spillet af Michael Caine), som tilsyneladende er den eneste teoretiske fysiker der kan arbejde med at l\u00f8se ovenn\u00e6vnte g\u00e5de om tyngdekraften, til trods for at vi ser at NASA har et meget stort og dyrt projekt k\u00f8rende. Han arbejder \u00e5benbart med en ligning, som kan rumme svaret, hvis bare han kan f\u00e5 den l\u00f8st. Jeg t\u00e6nker man kunne kunne sammenligne det med virkelighedens teoretiske fysikere der arbejder med strengteori, som er meget kompliceret matematik, der endnu ikke har f\u00f8rt til noget nyt fysik. Men hvor Dr. Brand tilsyneladende kan bilde alle ind at hans ligning er det eneste der kan forklare tyngdekraft, er der med strengteori b\u00e5de rigtig mange som arbejder med forskellige udgaver af teorien, og mange som arbejder med alternativer til den. Som plot kan jeg m\u00e5ske k\u00f8be at teoretisk fysik er forfaldet s\u00e5 meget, at kun Dr. Brand holder fanen h\u00f8jt. Men som fremstilling af hvordan videnskabsfolk arbejder, bryder jeg mig ikke om det.<\/p>\n

    \"\"
    Astronauterne er landet<\/figcaption><\/figure>\n

    Det for mig v\u00e6rste er nok den sidste del af plottet, der vistnok er noget der blev lavet om ret sent i arbejdet med film. Godt nok er det en science fiction-film, men den handler ikke prim\u00e6rt om vores overlevelse p\u00e5 planeten og eventuelle fremtid i rummet. Copper har en datter (Murph) og Brand har en datter (Amelia), som begge bliver\/er videnskabsfolk, Murph fysiker som Brand senior, og Amelia biolog. Det er de far-datter forhold som Nolan har som det b\u00e6rende i sin film. S\u00e5 meningen er, at Cooper skal f\u00e5 fat i nogle data fra et sort hul, som hans datter kan bruge til omsider at l\u00f8se det problem som Brand senior ikke har kunnet l\u00f8se. Men s\u00e5 g\u00e5r der 2001<\/em> i det. Eller m\u00e5ske er det Dylan Thomas.<\/p>\n

    I stedet for at Cooper bare f\u00e5r afleveret sine data, efter han har reddet Brands datter og ofret sig selv, og Murph derefter f\u00e5r reddet verden ved hj\u00e6lp af sin fars data, viser det sig at Cooper ikke bare overlever, men p\u00e5 magisk vis (med trylleordet “tyngdekraft”) bliver reddet af de mystiske fremmede, p\u00e5 en m\u00e5de der minder ret meget om slutningen p\u00e5 Stanley Kubricks 2001<\/em>. Men Kubricks film handler om menneskehedens fremtid hele vejen igennem, og for at lade det forblive en g\u00e5de, m\u00e5 filmen n\u00f8dvendigvis enten slutte brat eller i for eksempel de underlige surrealistiske scener den faktisk slutter med. I Interstellar virker de tilsvarende scener bare lettere komiske, selv om den fantastiske musik af Hans Zimmer, krydsklippede scener til Jorden og st\u00e6rkt skuespil fra de to Coopere (Matthew McConaughey og Jessica Chastain) g\u00f8r deres til at redde dem.<\/p>\n

    \"\"
    Cooper p\u00e5 fremmed planet<\/figcaption><\/figure>\n

    S\u00e5 hvad er mit problem med det? Jeg synes det er un\u00f8dvendigt. Jo, som et romantisk plot – far lovede at komme hjem, og det g\u00f8r han om han s\u00e5 skal reddes af en deus ex machina – fungerer det, men som en science fiction-film som ellers pr\u00f8ver at f\u00f8lge fysikkens love s\u00e5 godt det nu kan lade sig g\u00f8re, synes jeg det er ret kikset. At ofre sit liv for andre er ogs\u00e5 romantisk. Og selv om Cooper og Brands datter (Anne Hathaway) s\u00e5 aldrig kommer til at leve lykkelig til deres dages ende, har de selv bestemt over deres liv, og er ikke blevet manipuleret gennem hele filmens handling af de mystiske fremmede. Jeg ville have lyst til at stikke dem nogle \u00f8ret\u00e6ver, hvis jeg var Cooper! Men se eller gense filmen, det meste af den er ret godt.<\/p>\n

    Nolans Oppenheimer<\/strong><\/p>\n

    Filmatisering af Manhattan-projektet, Oppenheimers liv og udviklingen af den f\u00f8rste atombombe er ikke ligefrem noget nyt i film-mediet. S\u00e5 jeg var lidt sp\u00e6ndt p\u00e5 hvad Nolan havde gjort for at g\u00f8re det til andet end en gentagelse af tidligere film. Det viste sig da at v\u00e6re en film som fokuserer p\u00e5 Oppenheimer og hans liv lige f\u00f8r, under og lige efter udviklingen af atombomben, naturligvis med selve bombe-projektet som en v\u00e6sentlig del af handlingen, men is\u00e6r med fokus p\u00e5 den forf\u00f8lgelse af Oppenheimer som fanatiske anti-kommunister m.m. indledte efter Anden Verdenskrig, fordi Oppenheimer kendte og havde kendt en del kommunister.<\/p>\n

    \"\"
    Hr. og fru Oppenheimer i New Mexico<\/figcaption><\/figure>\n

    For en gangs skyld er jeg lidt i vildrede med hvad jeg skal mene om en film. Der er rigtig mange spring i tid i filmen, og et enormt cast af personer, s\u00e5 jeg havde sv\u00e6rt ved at f\u00f8lge med i den f\u00f8rste halvdel af filmen. Sidste halvdel gik bedre, fordi det var blevet mere klart hvad filmen faktisk handlede om – udover det \u00e5benlyse. S\u00e5 m\u00e5ske burde jeg vente med at afgive min endelige mening om Oppenheimer til jeg har genset filmen, men her er hvad jeg indtil videre mener:<\/p>\n

    Man burde n\u00e6sten udlevere et program med rollelisten med billeder og korte forklaringer af hvem personerne er, samt en oversigt over det historiske forl\u00f8b, som i et teater. Det ville i hvert fald have hjulpet p\u00e5 overblikket over hvad der sker i filmen. Jeg ved heller ikke om de mange spring i tid var en god ide, selv om enkelte flashbacks kan v\u00e6re en god ide, i en s\u00e5 lang og kompleks film.<\/p>\n

    \"\"
    Oppenheimer og Bomben (Trinity)<\/figcaption><\/figure>\n

    Oppenheimer<\/em> er baseret p\u00e5 biografien American Prometheus<\/em>, hvor manden Oppenheimer sammenlignes med den gr\u00e6ske tital Prometheus, der gav gudernes ild til menneskene, og senere blev straffet for det. Det er ogs\u00e5 mere eller mindre filmens pr\u00e6mis, men i stedet for ild er det atomkraft, og i stedet for gudernes straf er det hans egen samvittighed og visse magtfulde mennesker der st\u00f8r for afstraffelse.<\/p>\n

    Cillian Murphy g\u00f8r det rigtig godt i hovedrollen, hvor han form\u00e5r at vise os Oppenheimers komplekse, indre liv. Andre skuespillere jeg is\u00e6r lod m\u00e6rke til var Robert Downey som rigmanden og politikeren Lewis Strauss, Emily Blunt og Florence Pugh som kvinderne i Oppenheimers liv, samt en masterclass i karakterskuespil i en kort scene med Gary Oldman. Generelt var der solidt skuespil i filmen, men der var ikke rigtig tid til at vise dybde i flertallet af rollerne. Den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende Matt Damon var en udm\u00e6rket general Groves i de mange scener han var med i, og ved n\u00e6rmere eftertanke var der i hvert fald en scene hvor han tog stik hjem hos mig.<\/p>\n

    \"\"
    General Groves og Oppenheimer<\/figcaption><\/figure>\n

    Dem som havde h\u00e5bet p\u00e5 at se en film om selve atombombe-projektet m\u00e5tte g\u00e5 delvist skuffede hjem. Jeg kan anbefale dem at se for eksempel Fat Man and Little Boy<\/em>, som handler om det. Snydt bliver vi dog ikke: Der er en fantastisk sekvens med pr\u00f8vespr\u00e6ngningen af den allerf\u00f8rste bombe Trinity ved Los Alamos i New Mexico. Ellers er de fleste scener med og om historiske personer langt fra krig, action og ingeni\u00f8rkunst. I enkelte af scenerne kommer vi s\u00e5 langt ind i hovedet p\u00e5 Oppenheimer, at hans indre liv manifesterer sig for os p\u00e5 l\u00e6rredet. Det er meget elegant lavet, og fungerer fint i filmen.<\/p>\n

    For at vende tilbage til mit udgangspunkt, s\u00e5 er der nogle ting ved fremstillingen af fysik og fysikere i filmen jeg synes kunne have v\u00e6ret bedre. Oppenheimer selv var en ganske velrenommeret teoretisk fysiker, hvilket i filmen bliver til at han krediteres for ene mand at have introduceret kvanteteori til USA og at have udt\u00e6nkt teorien bag sorte huller. Det er korrekt at kvanteteori hovedsageligt blev udviklet i Europa, og f\u00f8rst rigtig kom til USA da de europ\u00e6iske fysikere flygtede til USA, og at Oppenheimer bidrog til teorien bag sorte huller. Men det giver et meget overfladisk indtryk af hvad teoretisk fysik g\u00e5r ud p\u00e5: Der var en konstant udveksling af ideer, ogs\u00e5 p\u00e5 tv\u00e6rs af Atlanterhavet, og ideen om sorte huller \/ m\u00f8rke stjerner g\u00e5r flere hundrede \u00e5r tilbage, hvor det teoretiske grundlag l\u00f8bende blev udviklet af mange fysikere (herunder Kip Thorne, som krediteres i filmens rulletekster).<\/p>\n

    \"\"
    M\u00f8rkets gerninger (v. Trinity-testen)<\/figcaption><\/figure>\n

    Filmen er som n\u00e6vnt baseret p\u00e5 Oppenheimer-biografien American Prometheus<\/em>, som vandt Pulitzer-prisen i 2006. S\u00e5 vidt jeg har forst\u00e5et, f\u00f8lger den bogen meget pr\u00e6cist. Det g\u00f8r m\u00e5ske ogs\u00e5, at den l\u00e6gger meget meget lidt v\u00e6gt p\u00e5 den matematik og fysik som var en v\u00e6sentlig del af Oppenheimers liv, og i stedet vinkler historien omkring myten om Prometheus. Det er forst\u00e5eligt nok – Martin J. Sherwin arbejdede med bogen i tyve \u00e5r, og m\u00e5tte have kollegaen Kai Bird med indover for at f\u00e5 den gjort f\u00e6rdig – s\u00e5 stort og komplekst var Oppenheimers liv og v\u00e6rk. Filmen besk\u00e6ftiger sig da heller ikke med Oppenheimers liv efter hans blev “straffet af guderne”, hvor han stadig havde gang i mange projekter, selv om han ikke mere m\u00e5tte arbejde med statshemmeligheder. <\/p>\n

    Som film er der god sammenh\u00e6ng i den historie Oppenheimer<\/em> fort\u00e6ller, selv om det f\u00f8rst bliver klart et godt stykke inde i de tre timers spilletid. Det \u00e6rgrer mig bare at der er s\u00e5 lidt fysik i en film der handler om en af de vigtige personer i det 20. \u00e5rhundredes fysik (som Oppenheimer ogs\u00e5 ville have v\u00e6ret uden bombeprojektet). Selv om jeg ikke helt kan bestemme mig til hvad jeg synes om filmen, kan jeg sige at det er et meget flot og gennemarbejdet portr\u00e6t af en mand og en tid, der skabte en teknologi som vi nu m\u00e5 leve i resten af den tid vores civilisation best\u00e5r.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Christopher Nolans film Oppenheimer har i skrivende stund netop haft premiere. Den er, som titlen siger, en historisk film om J. Robert Oppenheimer. Nolan er kendt for at lave b\u00e5de eksperimenterende film, actionfilm og p\u00e5 det seneste historiske film. I nogle af hans film, herunder Oppenheimer, indg\u00e5r videnskaben fysik som et vigtigt element og videnskabsfolk […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1390,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,4,8],"tags":[],"class_list":["post-1379","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-film","category-science-fiction","category-videnskab"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1379"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1379"}],"version-history":[{"count":20,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1379\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1412,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1379\/revisions\/1412"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1390"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1379"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1379"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1379"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}