{"id":1326,"date":"2021-10-04T12:56:56","date_gmt":"2021-10-04T11:56:56","guid":{"rendered":"http:\/\/flasch.dk\/?p=1326"},"modified":"2021-10-05T12:31:28","modified_gmt":"2021-10-05T11:31:28","slug":"en-orkenvandring-ender","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/flasch.dk\/?p=1326","title":{"rendered":"En \u00f8rkenvandring ender?"},"content":{"rendered":"

En af de f\u00f8rste b\u00f8ger jeg l\u00e6ste p\u00e5 engelsk var Frank Herberts Dune. Siden da har den st\u00e5et for mig som noget af det bedste science fiction-genren har pr\u00e6steret. Sidste \u00e5r ville Frank Herbert v\u00e6re fyldt 100 \u00e5r, og i den anledning l\u00e6ste jeg en af hans senere b\u00f8ger, og t\u00e6nkte lidt over hvad Dune egentlig er.<\/p>\n

\"\"<\/a>
\u00d8rkenlandskab p\u00e5 Arrakis<\/figcaption><\/figure>\n

Herbert var oprindelig journalist, og rigtig god til research. Det fik han brug for til at skrive en bog som Dune. Her er en hel planet hvis \u00f8kologi skal beskrives. Herbert fandt inspiration hertil i sit journalistiske arbejde, hvor han havde skrevet om klitters \u00f8kologi. Der var noget inspiration fra folk som bor i \u00f8rkener, tydeligvis baseret p\u00e5 arabere, ud fra de arabisk klingende navne han bruget til de lokale folk der bor p\u00e5 planeten Arrakis.<\/p>\n

Dune str\u00e6kker ogs\u00e5 sine r\u00f8dder langt tilbage i science fiction-genrens historie. I mellemkrigstidens pulp-magasiner opstod den undergenre som siden blev kaldt space opera. Det var den meget popul\u00e6re western-genre (ogs\u00e5 kaldet \u201dhorse opera\u201d) omsat til science fiction. Hesten blev erstattet med rumskibet, seksl\u00f8beren med str\u00e5lepistolen og de byer den mere eller mindre ensomme rytter kom til, blev erstattet med fremmede planeter. Og skurkene kunne v\u00e6re rum-uhyrer. Det var en genre som hos nogle forfattere blev udviklet til originale universer og sp\u00e6ndende plot, men hos de fleste bare var noget der skulle spr\u00f8jtes ud af skrivemaskinen i h\u00f8jt tempo. (Klassikere: Jack Williamsons The Legions of Space og Harry Harrisons The Stainless Steel Rat).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Stilgar og andre fremen<\/figcaption><\/figure>\n

En anden popul\u00e6r genre var planetary romance. Det var det var de kul\u00f8rte historier om opdagelsesrejsende til eksotiske steder i vores verden \u2013 hvor man i stedet tager til andre planeter. Det er en genre som er besl\u00e6gtet med space opera, men med mere fokus p\u00e5 lokale folk og skikke, og sj\u00e6ldent ret meget avanceret teknologi. (Klassikere: Edgar Rice Burroughs A Princess of Mars og Leigh Bracketts Sea Kings of Mars).<\/p>\n

I den tidlige science fiction, og langt ind i den dav\u00e6rende videnskab, blev det anset for sandsynligt at mennesker ville kunne udvikle \u201dpsykiske\u201d evner som telepati og clairvoyance, kendt under samlebetegnelsen psionics. M\u00e5ske fremtidens mennesker ville have s\u00e5danne evner, spekulerede man over. Ofte var denne trope knyttet sammen med ideen om at evolutionen p\u00e5 et tidspunkt vil frembringe overmennesker, noget der stadig bruges flittigt i for eksempel forklaringer p\u00e5 superheltes superkr\u00e6fter. (Klassikere: A.E. van Vogts Slan og Arthur C. Clarkes Childhood\u2019s End).<\/p>\n

\"\"<\/a>
De k\u00e6mpestore sandorme som lever i Arrakis sand\u00f8rkener<\/figcaption><\/figure>\n

Endnu en ganske popul\u00e6r trope, der opstod i tidlig science fiction, var det galaktiske imperium. Man forestillede sig at mennesket (eller evt. andre v\u00e6sener) i lighed med de store imperier p\u00e5 Jorden, i fremtiden ville underl\u00e6gge sig mange andre solsystemer, ofte hele galaksen. For at det kunne lade sig g\u00f8re, m\u00e5tte forfatterne hitte p\u00e5 teknologi som kunne annullere den for dem irriterende begr\u00e6nsning p\u00e5 lystets hastighed, som Einstens relativitetsteori satte for al bev\u00e6gelse. (Klassikere: Isaac Asimovs Forundation og Robert A. Heinleins Citizen of the Galaxy).<\/p>\n

Det geniale trick Frank Herbert lavede med Dune var at tage space opera, plantary romance, psionics, overmennesket og det galaktiske imperium, forny de gamle temaer og troper, og f\u00e5 det hele til at h\u00e6nge sammen. Der er de heltemodige Atreides og de skurkagtige Harkonnen som k\u00e6mper om magten med mand mod mand (som i de bedste space operaer), de eksotiske indf\u00f8dte fremen (planetary romance), kejserens rige (galaktisk imperium), de mystiske Bene Gesserit (som bruger psionics) og deres planer om at frembringe et overmenneske gennem . Central i plottet i Dune er de gigantiske sandorne og det narkotiske stof de udskiller. Det viser sig b\u00e5de at v\u00e6re det stof som muligg\u00f8r rejse hurtigere end lysets, n\u00e5r det bruges at de hemmelighedsfulde \u201dnavigat\u00f8rer\u201d og et stof som kan forst\u00e6rke de evner som Bene Gesserit har. Samtidig er det n\u00f8glen til at hovedpersonen Poul Atreides kan samle fremens og sine egne folk i det endelige slag mod Harkonnen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Lady Jessica<\/figcaption><\/figure>\n

Men nok om romanen. Jeg ville egentlig fort\u00e6lle om filmen. Eller filmene. Den f\u00f8rste jeg s\u00e5 var David Lynchs udgave fra 1984. Lynch havde nogle fantastiske ideer om hvordan bogen kunne laves til en film. Men bogen er en af de f\u00f8rste meget tykke science fiction-romaner. Frem til omkring 1970 var en typisk science fiction-roman p\u00e5 omkring et par hundrede sider. Dune var det dobbelte af det. Og fyldt med detaljer. S\u00e5 det endte med at Lynch overskred filmens budget uden at v\u00e6re bare n\u00e6sten f\u00e6rdig med det han gerne ville lave, s\u00e5 den film blev aldrig nogen god filmatisering, selv om der er mange gode ting i den.<\/p>\n

Faktisk var der en Dune-film f\u00f8r den. Den chilensk\/franske multikunster Alejandro Jodorowsky var hyret til at lave filmen allerede i 1970\u2019erne, men det projekt endte da halvdelen af filmens projekt var brugt allerede inden de var g\u00e5et i gang med at filme. Et andet projekt fra 1970\u2019erne, som heller ikke blev til noget, var med et manuskript af Frank Herbert og Ridley Scott skulle have instrueret filmen. Den eneste anden filmatisering der blev til noget (f\u00f8r nu) var en tv-serie udgave fra omkring 2000, hvor man form\u00e5ede at f\u00e5 b\u00e5de Dune og dens to efterf\u00f8lgere med (som tilsammen udg\u00f8r en trilogi). Det er udm\u00e6rket tv, men mangler helt de store visioner og den fantastiske scenografi fra Jodorowskys projekt og Lynchs film.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Paul Atreides og hans far, med sikkerhedschefen Hawat i baggrunden<\/figcaption><\/figure>\n

Og nu har vi s\u00e5 Denis Villeneuves udgave. Til at starte med havde man opgivet at stoppe hele filmen sammen i en film. Det er kun omtrent halvdelen af Dune den har med. Og Dune er ikke s\u00e5 venlig at lave et sted i midten hvor man kan binde en midlertidig slutning p\u00e5 historien. Den er, i Hollywoods m\u00e5de at se film p\u00e5, kun n\u00e5et frem til andet akt af en tre-akter. Men hvilket f\u00f8rste akt! M\u00e5ske det ogs\u00e5 skyldes at jeg s\u00e5 filmen p\u00e5 det helt store IMAX-l\u00e6rred med perfekt lyd, men Hans Zimmers musik og filmens scene efter scene med fantastiske kulisser var bare ganske overv\u00e6ldende.<\/p>\n

Villenuves film tager sig til til at introducere filmens personer, ogs\u00e5 nogle som vi allerede m\u00e5 tage afsked med i denne f\u00f8rste film. Det kunne have gjort det til en meget langtrukken film, hvis ikke de muligheder for action som bogen giver er udnyttet til at holde sp\u00e6ndingen ved lige. Hvis nogen havde troet at Villenuve bare ville kopiere David Lynch, m\u00e5 de tro om igen. Der er enkelte ting som ligner noget fra Lynchs film, men rigtig mange nye design og nye fortolkninger af bogen. For eksempel er de superv\u00e5ben som Atreides har i bogen, og som Lynch blev meget kritiseret for at lave om p\u00e5, helt udeladt. Atreides folk er bare rigtig gode krigere, men oppe imod en overmagt. Faktisk er n\u00e6sten alle scener lavet helt anderledes end hos Lynch.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Duncan m\u00f8der lidt modstand.<\/figcaption><\/figure>\n

Til hovedrollen som den unge Paul Atreides, har man castet Timoth\u00e9e Hal Chalame, som virkelig form\u00e5r at vise os den kommende tragiske helt, med den ekstremt kontrollerede opv\u00e6kst og dr\u00f8mmesynerne der plager ham. Til hans mor er castet den kun 12 \u00e5r \u00e6ldre Rebecca Ferguson \u2013 men s\u00e5 vidt jeg husker er det helt efter bogen. I hvert fald er hun ogs\u00e5 god til at vise os den moder som b\u00e5de elsker sin s\u00f8n, men ogs\u00e5 m\u00e5 g\u00f8re hvad magtfulde mennesker forlanger. Oscar Isaac, som havde lidt af en klovne-rolle i de seneste Star Wars-film, leverer en sympatisk og meget seri\u00f8s Duke Leto Atreides, der ikke er det fjols som lader sig overrumple af Harkonnen, som han blev i de gamle film. Undskyld spoileren her, men jeg kan kan ikke dy mig for at sige at hans d\u00f8dsscene var en hel del bedre end den tilsvarende hos David Lynch.<\/p>\n

Apropos Harkonnen, s\u00e5 giver Stellan Skarsg\u00e5rds os en baron Harkonnen der er personificeret ondskab, i stedet for den megalomanisk overspillede skurk vi f\u00f8r har set. Jeg vil ogs\u00e5 fremh\u00e6ve b\u00e5de Jason Momoa i rollen som Duncan og Josh Brolins Guerney Halleck som to f\u00e6nomenale actionm\u00e6nd blandt de angst- og ondskab-plagede \u00f8vrige medlemmer af Atreides hus. Og jeg m\u00e5 da ogs\u00e5 n\u00e6vne Sharon Duncan-Brewster der er meget overbevisende som Liet Kynes, den kejserlige udsending til Arrakis, som er kommet til at holde mere af Arrakis og dens fremen end af sin arbejdsgiver. Javier Bardem som Stilgar har ikke nogen stor rolle i denne film, men der er lagt op til mere med den excentriske \u00f8rkenkriger i n\u00e6ste film.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Baron Harkonnen st\u00e5r op af badet.<\/figcaption><\/figure>\n

De bestanddele i tilblivelsen af Dune jeg n\u00e6vnte ovenfor, vil nok f\u00f8rt rigtig komme til deres ret i den n\u00e6ste film, men vi bliver introduceret til dem alle fra starten: Space opera-action da Harkonnen sl\u00e5r til. Planetary romance med de fremen vi m\u00f8der her i starten. Gennem Paul Atreides og ikke mindst hans mor Lady Jessica, introduceres vi til Bene Gesserit og deres evner til at manipulere og kontrollere, som m\u00e5ske er psioniske, samt deres planer for at fremavle overmennesket. Og det galaktiske imperium optr\u00e6der som endnu en skurk der lurer i baggrunden, men introduceres gennem Liet Kynes.<\/p>\n

Det eneste problem jeg har med Villenuves Dune er hvordan det vil g\u00e5 med den f\u00f8lgende film. Eller, om det g\u00e5r godt med den ogs\u00e5, de f\u00f8lgende film. Der er rigtig meget at leve op til her. Men det ville da v\u00e6re fantastisk om vi ikke bare omsider kunne f\u00e5 en god filmatisering af Dune, men af hele trilogien. Jeg synes ikke Frank Herberts to efterf\u00f8lgere helt kunne leve op til den f\u00f8rste roman, men d\u00e5rlige er de heller ikke, og det ville da v\u00e6re \u00e6rgerligt at slippe den verden som Villenuve har tryllet frem p\u00e5 l\u00e6rredet efter kun to film (som jeg m\u00e5 antage planen for Dune er), hvis det kan lade sig g\u00f8re at forts\u00e6tte den med adskillige flere film.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Paul og Lady Jessica skuer frem mod den n\u00e6ste film.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En af de f\u00f8rste b\u00f8ger jeg l\u00e6ste p\u00e5 engelsk var Frank Herberts Dune. Siden da har den st\u00e5et for mig som noget af det bedste science fiction-genren har pr\u00e6steret. Sidste \u00e5r ville Frank Herbert v\u00e6re fyldt 100 \u00e5r, og i den anledning l\u00e6ste jeg en af hans senere b\u00f8ger, og t\u00e6nkte lidt over hvad Dune […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1339,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,4],"tags":[],"class_list":["post-1326","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-film","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1326"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1326"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1326\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1342,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1326\/revisions\/1342"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1339"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1326"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1326"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1326"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}