{"id":1258,"date":"2020-05-26T21:08:17","date_gmt":"2020-05-26T20:08:17","guid":{"rendered":"http:\/\/flasch.dk\/?p=1258"},"modified":"2020-05-26T22:59:10","modified_gmt":"2020-05-26T21:59:10","slug":"mens-vi-venter-pa-den-naeste-bolge","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/flasch.dk\/?p=1258","title":{"rendered":"Mens vi venter p\u00e5 den n\u00e6ste b\u00f8lge"},"content":{"rendered":"

Her hvor det meste af Danmark tilsyneladende fejrer at pandemien er ovre, vil jeg g\u00f8re lidt status p\u00e5 hvad der egentlig skete og hvad vi ved nu om covid-19, sygdommen der er for\u00e5rsaget af RNA coronavirussen sars-cov-2.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Elektronmikroskop-billede af en coronavirus<\/figcaption><\/figure>\n

Hvorn\u00e5r og hvordan det startede<\/strong><\/p>\n

Ud fra data om virussens mutationer ansl\u00e5s det at virussen f\u00f8rste gang smittede et menneske et sted mellem oktober og december 2019. Det f\u00f8rste kendte tilf\u00e6lde var fra Wuhan i Kina i december 2019. Virussen stammer fra flagermus, og har derfra via et endnu ikke identificeret mellemleds-dyr tilpasset sig mennesker (via gradvise mutationer). Mest sandsynligt er det sket p\u00e5 et k\u00f8d-marked for levende dyr i storbyen Wuhan.<\/p>\n

I starten vidste man selvf\u00f8lgelig ikke at der var tale om en helt ny sygdom. Coronavirus er en lille kugle p\u00e5 en tiendedel mikrometer, en titusindedel millimeter. Den ligner ogs\u00e5 sine sl\u00e6gtninge, de andre coronavirusser, som blandt andet omfatter nogle f\u00e6tre som bare giver en relativ harml\u00f8s fork\u00f8lelse og den meget d\u00f8delige Mers. Men det bliver efterh\u00e5nden klart at det er en ny sygdom, og i januar 2020 kan kinesiske forskere annoncere de genetiske data for virussen. F\u00f8rst her er man ogs\u00e5 sikre p\u00e5 at den faktisk kan sprede sig mellem mennesker, og ikke bare fra (det endnu ikke identificerede) dyr til mennesker. Virussen er n\u00e6rt besl\u00e6gtet med Sars, der spredte sig i Kina og en del andre lande i 2003, men blev stoppet.<\/p>\n

Man er stadig ikke helt sikker p\u00e5 hvor farlig eller smitsom sygdommen er, men WHO er meget bekymret over situationen, og erkl\u00e6rer d. 30. januar covid-19 for en alvorlig international trussel. I februar 2020 sendes et internationalt hold af forskere til Kina. De udsender en detaljeret rapport med en lang r\u00e6kke anbefalinger sidst i februar. Blandt andet r\u00e5des alle lande til at forberede sig p\u00e5 en eventuel epidemi. P\u00e5 det tidspunkt er der allerede mange lande med smitte.<\/p>\n

\"\"<\/a>
WHO erkl\u00e6rer covid-19 en pandemi<\/figcaption><\/figure>\n

Den 11. marts erkl\u00e6rer WHO s\u00e5 covid-19 situationen for en pandemi, dvs. en epidemi som vil sprede sig over hele verden. Mange lande, herunder Danmark, reagerer kort tid efter med omfattende nedlukning af samfundets aktiviteter, samt lukning af gr\u00e6nser. Det viser sig hurtigt at kun f\u00e5 lande form\u00e5r at f\u00e5 stoppet virussen i at sprede sig. I Danmark opgives den strategi umiddelbart efter at det viser sig at et st\u00f8rre antal turister har f\u00e5et smitten med hjem fra \u00d8strig inden gr\u00e6nserne blev lukket, og allerede har spredt den videre.<\/p>\n

Portr\u00e6t af en virus<\/strong><\/p>\n

Virusser er en slags snyltere, der “lever” i andre organismer og er fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngige af disse. De kan v\u00e6re ganske sm\u00e5, da de “l\u00e5ner” v\u00e6rtsorganismens\u00a0 biokemiske udstyr til de fleste opgaver inklusiv formering, og derfor ikke skal sl\u00e6be rundt p\u00e5 det. I princippet best\u00e5r de bare af noget arvemateriale og en relativ lille samling organiske molekyler. Sars-cov-2 best\u00e5r af en streng RNA (den mere primitive form for arvemateriale i forhold til DNA) gemt i en lille kugle, der p\u00e5 overfladen er udstyret med pigge (spikes) som de bruger til at tr\u00e6nge ind i vores celler med. For Sars-cov-2 (og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 Sars-cov-1) sker det via ACE-2 receptorer, der sidder i mange af vores celler, blandt andet i halsen og i lungerne.<\/p>\n

Covid-19 kommer ind i vores kroppe via diverse krops\u00e5bninger – mund, n\u00e6se og \u00f8jne. Vi kan blive smittet af den ved at en smittet person \u00e5nder, nyser eller hoster og virussen da n\u00e5r frem til en af vores krops\u00e5bninger. Det kan v\u00e6re i form af bittesm\u00e5 vanddr\u00e5ber med virus i, der som regel ikke n\u00e5r l\u00e6ngere end en meter eller to, f\u00f8r de falder til jorden (dr\u00e5besmitte). Virussen kan ogs\u00e5 overleve i begr\u00e6nset tid, op til et par dage, udenfor kroppen, hvor man kan f\u00e5 dem p\u00e5 fingrene ved ber\u00f8ring og blive smittet hvis man senere r\u00f8rer ved sit hoved. Sprit og s\u00e6be \u00f8del\u00e6gger virussen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sundhedsstyrelsens r\u00e5d<\/figcaption><\/figure>\n

Mine egne noter (ikke videnskabelige fakta, men st\u00f8ttet af nogle forskere): Covid-19 kan muligvis ogs\u00e5 smitte via meget sm\u00e5 partikler, som kan bev\u00e6ge sig langt og blive i luften (luftb\u00e5ren smitte). Det er dog omdiskuteret. Det er derimod sikkert at vira ikke kan lide sollys. De har ikke som os en hud som beskytter os mod ultraviolet lys, men kun en ganske tynd skal omkring sit s\u00e5rbare arvemateriale (RNA). S\u00e5 i sollys overlever\u00a0 hverken luftb\u00e5ren virus eller virus der sidder p\u00e5 en overflade ret l\u00e6nge. Alt andet lige vil smitten da brede langt mindre i godt vejr hvor folk er mere ude. S\u00e5 vi kan h\u00e5be p\u00e5 en rigtig solrig sommer uden for mange regnvejrsdage.<\/p>\n

I halsen og h\u00f8jere oppe g\u00f8r covid-19 ikke s\u00e5 meget skade p\u00e5 os. Det sker f\u00f8rst hvis den n\u00e5r ned i lungerne. Her bliver den til en ubehagelig lungebet\u00e6ndelse, der kan udvikle sig til Akut Luftvejssyndrom, ogs\u00e5 kaldet Severe Acute Respiratory Syndrome<\/span> – SARS. Covid-19 g\u00f8r da en masse grimme ting ved patientens lunger, som kr\u00e6ver intensiv behandling p\u00e5 et hospital, hvis man skal have en chance for at overleve.<\/p>\n

Vores forsvar mod covid-19<\/strong><\/p>\n

Livet p\u00e5 Jorden har p\u00e5 mange m\u00e5der v\u00e6ret en kamp mellem arter om at overleve og udbrede sig p\u00e5 andre arters bekostning. En del af den krig er foreg\u00e5et i mikroskopisk skala. B\u00e5de dyr og planter er udstyrede med immunsystemer, som er forsvarssystemer mod mikroorganismer. Vores (og de andre hvirveldyrs) best\u00e5r af to dele, det medf\u00f8dte immunforsvar og det adaptive immunforsvar.<\/p>\n

Det medf\u00f8dte immunforsvar s\u00f8rger for at holde orden i vores kroppe ved at angribe indtr\u00e6ngende mikroorganismer samt vores egne syge celler. N\u00e5r virus tr\u00e6nger ind i kroppen, kan det angribe virussen direkte og de celler som er inficeret med virus. Det er n\u00e5r der er et st\u00f8rre slag i gang mellem vores medf\u00f8dte immunforsvar og en sygdoms-organisme at vi f\u00e5r en infektion. Men udover at bek\u00e6mpe virussen, angribes ogs\u00e5 alle celler der anses for fjendtlige. Der kan da opst\u00e5 en situation hvor det er immunforsvarets reaktion som faktisk er ved at sl\u00e5 os ihjel. Det er der hvor covid-19 patienten kommer p\u00e5 intensiv-afdelingen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Vores adaptive immunforsvar<\/figcaption><\/figure>\n

Heldigvis er vi ogs\u00e5 udstyrede med et adaptivt immunforsvar. Dets v\u00e5ben er antistofferne. Man kan sige det er en slags kugler der er st\u00f8bt til at ramme lige akkurat den mikroorganisme som det medf\u00f8dte immunforsvar er i krig med. Det tager dog en en uges tid for det adaptive immunforsvar at f\u00e5 produceret antistofferne. Hvis slaget mellem det medf\u00f8dte immunforsvar og sygdommen ikke er g\u00e5et s\u00e5 godt, kan det v\u00e6re for sent at stille noget op for det adaptive immunforsvar. Men det er under alle omst\u00e6ndigheder en kraftig forst\u00e6rkning af immunforsvaret, som ikke er n\u00e6r s\u00e5 skadeligt for vores egne celler.<\/p>\n

Den gode nyhed er, at det adaptive immunforsvar ogs\u00e5 kan huske hvad den tidligere har v\u00e6ret i krig med af sygdomme. Hvis den sygdom dukker op igen, mens immunforsvaret stadig kan huske den, kan det kort tid efter begynde at producere antistoffer (der g\u00e5r slet ikke en uge). Ofte vil det f\u00e5 nedk\u00e6mpet angrebet f\u00f8r man n\u00e5r at blive rigtig syg.<\/p>\n

Denne egenskab ved det adaptive immunforsvar kan udnyttes af l\u00e6gevidenskaben: Ved at narre immunforsvaret til at tro at det er under angreb, som oftest ved at spr\u00f8jte en ikke-fungerende del af en mikroorganisme ind i kroppen, kan man f\u00e5 det til at danne og huske antistoffer. Det er desv\u00e6rre en ret langsommelig proces at finde frem til pr\u00e6cis hvad man skal spr\u00f8jte ind i folk for at der dannes effektive antistoffer, og samtidig s\u00f8rge for at der ikke er uheldige bivirkninger ved det. Derfor regner man ikke med at have vacciner mod covid-19 klar f\u00f8r en gang i 2021.<\/p>\n

Begrebet flokimmunitet er blevet brugt en del gange under krisen. Flokimmunitet betyder ikke at vi alle er immune overfor sygdommen, men at der er s\u00e5 mange af os der er i stand til at producere antistoffer mod virussen, at smitten hurtigt vil d\u00f8 ud igen, hvis en af os bliver smittet. En s\u00e5dan flokimmunitet varer ved s\u00e5 l\u00e6nge folks adaptive immunforsvar bliver ved med at huske sygdommen. Ud fra hvad vi ved om lignende virusser, kan det m\u00e5ske v\u00e6re tre \u00e5r, men m\u00e5ske ogs\u00e5 s\u00e5 lidt som et \u00e5r. Der vil da kunne komme et nyt udbrud af sygdommen. Men hvis vi har vaccine, skal vi bare s\u00f8rge for at tilstr\u00e6kkeligt mange bliver vaccineret, for at f\u00e5 flokimmunitet, og gentage behandlingen med passende mellemrum for at bevare flokimmuniteten.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

P\u00e5 kortere sigt vil l\u00e6gevidenskaben formentlig ogs\u00e5 kunne hj\u00e6lpe os. Hvis covid-19 var en bakterie og ikke en virus, ville vi have en masse forskellige antibiotika st\u00e5ende p\u00e5 apotekernes hylder, som kan udrydde de fleste bakterier ret effektivt. Med virusser er vi knap s\u00e5 heldige. Men der findes dog visse stoffer som kan bek\u00e6mpe virusser. Det er bare ikke sikkert hvilke af dem der virker mod lige pr\u00e6cis covid-19. Mange af dem har ogs\u00e5 bivirkninger, hvoraf nogle kan forv\u00e6rre sygdommen. Derfor tager det ogs\u00e5 lang tid at finde ud af hvilke stoffer man kan bruge og blandt andet ogs\u00e5 hvorn\u00e5r i sygdomsforl\u00f8bet de vil v\u00e6re mest effektive. Men det er rimeligt sikkert at vi vil have en del af de stoffer klar inden en vaccine er klar. Derved kan vi behandle de syge og nemmere g\u00f8re dem raske, men alts\u00e5 ikke f\u00e5 sygdommen til at forsvinde.<\/p>\n

Lukke ned og \u00e5bne op<\/strong><\/p>\n

Dengang Mette Frederiksen kom med sin overraskende melding om nedlukning af det meste af samfundet p\u00e5 pressem\u00f8det i marts 2020, var hovedparten af de smittede i Danmark blevet smittet i udlandet, og is\u00e6r var der mange som var blevet smittet under en ferietur til \u00d8strig. Man havde allerede indf\u00f8rt skrappe rejsevejledninger til de lande hvor man vidste at mange var smittede, men lige netop med \u00d8strig fik man f\u00f8rst besked da det var for sent. I nogle f\u00e5 lande, Kina og Sydkorea blandt andet, lykkedes det at indd\u00e6mme smitten, s\u00e5 der efterh\u00e5nden kun var ganske f\u00e5 nye registrerede tilf\u00e6lde.<\/p>\n

N\u00e5r vi skal til at \u00e5bne igen, er situationen en anden end da der blev lukket ned. Der er kommet nogenlunde styr p\u00e5 v\u00e6rnemidler til sundhedspersonale og plejehjem, kapaciteten for test af hvem der b\u00e6rer p\u00e5 sygdommen er blevet voldsomt for\u00f8get, og der er kommet mere viden om sygdommen, som g\u00f8r den nemmere at kontrollere og helbrede. Men alt andet lige vil vi stadig risikere store problemer, hvis alle restriktionerne h\u00e6ves, og alle opf\u00f8rer sig som f\u00f8r, for der er meget lang vej endnu til flokimmunitet.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Pressem\u00f8de om krisen<\/figcaption><\/figure>\n

Statens Serum Institut, hvis r\u00e5d og vejledning regeringen gennem hele krisen har st\u00f8ttet sig til, har lavet en r\u00e6kke rapporter over hvad der kan t\u00e6nkes at ske fremover. Det er sket i en arbejdsgruppe, hvor de har hentet eksperter ind andre steder fra, blandt andet eksperter i matematiske modeller fra DTU. Af den seneste rapport<\/a>, lavet i forbindelse med den seneste fase i gen\u00e5bningen (der startede d. 18\/5), kan man finde mange interessante ting.<\/p>\n

Der er lavet beregninger p\u00e5 fase 3, som indeb\u00e6rer hhv. en \u00e5bning af blandt andet museer og biografer og zoologiske haver, samt for fase 4, der er en n\u00e6sten fuld \u00e5bning, dog undtaget de helt store arrangementer. Her er der en bem\u00e6rkning vedr\u00f8rende fase 4:<\/p>\n

“Det har ikke v\u00e6ret muligt at inkludere tiltag, der \u00e6ndrer p\u00e5 gr\u00e6nserne for forsamlingsfor-buddet, \u00e5bning af forlystelsesparker, legelande eller \u00e5bning af diskoteker, spillesteder og nat-teliv. Det skyldes bl.a., at modellerne ikke er bygget til at estimere effekten af forsamlinger, samt specielt hensyntagen til supersmitteevents”<\/em><\/p>\n

Det betyder med andre ord at det ved arrangementer hvor mange mennesker m\u00f8des i l\u00e6ngere tid kan forekomme at en enkelt person smitter en stor del af forsamlingen, som derefter tager hjem igen og spreder smitten ud meget hurtigt. Modellerne er simpelthen ikke i stand til at beregne den slags. De antager at smitten breder sig med en nogenlunde konstant hastighed. Et eksempel p\u00e5 “supersmittevents” er “patient 31” i Sydkorea som tog til et m\u00f8de i en religi\u00f8s sekt, hvorefter det meste af sekten blev syge, og n\u00e6r havde startet epidemien op igen.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Et andet forbehold der tages, er at modelleringen over effekten af hvad der skete efter gen\u00e5bningen i april simpelthen viste sig ikke at passe. Smitten bredte sig langt mindre end forventet. Hvorfor, kan de kun g\u00e6tte p\u00e5. Er det folk som var bedre end forventet til at passe p\u00e5? Er det virussen der har \u00e6ndret sig eller af en eller anden grund er blevet mindre smitsom? (Mit g\u00e6t, som jeg redegjorde for l\u00e6ngere oppe, er at folk er rykket meget mere udenfor i det gode vejr, og derfor ikke s\u00e5 nemt smitter hunanden mere).<\/p>\n

Disse forhold f\u00e5r forfatterne af rapporten til at konkludere at det ikke er muligt p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt at “belyse det grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt eller hvorn\u00e5r det er sundhedsfag-ligt forsvarligt at \u00e5bne mere op”\u00a0 <\/em>S\u00e5 nu kan vi spekulere p\u00e5 hvad politikerne g\u00f8r, hvis det stadig er tilf\u00e6ldet n\u00e5r de i n\u00e6ste m\u00e5ned vil til at \u00e5bne en hel masse mere op. Vil de lade deres politiker- “sunde” fornuft overtrumfe eksperternes let skjulte opfordring til ikke at \u00e5bne for mere forel\u00f8bigt?<\/p>\n

Med den gen\u00e5bning der er i gang her sidst i maj, giver en beregning over smitten i hovedstaden f\u00f8lgende graf (SSI 20\/5 2020):<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

De gr\u00e5 omr\u00e5der angiver usikkerhederne. Med st\u00f8rst sandsynlighed vil smitten v\u00e6re et sted i det m\u00f8rkegr\u00e5 omr\u00e5de. Det vil sige at antal smittede stadig holder sig meget lavt helt frem til efter\u00e5ret. Selv i det langt mindre sandsynlige lysegr\u00e5 omr\u00e5de vil smitten stadig ikke v\u00e6re st\u00f8rre end sygehusene kan klare det. Jeg har valgt at vise den modelberegning som antager at nogle mennesker (halvdelen) stopper med at overholde hygiejne- og afstands-regler, mens resten bliver ved med at g\u00f8re det.<\/p>\n

Hvis fase 4 s\u00e6ttes i v\u00e6rk, som det er planen skal ske i juni, f\u00e5s en noget mere problematisk graf her:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Vi vil i l\u00f8bet af sommeren sandsynligvis f\u00e5 et antal smittede noget over det h\u00f8jeste niveau vi havde i marts, som vil vokse til et m\u00e5ske dobbelt niveau af det i marts ud p\u00e5 efter\u00e5ret. Men stadig indenfor hvad sygehusene kan klare. Der er s\u00e5 desv\u00e6rre en ikke ubetydelig risiko for at det bliver meget v\u00e6rre (\u00f8verste lysegr\u00e5 omr\u00e5de), med overbelastede sygehuse til f\u00f8lge. I l\u00f8bet af sommeren vil det dog blive klart, hvis det er den vej det g\u00e5r, s\u00e5 man kan n\u00e5 at lukke ned igen, inden det g\u00e5r galt.<\/p>\n

Modelberegningerne er kun udf\u00f8rt for hovedstaden (og region Sj\u00e6lland), da smitten i resten af landet lige nu er s\u00e5 lav at der ikke kan laves meningsfulde beregninger p\u00e5 de omr\u00e5der. Men smitten vil selvf\u00f8lgelig v\u00e6re lavere end i hovedstaden. Hvad modellerne heller ikke viser, er effekten af at tillade st\u00f8rre forsamlinger igen. Som n\u00e6vnt ved man endnu ikke nok om hvordan supersmitte fungerer til at kunne regne p\u00e5 det. Men det er klart, at det vil give mere smitte end i graferne her.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her hvor det meste af Danmark tilsyneladende fejrer at pandemien er ovre, vil jeg g\u00f8re lidt status p\u00e5 hvad der egentlig skete og hvad vi ved nu om covid-19, sygdommen der er for\u00e5rsaget af RNA coronavirussen sars-cov-2. Hvorn\u00e5r og hvordan det startede Ud fra data om virussens mutationer ansl\u00e5s det at virussen f\u00f8rste gang smittede […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1268,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,8],"tags":[],"class_list":["post-1258","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-nyt","category-videnskab"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1258"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1258"}],"version-history":[{"count":8,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1258\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1277,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1258\/revisions\/1277"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1268"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1258"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1258"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1258"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}