Inspireret af en liste der blev linket til i en Facebook-gruppe, pr\u00e6senterer jeg her et bud p\u00e5 21 b\u00f8ger der har v\u00e6ret af stor betydning for genren mht. p\u00e5virkning af andre forfattere. Det er naturligvis dybt useri\u00f8st at lave s\u00e5dan en liste uden at sp\u00f8rge et udvalg af forfattere hvad der faktisk har inspireret dem. Men da fantasy- og science fiction-genrene nu er s\u00e5 gamle, at ikke bare dem der inspirerede, men ogs\u00e5 mange af dem de inspirerede er d\u00f8de, bliver det lidt af en umulig opgave. S\u00e5 listen her skal ikke tages for mere end den er: Min fornemmelse for hvad der inspirerede andre forfattere, ud fra hvad jeg selv mener er inspirerende, og hvad jeg har suget til mig af viden om forfattere der skriver i genrerne. Jeg har bevidst kun taget relativt gamle b\u00f8ger med. Det skyldes p\u00e5 ingen m\u00e5de at der ikke er skrevet gode b\u00f8ger i nyere tid, men at der b\u00f8r g\u00e5 nogle \u00e5rtier f\u00f8r man kan vurdere om en forfatters bog blev inspiration for mange andre forfattere. I kronologisk orden har jeg udvalgt f\u00f8lgende b\u00f8ger:<\/p>\n
Mary Shelley: Frankenstein<\/strong> (1818) \u2013 Den gale videnskab H.G. Wells: The Time Machine<\/strong> (1895) \u2013 Wells f\u00f8rste sf roman Aldous Huxley: Brave New World<\/strong> (1932) \u2013 Teknologisk dystopi Olaf Stapledon: Star Maker<\/strong> (1937) \u2013 Kosmologiske spekulationer (hard sf) H.P. Lovecraft: The Outsider and Others<\/strong> (1939) \u2013 F\u00f8rste Lovecraft samling Isaac Asimov: I, Robot<\/strong> (1950) \u2013 F\u00f8rste samling med Asimovs robotter Ray Bradbury: The Martian Chronicles<\/strong> (1950) \u2013 Det menneskelige vs teknologien og forandringerne John Wyndham: The Day of the Triffids<\/strong> (1951) \u2013 Klassisk katastroferoman Robert E. Howard: The Coming of Conan<\/strong> (1953) \u2013 F\u00f8rste samling med Conan (heroic fantasy) J.R.R. Tolkien: The Fellowship of the Ring<\/strong> (1954) \u2013 Epic fantasy Fritz Leiber: Two Sought Adventure<\/strong> (1957) \u2013 F\u00f8rste Fafhrd and the Grey Mouser samling Robert A. Heinlein: Starship Troopers<\/strong> (1959) \u2013 Military science fiction Frank Herbert: Dune<\/strong> (1965) \u2013 Moderne space opera Ursula K. Le Guin: A Wizard of Earth Sea <\/strong>(1968) \u2013 YA high fantasy Philip K. Dick: Ubik<\/strong> (1969) \u2013 Dick n\u00e5r han var mest psykedelisk Michael Moorcock: Elric of Melnibone<\/strong> (1972) \u2013 F\u00f8rste Elric roman Arthur C. Clarke: Rendezvous with Rama<\/strong> (1973) \u2013 Hard science fiction James Tiptree jr. (Alice Sheldon): Warm Worlds and Otherwise<\/strong> (1975) \u2013 Moderne sf-noveller Anne Rice: Interview with the Vampire<\/strong> (1976) \u2013 Vampyren som urban fantasy Gene Wolfe: Shadow of the Torturer<\/strong> (1980) \u2013 Moderne science fantasy William Gibson: Neuromancer<\/strong> (1984) \u2013 Cyberpunk Inspireret af en liste der blev linket til i en Facebook-gruppe, pr\u00e6senterer jeg her et bud p\u00e5 21 b\u00f8ger der har v\u00e6ret af stor betydning for genren mht. p\u00e5virkning af andre forfattere. Det er naturligvis dybt useri\u00f8st at lave s\u00e5dan en liste uden at sp\u00f8rge et udvalg af forfattere hvad der faktisk har inspireret dem. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1233,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[13,4],"tags":[],"class_list":["post-1037","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-fantasy","category-science-fiction"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1037"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1037"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1037\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1042,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1037\/revisions\/1042"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1233"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1037"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1037"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1037"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nHvor skal man starte? Genrenes r\u00f8dder g\u00e5r meget langt tilbage. Edgar Allan Poe er en man kunne v\u00e6re startet med. Jeg springer r\u00e5t og brutalt alle forl\u00f8berne for fantasy-genren over, og tager som science fictions forl\u00f8ber Shelleys roman, der ikke mindst p\u00e5 grund af James Whales film introducerede et meget ikonisk monster for b\u00e5de den n\u00e6rt besl\u00e6gtede horror-genre, men ogs\u00e5 forvarslede videnskabens monstre robotterne.<\/p>\n
\nWells pr\u00e6sterede p\u00e5 nogle f\u00e5 \u00e5r at skrive en r\u00e6kke romaner der udsp\u00e6ndte hele den science fiction-genre der ville blive uddybet i det 20. \u00e5rhundrede. Tidsmaskiner er science fiction-genrens instrument til udforskning af b\u00e5de menneskets fortid og dets fremtid.<\/p>\n
\nJeg valgte Huxley som den dystopi jeg har med, fordi hans dystopi er dj\u00e6velsk udspekuleret: Flertallet af mennesker i Huxleys fremtidsvision har det faktisk rigtig godt. S\u00e5 er det en god verden, n\u00e5r bare flertallet har det fint? Hans teknologiske visioner er i mange tilf\u00e6lde stadig relevante.<\/p>\n
\nStabledon kunne bruge det helt store l\u00e6rred med en virtuositet som andre forfattere sj\u00e6ldent opn\u00e5r. I Star Maker<\/em> er det en komplet kosmologi, der indbefatter alle livsformer i universet.<\/p>\n
\nLovecraft er m\u00e5ske mest kendt for det ikoniske tentakel-monster Cthulhu, men han var ogs\u00e5 en fantastisk forfatter, hvis ideer i h\u00f8j grad inspirerede andre. Ikke mindst dem der s\u00f8rgede for at Lovecrafts tekster – der stort set kun var udkommet i pulp-magasiner – udkom i bogform efter hans d\u00f8d.<\/p>\n
\nAsimov skrev rigtig meget, men jeg v\u00e6lger hans tidlige robot-historier her. Oprindelig udgivet i pulp-magasiner, men i mods\u00e6tning til de andre robotter fra samtidens pulp, var Asimovs robotter gennemt\u00e6nkte teknologiske vidundere, og historierne om dem var ideer baseret p\u00e5 teknologien og teknologiens anvendelse i en t\u00e6nkt, men realistisk verden. H\u00e5rd science fiction n\u00e5r den er bedst. P\u00e5 en l\u00e6ngere liste havde jeg nok taget flere hard sf forfattere med som Greg Egan, Ted Chiang og Kim Stanley Robinson. <\/p>\n
\nBradburys noveller om den r\u00f8de planet kan l\u00e6ses som allegorier over den europ\u00e6iske kolonisering af resten af verden. Det er s\u00e5 smukt og s\u00e5 forf\u00e6rdeligt.<\/p>\n
\nHos Wyndham finder vi allerede opskriften til vore dages post-katastrofe-fiktion. Det er ikke zombier som har bragt civilisationen til afslutning, men k\u00f8d\u00e6dende planter fra det ydre rum, som er uhyggelige p\u00e5 n\u00e6sten samme m\u00e5de. Mennesker sl\u00e5s for at overleve, og sl\u00e5s indbyrdes om hvordan de vil overleve. Af Brian Aldiss (som der desv\u00e6rre ikke blev plads til p\u00e5 listen her) kaldet en hyggelig katastrofe, fordi den ikke \u00f8del\u00e6gger mere end at der stadig er h\u00e5b om at reetablere civilisationen. Men det kendes jo ogs\u00e5 fra nutidens post-apokalypser, hvor heltene vinder til sidst og alt bliver godt.<\/p>\n
\nHowards skrev sine pulp-historier i 1920’erne og 1930’erne, men da det er en liste over b\u00f8ger, har jeg valgt at tage en tidlig opsamling af nogle af Howards bedste historier med. Den enlige helt, eller den lille gruppe af helte, dr k\u00e6mper for overlevelse i en r\u00e5 og ubarmhjertig verden, modelleret efter en tidlig historisk periode, var en type af fort\u00e6llinger som Howard virkelig mestrede. M\u00e5ske senere forfattere som George R.R. Martin og Joe Abercrombie ogs\u00e5 har inspireret mange, men deres barske fantasy har meget til f\u00e6lles med Howards.<\/p>\n
\nJa. Det beh\u00f8ver vel ikke yderligere forklaring. Det var superperfektionisten Tolkiens store v\u00e6rk om kampen mod den ultimative ondskab, som han brugte det meste af sit liv p\u00e5 at forberede og skrive. I k\u00f8lvandet p\u00e5 Tolkiens store popularitet i 1960’erne og 70’erne dukkede mange andre episk fantasy-forfattere op, men Tolkien er uden tvivl den vigtigste.<\/p>\n
\nMeget vigtig inspiration til fantasy-rollespil, som igen var inspiration til mange forfattere. Det er fantasy i en meget eksotisk verden, krydret med godt med humor. Jeg kunne ogs\u00e5 have valgt Terry Pratchett, hvis jeg havde haft lidt mere plads p\u00e5 listen. Men her er Fritz Leiber, en af de store gamle.<\/p>\n
\nHenlein inspirerede rigtig mange af sine samtidige og mange senere forfattere. Jeg har valgt Starship Troopers<\/em> fordi det er en meget sp\u00e6ndende og velgennemt\u00e6nkt bog om krig i rummet, og fordi det er en forl\u00f8ber for vore dages military sf.<\/p>\n
\nDune<\/em> er en kompleks blanding af ideer, der alligevel g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed, og bliver til en sp\u00e6ndende historie. Mange \u00e5r senere kom “new space opera”-genren som ogs\u00e5 fornyede space opera ved at have mere interessante personer og mere gennemt\u00e6nkte verdener, men Dune<\/em> gjorde det f\u00f8rst og m\u00e5ske bedst. Jeg er lidt \u00e6rgerlig over at der ikke blev plads til den m\u00e5ske bedste nyere space opera forfatter Iain M. Banks, men Dune<\/em> er en bog man slet ikke kan komme udenom p\u00e5 lister over vigtig og god science fiction.<\/p>\n
\nLe Guin har betydet utroligt meget for b\u00e5de fantasy og science fiction. Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme at jeg aldrig har f\u00e5et l\u00e6st s\u00e5 mange af hendes b\u00f8ger, men Earth Sea-trilogien l\u00e6ste jeg som ung, og den st\u00e5r stadig for mig som noget af det bedste fantasy jeg har l\u00e6st. Det er ogs\u00e5 det eneste ungdoms-fantasy der blev plads til p\u00e5 listen. Jeg kunne ogs\u00e5 have valgt for eksempel C.S. Lewis Narnia<\/em>-serie eller Philip Pullmans His Dark Materials<\/em>, men jeg valgte Le Guin, fordi hun har inspireret rigtig mange.<\/p>\n
\nDick skal selvf\u00f8lgelig med, men det er sv\u00e6rt at v\u00e6lge. Ubik blev valgt, fordi den rigtig leger med vores virkelighedsopfattelse, men nok ogs\u00e5 fordi jeg har den mere present end for eksempel The Man in the High Castle<\/em>, der ogs\u00e5 regnes blandt Dicks bedste romaner.<\/p>\n
\nFor mig kan en liste over inspirende fantasy ikke v\u00e6re foruden en bog fra Moorcocks gigantiske “Eternal Warrior” serie, der lavede vilde eksperimenter med fantasy-genren. Elric var en antihelt, som ikke reddede verden, men form\u00e5ede at \u00f8del\u00e6gge det meste af det han kom i n\u00e6rheden af, inklusiv ham selv. Andre af Moorcocks var lidt mere muntre, men Elric var m\u00e5ske den mest interessante. Jeg ville gerne have haft plads til mange flere fantasy-forfattere p\u00e5 listen, s\u00e5 som Tanith Lee og Roger Zelazny, men alt andet lige tror jeg Moorcock har haft st\u00f8rre indflydelse.<\/p>\n
\nM\u00f8det med det mystiske fremmede er beskrevet mange gange, men jeg v\u00e6lger Clarkes version, fordi Clarke nok er den mest kendte og respekterede af de “h\u00e5rde” science fiction-forfattere (muligvis med undtagelse af Asimov). Jeg ville ogs\u00e5 gerne have haft Stanislaw Lems Solaris<\/em> eller Strugatsky br\u00f8drenes Roadside Picnic<\/em> med, men dem var der s\u00e5 ikke plads til.<\/p>\n
\nDette er den samling hvor Robert Silverberg skrev i forordet, at han var helt sikker p\u00e5 at den p\u00e5 det tidspunkt anonyme Tiptree var en mand. Det var hun s\u00e5 ikke. Derimod var hun en ganske fremragende novelleforfatter, som jeg d\u00e5rligt kan undv\u00e6re p\u00e5 listen her.<\/p>\n
\nDenne her har jeg s\u00e5 ikke l\u00e6st, men jeg har dog set filmen, som ikke var s\u00e5 ringe. Interview with the Vampire<\/em> er med fordi den var forl\u00f8ber for hele b\u00f8lgen af vampyrer som erotiske v\u00e6sener med superkrafter, og har har v\u00e6ret inspiration til mange ting, s\u00e5 som et meget popul\u00e6rt rollespils-univers. Det var ogs\u00e5 et tidligt eksempel p\u00e5 den nu meget popul\u00e6re type fantasy der foreg\u00e5r i en mere eller mindre genkendelig version af den virkelige verden (kaldet low fantasy eller urban fantasy afh\u00e6ngigt af hvem man sp\u00f8rger). <\/p>\n
\nEndnu en pinlig afsl\u00f8ring. Jeg er i gang med Wolfes mesterlige v\u00e6rk Book of The New Sun<\/em>, men har ikke f\u00e5et det l\u00e6st f\u00e6rdigt. Jeg stoler dog nok p\u00e5 dem der har l\u00e6st det, til at jeg m\u00e5 s\u00e6tte Wolfe p\u00e5 listen. Han er s\u00e5 ogs\u00e5 den eneste af forfatterne her som jeg faktisk har oplevet i levende live. Der blev s\u00e5 slet ikke plads til nyere forfattere der er sv\u00e6re at placere i en science fiction- eller fantasy-lejren, s\u00e5 som China Mieville, Lauren Beukes og mange andre, men n\u00e5r det handler om inspirationskilde er det nok Wolfe der b\u00f8r v\u00e6re p\u00e5 listen her.<\/p>\n
\nJa. Det er der vel ikke s\u00e5 meget diskussion om. Cyberpunk-genren ville m\u00e5ske v\u00e6re der, men slet ikke v\u00e6re det samme uden Gibsons Sprawl-trilogi. Det var en verden der bare f\u00f8ltes s\u00e5 virkelig, selv om det hele var noget som Gibson havde fundet p\u00e5 uden faktisk at vide ret meget om computere. Der var mange andre gode cybperpunk-forfattere som Bruce Sterling og Pat Cadigan, men Gibson er uden tvivl den der huskes bedst.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"