{"id":1004,"date":"2017-06-06T20:22:52","date_gmt":"2017-06-06T19:22:52","guid":{"rendered":"http:\/\/flasch.dk\/?p=1004"},"modified":"2020-01-22T00:12:16","modified_gmt":"2020-01-21T23:12:16","slug":"wonder-woman-redder-verden-og-superheltefilmene","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/flasch.dk\/?p=1004","title":{"rendered":"Wonder Woman redder verden (og superheltefilmene)"},"content":{"rendered":"

\"landscape-1469716323-wonder-woman-gal-gadot\"<\/a><\/p>\n

Superhelte opstod i USA lige f\u00f8r Anden Verdenskrig, og under krigen havde de deres guldalder, i en sort\/hvid verden hvor superheltene bek\u00e6mpede ondskab af enhver art, inklusiv den virkelige verdens skurke, tyskerne og japanerne. Woman Woman havde timet det perfekt, ved at udkomme f\u00f8rste gang lige omkring det tidspunkt USA gik ind i krigen. Fra starten af fulgte hun Steve Trevor fra sit hjem blandt amazonerne til den moderne verden, hvor hun k\u00e6mpede p\u00e5 de allieredes side. Efter krigen var vundet, gik dampen af superhelte-begejstringen, og i l\u00f8bet af nogle f\u00e5 \u00e5r forsvandt mange superhelte fra hylderne med tegneserier. Til sidst var der kun Wonder Woman og hendes to mandlige kollegaer Batman og Superman tilbage. Superheltene vendte tilbage igen i slutningen af 1950’erne, men det er en anden historie.<\/p>\n

Wonder Woman var fra starten en meget us\u00e6dvanlig superhelt. For det f\u00f8rste var hun kvinde, hvilket var lidt us\u00e6dvanligt. Men hun havde ogs\u00e5 en lang og kompliceret forhistorie, hvor hendes kolleger ofte kunne n\u00f8jes med et par s\u00e6tninger om at de “blev sendt til Jorden som sp\u00e6d, da deres planet eksploderede” eller “tog maske og kappe p\u00e5 om natten for at bek\u00e6mpe forbrydere”. Wonder Woman var skabt af de gr\u00e6ske guder og givet som sp\u00e6d til amazonedronningen Hippolyta. Amazonerne boede p\u00e5 en \u00f8 som var skjult for resten af verden, hvor de fik tiden til at g\u00e5 med blandt andet nogle meget specielle former for sport. For mange \u00e5rhundreder siden var amazonerne blevet narret til at leve i fangenskab. Da de omsider blev frie igen, havde de l\u00e6rt ikke at lade sig undertvinge af noget eller nogen.<\/p>\n

\"ww-insult\"<\/a><\/p>\n

William Moulton Marston, som skabte Wonder Woman, eller i hvert fald var manden bag figuren, vidste pr\u00e6cist hvad det var han skabte. Han var en psykiater, der var faldet lidt i un\u00e5de blandt sine akademiske kolleger, p\u00e5 grund af sine us\u00e6dvanlige ideer. De handlede, meget kort sagt, om tvangsm\u00e6ssig eller frivillig underkastelse. Det var nogle meget gennemt\u00e6nkte ideer, som jeg ikke vil fors\u00f8ge at g\u00e5 i detaljer med her, men den mest tydelige effekt den havde p\u00e5 Wonder Woman var at hun meget ofte blev fanget og bundet af skurkene. Ideen var s\u00e5 at hun skulle s\u00f8ge at blive fri af sine (ufrivillige) l\u00e6nker. Alts\u00e5 pr\u00e6cis modsat den s\u00e6dvanlige kliche med kvinden der bliver taget til fange og skal befries af manden. Forfatterne efter Moulton forstod ikke altid det princip. Det kneb ogs\u00e5 tit med at forst\u00e5 en anden vigtig ingrediens i Wonder Woman, nemlig at amazonerne godt nok var fantastiske krigere, men at de p\u00e5 mange m\u00e5der var mindre voldelige og mere humane end menneskene. En forbryder skulle ikke smides i et fangehul, men l\u00e6re at opf\u00f8re sig ordentligt. Det handlede ikke bare om at t\u00e6ve skurkene. Endelig ville Moulton g\u00f8re Wonder Woman til et idol for pigerne, ligesom drengene havde Superman og Batman (og Robin).<\/p>\n

Siden 1940’erne har superhelte bredt sig fra tegneserier til film og (senere) tv. Mange har haft stor succes. Men selv om Wonder Woman er en af de mest kendte (i hvert fald i USA) superhelte, har det v\u00e6ret lidt sm\u00e5t med filmatiseringer. I 1970’erne kom der tre s\u00e6soner af en tv-serie som er blevet lidt af en kult-tv-serie nu, men ikke ligefrem glimrede ved sine gode manuskripter og effekter. Den var ogs\u00e5 kommet meget langt v\u00e6k fra Moultons oprindelige ideer. Andre kvindelige superhelte blev filmatiseret. Hver gang med ringe succes. Det var som om der hvilede en forbandelse over Wonder Woman, som ingen \u00e5benbart turde bruge penge p\u00e5 at filmatisere, og kvindelige superhelte i almindelighed. Af og til var der en som fungerede godt som en del af en st\u00f8rre superheltegruppe. Men aldrig i en hovedrolle. Indtil nu. For i 2017 blev forbandelsen omsider brudt.<\/p>\n

\"Lynda-Carter-Wonder-Woman\"<\/a><\/p>\n

Efter Moulton har der v\u00e6ret mange udgaver af Wonder Woman og hendes baggrundshistorie i tegneserierne. Nogle af dem har det bedst med at v\u00e6re glemt. De bedste af dem har interessante variationer over det mytologiske stof. Jeg kender ikke nok til de nyere tegneserieversioner til at vide pr\u00e6cis hvor meget der er hentet fra hvilke udgaver, og i hvor h\u00f8j grad det er dens egne fortolkninger der bruges, men i hvert fald form\u00e5r Wonder Woman-filmen at lavere en sammenh\u00e6ngende udgave, som b\u00e5de fungerer rigtig godt sammen med filmens plot, og ikke er n\u00e6r s\u00e5 langt fra Moultons oprindelige ideer som mange af tegneserieudgaverne er.<\/p>\n

Det er en god, gennempr\u00f8vet struktur der danner basis for filmens plot. Den unge helt tager ud i verden for at k\u00e6mpe for det godes sag, og l\u00e6rer undervejs hvordan verden i virkeligheden fungerer. Men der er mere i det end som s\u00e5. For selv om den unge amazone-prinsesse Diana har nogle ideer der virker som naive i kontakten med den store verden, viser de sig alligevel at have deres berettigelse. Det er ikke bare Diana som indser at verden ikke er som hun troede da hun var barn, og derefter kaster barndommen af sig, men hun l\u00e6rer at forst\u00e5 verden med basis i det hun hele tiden har troet p\u00e5. Alts\u00e5 tro p\u00e5 det gode og at ondskab kan og skal bek\u00e6mpes.<\/p>\n

\"WW<\/a><\/p>\n

Der er s\u00e5 mange ting at kunne lide i den film. Gal Gadots Wonder Woman virker som om hun er sprunget lige ud af panden p\u00e5 William Marston Moulton. Der dynges ikke enorme m\u00e6ngder af forklaringer p\u00e5 historien, men den fort\u00e6lles til et publikum som godt kan t\u00e6nke lidt selv. Chris Pine er en rigtig god actionhelt som Steve Trevor, uden at han p\u00e5 nogen m\u00e5de stj\u00e6ler rampelyset fra Gadot. Og alle de tre af Moultons ideer jeg n\u00e6vnte ovenfor er til stede: Det er en central del af historien at man skal bevare sin frihed, og at vold og krig i sig selv ikke l\u00f8ser nogen problemer. Og hvis ikke denne udgave af Wonder Woman fungerer som et idol for pigerne, s\u00e5 ved jeg ikke hvad som kan. Moultons Wonder Woman havde ogs\u00e5 eksplicit en feministisk dagsorden – Wonder Woman spildte ikke en lejlighed til at fort\u00e6lle at kvinder er lige s\u00e5 gode (eller bedre!) som m\u00e6nd til alt det mennesker kan foretage sig. Men hvor det i 1940’erne absolut ikke var en udbredt tanke, regner de fleste biografg\u00e6ngere i dag det for en indlysende sandhed. S\u00e5 det ville ikke fungere godt, hele tiden at tale om det i filmen, men det vises skam i rigtig mange af de scener hvor Wonder Woman m\u00f8der kvindesynet anno 1918.<\/p>\n

I birollerne leverer de to amazoner Connie Nielsen og Robin Wright fine pr\u00e6stationer, ligesom de to David’er Huston og Thewlis f\u00e5r deres politiker-roller til at fungere p\u00e5 bedste vis. Den lille gruppe soldater, der hj\u00e6lper Diana og Steve med at finde frem til fjenden, synes jeg dog var lidt for kliche-agtige: En gal franskmand, en veltalende sm\u00e5forbryder og en mystisk indianer. Men de var dog rimeligt underholdende. Det samme g\u00e6lder en af skurkene “Doctor Poison”, som er vansiret i ansigtet, og derfor er blevet kemiker med speciale i krigsteknologi. Det kan diskuteres hvor vidt det er i orden at bipersoner er klicheer. I en komedie ville det for eksempel ikke v\u00e6re et problem for i hvert fald de sm\u00e5 biroller. Men Wonder Woman har anlagt en ret realistisk stil for en superheltefilm, s\u00e5 jeg havde foretrukket nogle lidt mere realistiske “comic relief”-personer. Men den overordnede historie h\u00e6nger godt sammen, og der er mange flotte, r\u00f8rende og sjove scener i filmen. Wonder Woman kan uden forbehold anbefales til alle, fans eller ej, p\u00e5 n\u00e6r de yngste, da der er meget d\u00f8d og vold i den. Det er absolut en af de bedste superheltefilm i den nuv\u00e6rende b\u00f8lge, og dermed en af de bedste nogensinde.<\/p>\n

\"wonderwoman<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Superhelte opstod i USA lige f\u00f8r Anden Verdenskrig, og under krigen havde de deres guldalder, i en sort\/hvid verden hvor superheltene bek\u00e6mpede ondskab af enhver art, inklusiv den virkelige verdens skurke, tyskerne og japanerne. Woman Woman havde timet det perfekt, ved at udkomme f\u00f8rste gang lige omkring det tidspunkt USA gik ind i krigen. Fra […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1011,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,18],"tags":[],"class_list":["post-1004","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-film","category-superhelte"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1004"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1004"}],"version-history":[{"count":13,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1004\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1022,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1004\/revisions\/1022"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1011"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1004"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1004"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1004"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}