{"id":790,"date":"2015-05-20T11:39:11","date_gmt":"2015-05-20T10:39:11","guid":{"rendered":"http:\/\/flasch.dk\/?page_id=790"},"modified":"2015-06-18T01:22:37","modified_gmt":"2015-06-18T00:22:37","slug":"film","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/flasch.dk\/?page_id=790","title":{"rendered":"Film"},"content":{"rendered":"

Det tidligste jeg kan huske, er fra da jeg m\u00e5 have v\u00e6ret omkring fire \u00e5r gammel: Jeg s\u00e5 noget p\u00e5 tv som gjorde mig rigtig bange: Starten af “The Wizard of Oz”, hvor stormen bl\u00e6ser Dorythy op i eventyrets verden. Det var muligvis min f\u00f8rste oplevlse af at jeg er i stand til at leve mig meget ind i film, hvad enten det er uhyggelig eller sp\u00e6ndende action, menneskeligt drama fortalt af gode skuespillere, eller eksperimenterende filmkunst.<\/p>\n

\"Dorothy<\/a>
Dorothy i stormen<\/figcaption><\/figure>\n

Interessen for film h\u00e6nger sammen med min interesse for science fiction p\u00e5 den m\u00e5de at jeg i 1970’erne havde mulighed for at se rigtig mange science fiction film p\u00e5 tysk tv, der i mods\u00e6tning til dansk tv ikke havde fordomme mod genren. Efterh\u00e5nden fik jeg s\u00e5 ogs\u00e5 smag for de film som var mere accepterede af kultureliten. Det var film af instrukt\u00f8rer som Rainer Werner Fassbinder og Andrej Tarkovskij (to instrukt\u00f8rer som i \u00f8vrtigt heller ikke gik af vejen for at lave science fiction-film).<\/p>\n

Film kan noget litteratur ikke kan, i hvert fald for en relativ langsom l\u00e6ser som mig. Det er en meget koncentreret dosis af billeder,ord, musik, f\u00f8lelser og tanker. Som selvf\u00f8lgelig helst skal ses i biografen, templet for os filmn\u00f8rder, hvor vi rigtig kan koncentrere os om at nyde filmene. Men da det kun er et lille udvalg af alle de film der laves, som bliver vist i danske biografer, er det fint at vi har tv, dvd og streamede film til at supplere med.<\/p>\n

\"Fra<\/a>
Fra Tarkovskijs “Solaris”<\/figcaption><\/figure>\n

I 1980’erne begik Fassbinder selvmord og Tarkovskij d\u00f8de af kr\u00e6ft. Det var ikke grunden til det, men tidsm\u00e6ssigt falder det nogenlunde sammen med at min store interesse for film k\u00f8lede noget af. Jeg holdt ikke helt op med at se s\u00e6re eksperimenterende film, men det meste af det jeg s\u00e5, var enten science fiction eller actionfilm med Arnold Schwarzenegger eller en af hans kolleger.<\/p>\n

Der er noget s\u00e6rt i at science fiction, som da jeg var ung var en smal genre for lavbudget-film, nu er blandt de film der bruges flest penge p\u00e5 og som n\u00e6sten alle ser. Science fiction har erobret verden, som Thomas Disch skrev i sin bog om science fiction<\/a>. Det samme er nu sket med en anden af min ungdoms store interesser, tegneserier. Mellem science fiction og superhelte er der ikke plads til ret meget andet, p\u00e5 lister over de mest sete film. <\/p>\n

\"Watchmen\"<\/a>
Watchmen: Ozymandias og The Comedian<\/figcaption><\/figure>\n

Det er p\u00e5 en m\u00e5de gl\u00e6deligt, p\u00e5 en anden m\u00e5de s\u00f8rgeligt. For det m\u00e6rkeligelige er, at hovedparten af science fiction p\u00e5 film dyrker den form for science fiction man kunne finde i b\u00f8gerne i perioden fra 1930’erne og til et stykke op i 1960’erne (space opera), mens superheltene p\u00e5 film dyrker den form for tegneserier der havde sin storhedstid fra f\u00f8rst i 1960’erne til et stykke op i 1980’erne (superhelte). Der skrives da stadig science fiction som man gjorde for 60 \u00e5r siden, og der laves da stadig superheltetegneserier som for 50 \u00e5r siden, men det er blevet en blanding gentagelser for nostalgikere eller fors\u00f8g p\u00e5 at fange nye l\u00e6sere ind med en opdateret udgave af de oprindelige historier. Jeg er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 at finde i biografen eller i det mindste foran tv’et, fordi jeg har et nostalgisk forhold til de ting, og er lige s\u00e5 fascineret som enhver anden over hvad de kan lave nu med film. Men det er ikke rigtig science fiction for mig, og superheltene er ikke noget der rigtigt viser mig hvad den genre burde have udviklet sig til p\u00e5 50 \u00e5r.<\/p>\n

De sidste to \u00e5r har jeg s\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de genfundet min forn\u00f8jelse ved at se “de andre film” – dem som meget sj\u00e6ldent n\u00e5r frem til biograferne og ikke ret tit bliver vist p\u00e5 tv. Det er i form af den \u00e5rlige CPH PIX festival<\/a>, hvor man kan k\u00f8be et filmpas, og se alle de film man orker p\u00e5 to uger. Det har vist mig at der i hvert fald indenfor film generelt laves rigtig mange ting, som ikke bare er pasticer over det jeg s\u00e5 i min ungdom.<\/p>\n

\"Alien\"<\/a>
Alien: Dallas ved computeren<\/figcaption><\/figure>\n

10 af de bedste science fiction-film:
\n2001: A Space Odyssey<\/strong> (1968): Dette er min yndlings science fiction-film og har v\u00e6ret det l\u00e6nge. Den blev til i et samarbejde mellem en af de mest ber\u00f8mte science fiction-forfattere og en af verdens bedste filminstrukt\u00f8rer. Filmen stiller et sp\u00f8rgsm\u00e5l der m\u00e6rkeligt nok ofte stilles af den som regel meget materialistiske genre science fiction – hvad er meningen med det hele? I science fiction involverer svaret ofte noget med fremmede intelligensv\u00e6sener. I “2001” siges det hele mellem linjerne og lige pr\u00e6cis s\u00e5 \u00e5bent for fortolkning som det svar b\u00f8r v\u00e6re, i hvad der m\u00e5ske er super-perfektionisten Stanley Kubricks mest perfekte film. Jeg har besluuttet kun at tage en film med af hver type eller undergenre af science fiction, s\u00e5 derfor m\u00e5 min liste undv\u00e6re ovenn\u00e6vnte Tarkovskijs “Solaris”, der ogs\u00e5 handler om kontakt med fremmede intelligenser. Den er god, men ikke s\u00e5 god som Kubricks mesterv\u00e6rk her.
\nManden der t\u00e6nkte ting<\/strong> (1969): Et klassisk tema i science fiction er overmennesket, som har specielle evner almindelige mennesker ikke har. En n\u00e6r sl\u00e6gtning til superheltene, men med fokus p\u00e5 selve evnen, ikke hvordan man bruger den til at fange forbrydere med. Her i en ofte overset dansk film, hvor evnen er at “t\u00e6nke ting” – skabe ting ud af intet. John Price som det onde overmenneske, Preben Neergard som det gode, i Jens Ravns film.
\nAlien<\/strong> (1979): En meget popul\u00e6r type science fiction p\u00e5 film er monsterfilmen, hvor man m\u00f8der et eller flere uhyggelige monstre p\u00e5 Jorden eller p\u00e5 en fjern planet. Ingen andre film kommer op p\u00e5 siden af “Alien”, hvor monsteret er designet af en genial kunstner med speciale i den slags (H.R. Giger), det gamle fragt-rumskib er bragt til live s\u00e5 man f\u00f8ler man er der og bes\u00e6tningen spiller som om de var hentet fra et \u00e6gte rumskib en gang i fremtiden.
\nThe Empire Strikes Back<\/strong> (1980): Forts\u00e6ttelsen til “Star Wars” hvor b\u00e5de personer og handling bliver mere sp\u00e6ndende. George Lucas havde denne gang overladt manuskriptskrivningen til en god forfatter (science fiction-forfatteren Leigh Brackett), hvilket han aldrig gjorde siden, med det resultat af de senere film havde ret middelm\u00e5dige manuskripter i forhold til dette h\u00f8jdepunkt i serien. Handlingen er at Luke Skywalker arbejder videre p\u00e5 sin rolle som historiens helt, mens de \u00f8vrige hovedpersoner pr\u00f8ver at slippe fra den f\u00e6le Darth Vader. Det er space opera som det skal v\u00e6re, h\u00f8jt tempo og meget underholdende.
\nBlade Runner<\/strong> (1982): Dette er nok det eneste rigtigt vellykkede fors\u00f8g p\u00e5 at overf\u00f8re cyberpunk-genren til film. Cyberpunk er dystre verdener, hvor folk er onde mod hinanden fordi det er deres job, og hvor magten er noget almindelige mennesker befinder sig meget langt fra. Teknologien er blevet altdominerende, og enten er man ven med den eller ogs\u00e5 er man fortabt. S\u00e6rt nok baseret p\u00e5 en roman af Philip K. Dick, som absolut ikke var cyberpunk-forfatter. Handlingen er den at hovedpersonen Deckard f\u00e5r til opgave at opspore og dr\u00e6be nogle kunstige mennesker som er stukket af fra deres (slave-)arbejde.
\nDune<\/strong> (1984): David Lynch p\u00e5tog sig at overf\u00f8re Frank Herberts roman til film, men ente med at l\u00f8be t\u00f8r for penge og tid, s\u00e5 filmen langt fra blev som han havde h\u00e5bet. Alligevel har jeg den med p\u00e5 listen, fordi den m\u00e5ske er det mest vellykkede fors\u00f8g p\u00e5 at fremstille en fremmed, beboet planet. Vi befinder os p\u00e5 planeten Arrakis, hvor en krig om magt og ressourcer udk\u00e6mpes mellem flere forskellige fraktioner med hver derew egne motiver. Den unge arving Poul m\u00e5 tr\u00f8\u00e6de i karakter og k\u00e6mpe for sin familie og de indf\u00f8dte beboere, mod den onde baron Harkonnen.
\nJurassic Park<\/strong> (1993): Film om l\u00f8bsk teknologi, is\u00e6r bioteknologi, findes der rigtig mange af. Denne film har m\u00e5ske ikke den mest begavede tilgang til farene ved bioteknologi, men hvem kan ikke elske en film om en gal rigmand, der vil lave en park med \u00e6gte dinosaurer for b\u00f8rnene? Ved nyligt gensyn var jeg is\u00e6r imponeret over hvor god Richard Attenborough var i den rolle. Der er generelt fint spil over hele castet, bortset fra Jeff Goldblum, der er f\u00e6lt miscasted som matematiker. Handlingen er at noget g\u00e5r galt, s\u00e5 en lille flok mennesker m\u00e5 pr\u00f8ve at overleve rovdyrene blandt fortids\u00f8glerne.
\nStarship Troopers<\/strong> (1997): Filmatiseringen af Robert Heinleins klassiske science fiction-roman har skruet godt op for humoren, som instrukt\u00f8ren Paul Verhoeven ogs\u00e5 havde succes med ti \u00e5r forinden i Robocop. Hvor Heinleins roman var et mere eller mindre seri\u00f8st fors\u00f8g p\u00e5 at beskrive krig i fremtiden, er filmen fyldt med sort humor. Men krigen med al dens action og heltegerninger er der ogs\u00e5, s\u00e5 derfor vil jeg s\u00e6tte filmen i genren “military sf”. Intelligente k\u00e6mpeinsekter angriber vores planet og vi m\u00e5 sende soldater ud i rummet for at bek\u00e6mpe dem.
\nThe Matrix<\/strong> (1999): Dystopien er efterh\u00e5nden en gennemt\u00e6sket genre, men i The Matrix har vi den i en ny digital udgave, hvor onde robotter har fuld kontrol over verden og endda styrer alt hvad mennesker sanser. Der er blandet lidt rigeligt ramasjang ind i filmens tema, men her i den f\u00f8rste film holder det 100%, mens det desv\u00e6rre kammer over i forts\u00e6ttelserne. Vor hovedperson Nero finder ud af at verden ikke er som han troede og at han m\u00e5ske kan redde den.
\nThe Road<\/strong> (2009): Postapocalyptiske historier handler ofte om hvordan mennesker pr\u00f8ver at samle sig i sm\u00e5 samfund for at genopbygge resterne af civlisationen. S\u00e5dan er det ikke i filmatiseringen af Cormac McCarthys roman. Viggo Mortensen i hovedrollen har kun en plan – at han og hans s\u00f8n kan overleve. Det er en n\u00e6sten umulig opgave i denne film om en dommedag der kommer uden hverken technobabble eller dommedagsbasuner.<\/p>\n

\"Batman<\/a>
Batman Returns: Med Catwoman<\/figcaption><\/figure>\n

10 af de bedste superheltefilm:
\nSuperman<\/strong> (1978): Richard Donners vision om overmennesket Superman, med den perfekt castede Christopher Reeve i titelrollen.
\nSuperman II<\/strong> (1980): Donners vision blev til to film, hvor han blev fjernet som instrukt\u00f8r under optagelserne til den anden film. Men det er stadig muligt at f\u00e5 n\u00e6sten hele historien med, hvis man supplerer den f\u00f8rste film med den restaurerede “The Donner Cut” af den anden film.
\nBatman Returns<\/strong> (1992): Ti \u00e5r senere var det Batmans tur til at f\u00e5 en film med et ordentligt budget. Tim Burton l\u00f8ste opgaven p\u00e5 fremragende vis, med storsl\u00e5ede billeder og musik. Michael Keaton i titelrollen form\u00e5ede at balancere det i bund og grund komiske koncept med en voksen mand der ikl\u00e6der sig maske for at bek\u00e6mpe forbrydere, med alvoren i en rigmand der bruger sig selv og sine penge i kampen for en bedre verden. Jeg valgte Burtons anden Batmanfilm til listen her, fordi den form\u00e5r at forvandle nogle pjattede Batman-skurke fra de gamle film og tv-serier, til tragiske antihelte. Is\u00e6r Michelle Pfeiffer som Catwoman er rigtig god. Burton fik ogs\u00e5 flere penge at g\u00f8re godt med, s\u00e5 Batman Returns er ogs\u00e5 flottere end forg\u00e6ngeren. Efter Burton forlod projektet, gik det desv\u00e6rre hurtigt ned ad bakke for Batman-serien.
\nX2<\/strong> (2003): Det var omkring \u00e5rtusindskiftet at den nuv\u00e6rende b\u00f8lge af superheltefilm startede. Det er sv\u00e6rt at v\u00e6lge nogen bestemt film ud, men jeg tager Bryan Singers anden X-Men film, fordi den har lidt af det samme plot som den f\u00f8rste ret vellykkede X-Men film, men er lige en smule bedre, is\u00e6r fordi den har en skurk med en mere forst\u00e5elig motivation.
\nThe Dark Knight<\/strong> (2008): Christopher Nolan genopfandt Batman p\u00e5 film i 00’erne, denne gang i en endnu mere m\u00f8rk udgave. Hverken historierne eller Batman selv imponerede mig, p\u00e5 trods af en god skuespiller som Christian Bale i hovedrollen. M\u00e5ske er det den ironiske distance som Michael Keaton kunne holde, det kikser med. Men der er action for alle pengene og et v\u00e6ld af gode biroller, s\u00e5 helt d\u00e5rlig er Nolans trilogi ikke, og den midterste film udm\u00e6rker sig is\u00e6r ved at have den suver\u00e6nt bedste skurk, Heath Ledger som super-psykopaten The Joker. Det var et sv\u00e6rt valg om jeg skulle medtage denne version af The Joker eller Jack Nicolsons udgave fra 1989, men Ledger vandt p\u00e5 ikke bare at kunne v\u00e6re sjov og uhyggelig, men ogs\u00e5 antyde mere dybde i figuren.
\nWatchmen<\/strong> (2009): P\u00e5 b\u00f8lgen af superheltefilm kom s\u00e5 filmatiseringen af Alan Moores anti-superheltehistorie fra 1980’erne. Det blev en ganske vellykket filmatisering, hvor Moores temaer om magt og moral kommer fint igennem.
\nX-Men: First Class<\/strong> (2011): Efter at have fulgt de to f\u00f8rste X-Men-film op med en meget rodet og kikset treer, besluttede man at starte forfra med X-Men, og hoppe tilbage i tiden og vise hvordan X-Men blev dannet. Filmen har en meget velykket casting, is\u00e6r af Micheel Fassbender som den senere superskurk Magneto.
\nThe Avengers<\/strong> (2012): Den hidtil bedste film fra Marvel blev fan-favoritten Joss Whedons samling af tr\u00e5dene fra flere andre superheltefilm, i superhelteteam-filmen om verdens m\u00e6\u00e6tigste superhelte, der skal redde verden fra de farligste skurke. B\u00e5de plot og dialog er fremragende, liges\u00e5 effekter og skuespil.
\nCaptain America: The Winter Soldier<\/strong> (2014): Den f\u00f8rste Captain America-film var et vellykket element i det puslespil, der skulle blive til Avengers-filmen. I den anden Captain Amarica-film var man inspireret af Ed Brukbakers opdaterede tegneserieversion af kaptajnen, hvor menneskene bag dragterne samt politik og spionage har en st\u00f8rre rolle. Det g\u00f8r filmen b\u00e5de mere nede p\u00e5 jorden og politisk relevant for nutidens biografg\u00e6ngere.<\/p>\n

\"La<\/a>
La danza de la realidad: Scene med for\u00e6ldre<\/figcaption><\/figure>\n

Nogle af de bedste film jeg har set p\u00e5 CPH PIX:
\nSaibi<\/strong> (The Fake) (2013): Sydkoreansk animeret film. Om religi\u00f8st vanvid og ondskab. Mange anmeldere kunne ikke lide den fordi hovedpersonen er meget usympatisk og at den er meget voldelig, men jeg synes den er en tegnefilm som fremstiller mennesker mere realistisk end de fleste “rigtige” film.
\nAu nom du fils<\/strong> (In the name of the son) (2012): Belgisk sort komedie om den katolske kirke, v\u00e5benfanatikere og h\u00e6vn.
\nTian zhu ding<\/strong> (A Touch of sin) (2013): Fire meget velfortalte historier fra det moderne Kina om mennesker der griber til vold.
\nOmar<\/strong> (2013): Palestinensisk film om en ung mand fra Vestbredden, der kommer i klemme mellem den palestinensiske frihedsbev\u00e6gelse og israelsk efterretningstjeneste. Meget nuanceret og st\u00e6rk historie.
\nCoherence<\/strong> (2013): Science fiction film \/ selskabsleg, som viser hvordan man kan lave fremrangende science fiction uden et stort budget.
\nThe Turning<\/strong> (2013): Sm\u00e5 forbundne novellefilm, som foreg\u00e5r over en l\u00e6ngere tidsperidoe, og hver is\u00e6r er meget stemningsfulde.
\nThe Congress<\/strong> (2013): Delvis animeret film om en fremtid hvor mennesker og virtuelle mennesker flyder sammen. Frit efter Stanislaw Lems “Fremtidskongressen”.
\nThe Dance of Reality<\/strong> (La danza de la realidad) (2013): En meget original og fantasifuld selvbiografi af Alejandro Jodorowskys om hans barndom i Chile.
\nMita Tova<\/strong> (The Farewell Party) (2014): Israelsk film om D\u00f8den, medlidenhedsdrab og hvordan det er at sige farvel til nogen man har kendt hele sit liv.
\nAdieu au langage<\/strong> (Goodbye to language) (2014): Fascinerende mosaik af billed, lyd, filosofi, mennesker, musik og hunde. Vellykket filmeksperiment af gode gamle Jean-Luc Godard.
\nClouds of Sils Maria<\/strong> (2014): Juliette Binoche som afdanket diva i skuespillere-spiller-skuespillere drama med mange gode folk og flot natur.
\nThe forbidden room<\/strong> (2015): Meget m\u00e6rkelig film med dr\u00f8mmeagtig logik i handlingen og filmet som i filmens barndom. Ikke for alle.
\nIt Follows <\/strong>(2014): Meget velkomponeret og uhyggelig film i genren “unge mennesker forfulgt af monster”. Monsteret er ganske unikt.
\nNguoi truyen giong<\/strong> (The inseminator) (2014): Vietnamesisk fim der i f\u00e5 ord og personer samt ekstremt flotte billeder udspiller en tidl\u00f8s tragedie.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det tidligste jeg kan huske, er fra da jeg m\u00e5 have v\u00e6ret omkring fire \u00e5r gammel: Jeg s\u00e5 noget p\u00e5 tv som gjorde mig rigtig bange: Starten af “The Wizard of Oz”, hvor stormen bl\u00e6ser Dorythy op i eventyrets verden. Det var muligvis min f\u00f8rste oplevlse af at jeg er i stand til at leve […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-790","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/790"}],"collection":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=790"}],"version-history":[{"count":22,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/790\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":858,"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/790\/revisions\/858"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/flasch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=790"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}